Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Hvis man vil bygge noget, der skal holde, kommer man sjældent langt ved at skære hjørner af. Heller ikke selv om det, man vil bygge, er et rundt tårn.

Måske er det derfor, Christian IV (1577-1648) ikke sprang over, hvor gærdet var lavest, da han byggede Rundetaarn. Det oplagte valg havde været at lægge universitetets nye observatorium, som Rundetaarn skulle huse, i fornuftig afstand fra den pulserende hovedstad og den røg, der “overalt udspys fra byens brændeovne”, som det formuleres af astronomen Christen Sørensen Longomontanus (1562-1647).1 

Men Christian IV ville det anderledes. Måske fordi det var praktisk at lægge observatoriet tæt på universitetet, og måske fordi et bygningsværk midt i byen i højere grad kunne vise alverden, at kongen støttede videnskaben og udforskningen af skaberværket. Ja, det er endog blevet foreslået, at Rundetaarn kan være tiltænkt en eller anden form for militært formål.2 

Tycho Brahes medarbejder
Longomontanus var ellers den rigtige at spørge, for han havde rig erfaring med observatorier. I en årrække havde han været medarbejder på Hven, hvor den berømte astronom Tycho Brahe (1546-1601) havde hele to af slagsen. Siden var Longomontanus blevet den første danske professor i astronomi, men manglede et ordentlig sted at observere himmelrummet fra. Tycho Brahes observatorier var blevet brudt ned, og det eneste universitetsobservatorium, der fandtes, lå i Leiden i Holland.

Det var den mangel, der blev udbedret, da Rundetaarn stod færdigt i 1642. Forud gik imidlertid et forløb, der ikke står ganske klart. Allerede i 1630 søgte Longomontanus universitetet om lov til at “lade bygge en Speculam til sin astronomiske Brug udi sin tilkommende Residents”,3  det vil sige et observatorium hjemme hos sig selv. Men man ved ikke, om det blev til noget, lige så lidt som man ved, hvilke overvejelser der blev gjort angående beliggenheden af det officielle universitetsobservatorium.

En velegnet bakke
Det har dog ikke afholdt gode folk fra kvalificerede gæt. Kunsthistorikeren Jan Steenberg (1901-71), der har beskæftiget sig indgående med Rundetaarn, skriver for eksempel, at Longomontanus havde “talt med Kongen om at faa bygget et Observatorium paa Valby Bakke for nu omsider ved København at kunne genoptage Thyge Brahes berømmelige Virksomhed paa Hveen”, og han hævder endda, at “Planen var vistnok nær sin Virkeliggørelse”.4  Og den tidligere Rundetaarn-observator Andreas Nissen stemmer i med en bemærkning om, at Longomontanus “havde først foreslaaet den højt og frit beliggende Valby Bakke som i særlig Grad egnet hertil”.5 

Longomontanus har da også udtalt sig velvilligt om Valby Bakke, som dengang lå et pænt stykke uden for København. I sin bog Introductio In Theatrum Astronomicum (Introduktion til det astronomiske teater) skriver han således, at “Der bør bygges et sted for de opregnede instrumenters opstilling, og ubetinget opført i en sådan højde, at horisonten hele vejen rundt så vidt muligt er åben for udsyn, sådan som tilfældet er med øen Hven; ligeså forholder det sig med højen uden for København, Valby Bakke kaldet”.6 

Uden lige i Europa
Imidlertid er Longomontanus’ omtale af Valby Bakke fra 1639, to år efter at grundstenen blev lagt til Rundetaarn. Det er muligt, at omtalen refererer til tidligere tanker og kuldsejlede planer, men vi ved det ikke.7  Og i hvert fald har Longomontanus travlt med at bedyre sin støtte til det nye astronomiske tårn, der er under opførelse midt i Kongens København ved siden af kollegiet Regensen.

“Men nu på det seneste”, skriver han, “bygges, med Guds hjælp og under anførsel af vor højlovlige konge, dette tårn her i København, og Regensens helligdom for de studerende bliver føjet til det. Komplekset med begge bygninger bliver (om det af guddommelig nåde kan opnå sin idealform) så stort og af en sådan storslåethed i sin forunderlige struktur, at det intetsteds i Europa vil kunne finde sin lige eller mage”.8 

Teori og praksis
Den højlovlige konge og Longomontanus blev siden nævnt i smuk harmoni i en latinsk indskrift, der “i forige Tider fandtes paa Muuren” af Rundetaarn, som det hed i en beskrivelse fra 1748.9  Indskriften lød i dansk oversættelse, at tårnet var “Grundlagt af Christian IV, som til sin Raadgiver tog den meget berømte Astronom Christen Longomontanus, Professor ved Universitetet og Tycho Brahes Discipel”.10 

Longomontanus’ bog fra 1639 beskæftiger sig da også med mange andre emner end lige beliggenheden af det nye observatorium, der kaldes et astronomisk teater, fordi ordet teater etymologisk stammer fra det græske ord for at se eller betragte. Det gør man som bekendt også fra et observatorium.

Tycho Brahe blev blandt andet berømt, fordi hans observationer var uhørt præcise for hans tid, og helt i sin læremesters ånd betoner Longomontanus i sin bog, at den astronomiske videnskab skal bygge på både teori og praksis. Han kommer også med forslag til, hvordan kommende astronomer skal videreuddannes i Rundetaarn under vejledning af ældre kolleger – præcis som Longomontanus selv var blevet det på Hven. Desuden behandler han blandt andet spørgsmålet om, hvilke astronomiske instrumenter et observatorium skal indeholde, og hvordan det skal indrettes.11 

Valby Bakke igen
Efter alt at dømme blev observatoriet på Rundetaarn ikke helt, som Longomontanus havde skitseret det,12  og hvis han virkelig ønskede at få Københavns Universitets observatorium placeret på Valby Bakke, lykkedes det altså heller ikke. Men fik Valby Bakke ikke sit observatorium, fik det til gengæld mange år senere pudsigt nok sit eget runde tårn.

Da København voksede hastigt i anden halvdel af 1800-tallet, blev der nemlig i stigende grad behov for sundhedsmæssigt forsvarlig og pålidelig vandforsyning. For at få vandet fra søer og boringer ud i de små hjem skulle der tilstrækkelig tryk på, og her var det praktisk med højtliggende vandreservoirer for at udnytte tyngdekraften.

Valby Bakke blev endnu en gang anset for velegnet, og på den del af bakken, der udgøres af Søndermarken, byggede Københavns Kommune i 1850’erne et større vandanlæg, der skulle sikre københavnerne vand om natten.13  Anlægget indbefattede blandt andet et vandtårn, der i 1897 fik selskab af endnu et, som Frederiksberg Kommune byggede ud mod Roskildevej.14 

Ingen tilfældighed
Også i Valby, som dengang hørte under Hvidovre Kommune, havde man brug for vand, så i 1895 fik kommunen tilladelse til at bygge endnu et vandtårn i Søndermarken, denne gang lidt længere nede ad Valby Bakke ud mod den nuværende Valby Langgade. Vandtårnet skulle være knap 19 meter højt uden tag, og dets nederste del havde så mange motiver tilfælles med Rundetaarn, at det ikke kan være tilfældigt. Ikke bare var det rundt, det var også forsynet med lisener, der for oven afsluttedes i rundbuer, og toppen af den nederste del hvilede på noget, der på det sparsomme billedmateriale ligner imiterede konsoller.15 

Få år efter byggeriet blev Valby indlemmet i Københavns Kommune. Som led i udviklingen af kommunens vandforsyning blev Valby Vandtårn overflødigt, eftersom ”dets Beholder var blevet alt for lille i Forhold til Forsyningsomraadet og ikke mere kunde spille nogen Rolle som Trykudligningsbeholder med de gode Forsyningsforhold, der nu var bragt til Veje”, som det hed i en beskrivelse fra 1934. Året før blev vandtårnet derfor revet ned.16 

Fundamentet fik dog lov til at blive stående og blev indrettet til transformerstation. Men dets runde form er stadig en hilsen til Longomontanus og det noget højere forbillede nogle kilometer øst for Valby Bakke.

Rasmus Agertoft

Noter:

Introductio In Theatrum Astronomicum. København, 1639. Uden sidetal. Oversat af Ittai Gradel.

Jf. Andreas Nissen: “Rundetaarn som Observatorium”. I Rundetaarn 1637-1937. Levin & Munksgaard, 1937, s. 56, og Claus Thykier: “Bygherren Christian IV”. I Claus Thykier (red.): Dansk astronomi gennem firehundrede år. Bind 1. Rhodos, 1990, s. 45-47.

Andreas Nissen: “Rundetaarn som Observatorium”. I Rundetaarn 1637-1937. Levin & Munksgaard, 1937, s. 54.

Jan Steenberg: Rundetaarn. Nationalmuseet, Rhodos, [1962], s. 11.

Andreas Nissen: “Rundetaarn som Observatorium”. I Rundetaarn 1637-1937. Levin & Munksgaard, 1937, s. 56.

6Introductio In Theatrum Astronomicum. København, 1639. Uden sidetal. Oversat af Ittai Gradel.

Jf. Claus Thykier: “Bygherren Christian IV”. I Claus Thykier (red.): Dansk astronomi gennem firehundrede år. Bind 1. Rhodos, 1990, s. 47.

Introductio In Theatrum Astronomicum. København, 1639. Uden sidetal. Oversat af Ittai Gradel.

Lauritz de Thurah: Hafnia hodierna, Eller Udførlig Beskrivelse om den Kongelige Residentz- og Hoved-Stad Kiøbenhavn, med en Forklaring om alle de Merkværdigheder, som denne store Stad nu omstunder indbefatter. Kiøbenhavn, 1748, s. 267.

10 Citeret efter Fr. Weilbach: “Rundetaarn som Bygningsværk”. I Rundetaarn 1637-1937. Levin & Munksgaard, 1937, s. 37.

11 Kristian Peder Moesgaard, Kurt Møller Pedersen og Bengt Strömgren: “Astronomi”. I Mogens Pihl (red.): Københavns Universitet 1479-1979. Bind XII. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. 1. del. G.E.C. Gads Forlag, 1983, s. 275-76.

12 Poul Darnell: ”Rundetårns Observatoriebygninger 1642-1861”. I Claus Thykier (red.): Dansk astronomi gennem firehundrede år. Bind 2. Rhodos, 1990, s. 203-207.

13 V. Poulsen: ”Kjøbenhavns Vandforsyning”. I Illustreret Tidende. Nr. 280, 6te Bind, 5. Februar 1865, s. 156-57.

14 Lars Schreiber Pedersen: ”Sprængningen af vandtårnet i Søndermarken”. Oprindelig trykt i Frederiksberg’eren, forår 2011.

15 Frederiksberg Stadsarkiv, Bygge-, Plan og Miljøafdelingen, Byggesager, Matrikelnr. 1-10AL, 1854-2009, 1H, 1891-1986, kasse 2, A 1200. Tak til Erling Poulsen for at gøre opmærksom på vandtårnets eksistens og til Frederiksberg Stadsarkiv og Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv for hjælp til at optrevle dets historie.

16 Karl J.P. Jensen: ”Valby Vandværk”. I W. Winkelmann (red.): Valby Handelsforening. 1894-1934. Et Festskrift. Valby, København, 1934, s. 73-74.

Del historien // Share this storyShare on FacebookTweet about this on TwitterPin on PinterestEmail this to someone

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du er vel ikke en robot? *