Hele verden går gennem Rundetaarn

Ringerloftets tagkonstruktion 0

Over åen efter vand

Ved at se nedad skuer jeg opad. Sådan beskrev astronomen Tycho Brahe (1546-1601) en af de allegoriske skulpturer, der udsmykkede hans herregård Uraniborg på øen Hven,1  men ordene passer også på Brahe selv. Uraniborg indeholdt nemlig ikke kun et observatorium, hvor han kunne følge med i himmellegemernes bevægelser, men var også centrum i en konsekvent udformet have, der blandt andet bestod af sindrigt anlagte bede, flere af dem i stjernemønstre.2  Her dyrkede Tycho Brahe urter, som han kunne lave kemiske eller alkymistiske forsøg med i Uraniborgs kældre. Brahe er især kendt som astronom, men i hans verden hang astronomien og...

Teatersalen på Casino 1847-48. Tegning på Teatermuseet i Hofteatret 0

Rundetaarn passerer revy

I en af sine optegnelser forestiller filosoffen, teologen og forfatteren Søren Kierkegaard (1813-55) sig en velhavende bedsteborger, der tror, at han er en god kristen, bare fordi han betaler godt til præsten. Det er imidlertid ”i Sandhed lige saa latterligt som hvis Rundetaarn vilde udgive sig for at være en ung Dandserinde paa 18 Aar”, skriver Kierkegaard.1  Og nej, Rundetaarn er ingen danserinde, men det betyder ikke, at det gamle tårn aldrig har betrådt de skrå brædder. Faktisk stod det på scenen, da Danmarks første revy havde premiere nytårsaften 1849. Det har dog næppe taget sig så yndefuldt ud som...

Rundetaarns portal 0

Porten til Rundetaarn

Et tårn er som en historie: Der er en begyndelse, en midte og en slutning. I Rundetaarns tilfælde er midten sneglegangen og slutningen platformen for oven med sit observatorium. Og netop disse to dele er løbet med størstedelen af opmærksomheden igennem tårnets historie. Rundetaarns begyndelse, dets indgangsparti med porten til tårnet, har været mere upåagtet. Porten til Rundetaarn er imidlertid for interessant til at blive affærdiget som noget, man passerer for at nå noget andet. Porten er begyndelsen, også i mere overført betydning. Den rummer nemlig intet mindre end Rundetaarns dåbsattest, gavmildt krydret med spor af skiftende konger, der har...

Skagens fyr på afbildning fra 1787 0

Lys i lygten

Der er noget med Rundetaarn og fyrtårne. For nu bare at begynde i periferien af tilknytningspunkter blev Rundetaarn i 1870-71 gennemgribende restaureret af arkitekten N.S. Nebelong (1806-71), der plastrede størstedelen af dets facade til med gråt cementpuds. Samme Nebelong havde en halv snes år tidligere bygget et fyrtårn i Skagen, som med sine 46 meter var Danmarks højeste fyr, indtil fyret i Dueodde hundrede år senere overgik det med en enkelt meter. Nebelongs fyrtårn, der er fra 1858, er opført i blank mur, men fik alligevel tilnavnet Det Grå Fyr. Formentlig kommer navnet af, at man på den måde kunne...

En af almanakkerne for året 1700 1

Almanak

Hvis man skulle komme i tvivl om, hvem der har bygget Rundetaarn, kan man hurtigt finde svaret ved at kaste et blik på det kronede monogram, der indgår i den gyldne rebus på tårnets facade. Er man ikke lige i nærheden af selve tårnet, kan man kigge på en af de utallige afbildninger af det. Næsten alle placerer de helt korrekt Christian IV’s (1577-1648) navnetræk under kronen. Undtagen lige de ældre årgange af Københavns Universitets officielle almanak, der i knap 200 år havde Rundetaarn på forsiden. Fra 1680’erne og 50 år frem måtte virkeligheden nemlig rette ind efter den siddende...

Christian Jürgensen Thomsen viser oldsagssamlingen frem på Christiansborg 0

Sten, bronze, jern

Det var ikke kun guldet, der glimtede i den danske guldalder i første halvdel af 1800-tallet. Også mere beskedne materialer fik chancen for at brillere. De udgjorde nemlig selve fundamentet for den systematiske ordning af fortiden, der i 1820’erne blev foretaget i Bibliotekssalen med indgang fra Rundetaarn, og som var af så høj karat, at den ligger til grund for det system, der stadig anvendes internationalt. Der er tale om det såkaldte treperiodesystem, ifølge hvilket oldtiden kan inddeles i perioder opkaldt efter det materiale, der især blev brugt til fremstilling af våben og redskaber i et givent tidsrum. Først brugte...

Røsnæsstuen på Dansk Folkemuseum tegnet af Karl Jensen i Illustreret Tidende 0

Bondestuer på Ringerloftet

Det kostede 50 øre at komme ind, 5 øre at sætte sin stok i garderoben, og hvis man stadig havde penge tilovers på det nye Dansk Folkemuseum, der åbnede i Panoptikonbygningen på Vesterbrogade i København i august 1885, kunne man formedelst 30 øre anskaffe sig et katalog med nærmere beskrivelse af museets stuer, som indeholdt møbler og genstande fra borger- og bondehjem i det nuværende og tidligere Danmark. Et par år efter indvielsen blev kataloget sat op til 35 øre, men så kunne man til gengæld også læse, at ”Dansk Folkemuseum grundlagdes i Sommeren 1879 ved Landbostandens Afdeling paa Kunst-...

Den første biltur i Rundetaarn med dobbeltdøren i baggrunden, 1902 0

Sneglegang med forhindringer

Det har alle dage vakt opmærksomhed, at Peter den Store (1672-1725) red op og ned ad Rundetaarns sneglegang i oktober 1716, men omtalen af den berømte ridetur har formentlig aldrig været større end i det 20. århundredes avisartikler. Når journalisterne skulle skrive om Rundetaarn, nævnte de gang på gang den russiske zar, hvis besøg på den måde blev sammenligningsgrundlag for al færdsel i tårnet. ”Der går ikke en uge uden forespørgsler fra folk, der vil gøre Peter den Store bedriften efter,” fortalte Poul Sørensen, der var inspektør i Rundetaarn fra 1968 til 1982, således på et tidspunkt til en avis....

Da yggenykkerne stjal Rundetaarn 0

Da yggenykkerne stjal Rundetaarn

Hvis man kigger ordentligt efter på Christian IX’s Palæ på Amalienborg, skal man kunne se nogle revner i muren. Revnerne, der ledsages af striber af melklister, stammer angiveligt fra dengang, en flok små trebenede fugle savede Hendes Majestæt Dronningens residenspalæ over, stjal det og gemte det i en skov, indtil de fik udbetalt en sækfuld af deres yndlingssmåkager som løsesum og satte det pænt på plads igen. En tilsvarende revne har også været at se på Rundetaarns sokkel. Nogle årtier før tyveriet af Amalienborgs sydøstlige palæ havde det gamle tårn nemlig angiveligt været gennem den samme tur, hvilket revnen vidnede...

Peter den Store i sneglegangen tegnet af Ida Gantriis 0

Folkets kærlighed

I den danske kongerække er tilnavnet ”Folkekær” normalt forbeholdt Frederik VII (1808-63), der havde valgsproget ”Folkets Kjærlighed, min Styrke”, og som få måneder efter sin tronbestigelse i 1848 gav afkald på sin enevældige magt og i stedet blev overhoved for et konstitutionelt monarki. Hvis man skal tro en historie, der blev fortalt i tiden omkring Frederik VII’s regeringstid, var der imidlertid endnu en Frederik Folkekær. Historien, der udspiller sig på Rundetaarn, har nemlig Frederik VII’s navnebror, den enevældige Frederik IV (1671-1730), i den ene af de to hovedroller. I den anden ses den russiske zar, Peter den Store (1672-1725), der...