Hele verden går gennem Rundetaarn

Christian Jürgensen Thomsen viser oldsagssamlingen frem på Christiansborg 0

Sten, bronze, jern

Det var ikke kun guldet, der glimtede i den danske guldalder i første halvdel af 1800-tallet. Også mere beskedne materialer fik chancen for at brillere. De udgjorde nemlig selve fundamentet for den systematiske ordning af fortiden, der i 1820’erne blev foretaget i Bibliotekssalen med indgang fra Rundetaarn, og som var af så høj karat, at den ligger til grund for det system, der stadig anvendes internationalt. Der er tale om det såkaldte treperiodesystem, ifølge hvilket oldtiden kan inddeles i perioder opkaldt efter det materiale, der især blev brugt til fremstilling af våben og redskaber i et givent tidsrum. Først brugte...

Røsnæsstuen på Dansk Folkemuseum tegnet af Karl Jensen i Illustreret Tidende 0

Bondestuer på Ringerloftet

Det kostede 50 øre at komme ind, 5 øre at sætte sin stok i garderoben, og hvis man stadig havde penge tilovers på det nye Dansk Folkemuseum, der åbnede i Panoptikonbygningen på Vesterbrogade i København i august 1885, kunne man formedelst 30 øre anskaffe sig et katalog med nærmere beskrivelse af museets stuer, som indeholdt møbler og genstande fra borger- og bondehjem i det nuværende og tidligere Danmark. Et par år efter indvielsen blev kataloget sat op til 35 øre, men så kunne man til gengæld også læse, at ”Dansk Folkemuseum grundlagdes i Sommeren 1879 ved Landbostandens Afdeling paa Kunst-...

Den første biltur i Rundetaarn med dobbeltdøren i baggrunden, 1902 0

Sneglegang med forhindringer

Det har alle dage vakt opmærksomhed, at Peter den Store (1672-1725) red op og ned ad Rundetaarns sneglegang i oktober 1716, men omtalen af den berømte ridetur har formentlig aldrig været større end i det 20. århundredes avisartikler. Når journalisterne skulle skrive om Rundetaarn, nævnte de gang på gang den russiske zar, hvis besøg på den måde blev sammenligningsgrundlag for al færdsel i tårnet. ”Der går ikke en uge uden forespørgsler fra folk, der vil gøre Peter den Store bedriften efter,” fortalte Poul Sørensen, der var inspektør i Rundetaarn fra 1968 til 1982, således på et tidspunkt til en avis....

Da yggenykkerne stjal Rundetaarn 0

Da yggenykkerne stjal Rundetaarn

Hvis man kigger ordentligt efter på Christian IX’s Palæ på Amalienborg, skal man kunne se nogle revner i muren. Revnerne, der ledsages af striber af melklister, stammer angiveligt fra dengang, en flok små trebenede fugle savede Hendes Majestæt Dronningens residenspalæ over, stjal det og gemte det i en skov, indtil de fik udbetalt en sækfuld af deres yndlingssmåkager som løsesum og satte det pænt på plads igen. En tilsvarende revne har også været at se på Rundetaarns sokkel. Nogle årtier før tyveriet af Amalienborgs sydøstlige palæ havde det gamle tårn nemlig angiveligt været gennem den samme tur, hvilket revnen vidnede...

Peter den Store i sneglegangen tegnet af Ida Gantriis 0

Folkets kærlighed

I den danske kongerække er tilnavnet ”Folkekær” normalt forbeholdt Frederik VII (1808-63), der havde valgsproget ”Folkets Kjærlighed, min Styrke”, og som få måneder efter sin tronbestigelse i 1848 gav afkald på sin enevældige magt og i stedet blev overhoved for et konstitutionelt monarki. Hvis man skal tro en historie, der blev fortalt i tiden omkring Frederik VII’s regeringstid, var der imidlertid endnu en Frederik Folkekær. Historien, der udspiller sig på Rundetaarn, har nemlig Frederik VII’s navnebror, den enevældige Frederik IV (1671-1730), i den ene af de to hovedroller. I den anden ses den russiske zar, Peter den Store (1672-1725), der...

Peter den Store i Rundetaarn 0

Zaren til hest

Hesten og sneglen er ikke dyr, der har det helt store med hinanden at gøre i naturen. Men i Rundetaarn har de mødtes fra tid til anden lige fra tårnets tidligste dage. Sneglen har som bekendt givet navn til et af de mest karakteristiske træk ved Rundetaarn, nemlig dets sneglegang, der er opkaldt efter det snoede indre i et sneglehus. Sneglegange fandtes også på en række tyske renæssanceslotte, hvor de gjorde det muligt for fyrsterne at blive befordret mellem etagerne til hest eller i hestevogn. De tyske slottes såkaldte ridesneglegange udgør en af Rundetaarns mange inspirationskilder, og i nogle af...

Det var paa Rundetaarn 0

Det var på Rundetaarn

Rundetaarn er naturligvis et tårn, men det er også en munter danserestaurant med garderobedame, husorkester og jitterbugkonkurrence. I hvert fald i instruktøren Poul Bangs (1905-67) filmiske lystspil Det var paa Rundetaarn fra 1955, hvor to af hovedpersonerne både spiller trækbasun og harmonika i orkestret og fungerer som veloplagte sangere, blandt andet af den medrivende titelmelodi. Det var paa Rundetaarn er en komedie, og selv rollelisten, der vises, mens der i filmens begyndelse panoreres fra Rundetaarns udsigtsplatform en tidlig sommermorgen, er fuld af godt humør. Her fremgår det for eksempel, at skuespilleren Kjeld Petersen (1920-62) agerer landsretssagfører Viggo Hartsen, mens hans...

Siegfried Wagners buste af Tycho Brahe 0

Tycho Brahe var her ikke

Der faldt både pæne og knap så pæne ord om Danmark og danskerne, da den engelske rejsebogsforfatter John Carr (1772-1832) i 1805 beskrev den rejse, han året før havde foretaget gennem landet som led i en større tur i Nordeuropa. Noget af det, han ikke ligefrem faldt på halen over, var det nyindviede monument på Holmens Kirkegård over de faldne i Slaget på Reden i 1801, som han mente var for småt til at kunne fungere som et nationalt mindesmærke.1  Mere positiv var han straks, når det gjaldt Rundetaarn. Det beskrev han nemlig som “a noble round tower, one hundred...

Københavns bombardement 1807 0

Intet er så skidt

Nogle gange skal man alligevel gå tilbage til en fuser. Det var i hvert fald, hvad den danske sekondløjtnant Andreas Anton Frederik Schumacher (1782-1823), der stammede fra Holsten, gjorde en septemberdag i 1807, og hverken militærhistorien, videnskabshistorien eller Rundetaarns historie ville have været den samme, hvis ikke han havde blæst på det gamle råd. Den fuser, han gik tilbage til, var en eller to af de såkaldte brandpile, som blev skudt ind over københavnerne under det britiske bombardement af byen fra den 2. til den 4. september 1807.1  Ud over de kugler, bomber og granater, som man var vant til...

Vor-Frue-Taarns Brand 1807 set fra Landemærket 0

Bag beskyttende mure

Et ildfast fad er de fleste fortrolige med. Mere usædvanligt er det straks at tale om ”et ildfast Hus”. Det er ikke desto mindre, hvad Rundetaarn er blevet kaldt.1  Og med god ret, for gennem århundreder har dets robuste mure ydet beskyttelse til københavnere, der søgte ly mod bål, brand og bomber. En del af sidstnævnte faldt under Anden Verdenskrig. Da Danmark blev besat i 1940, meldte spørgsmålet sig derfor hurtigt, hvor man skulle gøre af folk under de allieredes luftangreb. I København gik man i gang med at lave dækningsgrave og foranstalte beskyttelsesrum i parker, på grønne områder, og...