Kategori: Universet

0

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Hvis man vil bygge noget, der skal holde, kommer man sjældent langt ved at skære hjørner af. Heller ikke selv om det, man vil bygge, er et rundt tårn. Måske er det derfor, Christian IV (1577-1648) ikke sprang over, hvor gærdet var lavest, da han byggede Rundetaarn. Det oplagte valg havde været at lægge universitetets nye observatorium, som Rundetaarn skulle huse, i fornuftig afstand fra den pulserende hovedstad og den røg, der “overalt udspys fra byens brændeovne”, som det formuleres af astronomen Christen Sørensen Longomontanus (1562-1647).1  Men Christian IV ville det anderledes. Måske fordi det var praktisk at lægge observatoriet...

1

Almanak

Hvis man skulle komme i tvivl om, hvem der har bygget Rundetaarn, kan man hurtigt finde svaret ved at kaste et blik på det kronede monogram, der indgår i den gyldne rebus på tårnets facade. Er man ikke lige i nærheden af selve tårnet, kan man kigge på en af de utallige afbildninger af det. Næsten alle placerer de helt korrekt Christian IV’s (1577-1648) navnetræk under kronen. Undtagen lige de ældre årgange af Københavns Universitets officielle almanak, der i knap 200 år havde Rundetaarn på forsiden. Fra 1680’erne og 50 år frem måtte virkeligheden nemlig rette ind efter den siddende...

0

Tycho Brahe var her ikke

Der faldt både pæne og knap så pæne ord om Danmark og danskerne, da den engelske rejsebogsforfatter John Carr (1772-1832) i 1805 beskrev den rejse, han året før havde foretaget gennem landet som led i en større tur i Nordeuropa. Noget af det, han ikke ligefrem faldt på halen over, var det nyindviede monument på Holmens Kirkegård over de faldne i Slaget på Reden i 1801, som han mente var for småt til at kunne fungere som et nationalt mindesmærke.1  Mere positiv var han straks, når det gjaldt Rundetaarn. Det beskrev han nemlig som “a noble round tower, one hundred...

0

Universet på grønlandsk

Man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. På den anden side kan man jo komme til at kaste ikke bare grus, men stjernestøv og månesten i det store kosmiske maskineri, hvis man forsøger at gøre det begribeligt for en bredere kreds. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte i hvert fald en del af astronomen og matematikeren Georg Frederik Ursins (1797-1849) populærvidenskabelige virksomhed, som blandt andet omfatter populære foredrag om astronomi. Dem begyndte han at holde i 1820’erne, mens han var observator i Rundetaarn, og han fortsatte med at udbrede kendskabet til verdensrummet, efter at han...

0

Den første turist

I en af sine optegnelser opregner den berejste læge Holger Jacobæus (1650-1701), hvad forskellige danske lokaliteter er berømte for. Ringkøbing er for eksempel, skriver Jacobæus, berømt for sine østers, Kerteminde for godt øl og skidne kvinder og Herlufsholm for såvel drankere og tyve som for sin frugthave. Landets hovedstad har derimod, ud over sin snustobak, ifølge Jacobæus især ry af sine bygningsværker, nemlig tøjhuset, havnen og så naturligvis byens ”Turris Astronomica” eller ”astronomiske tårn”.1  Med andre ord Rundetaarn. Kongelig bevågenhed Jacobæus er ikke den eneste, der har sat Rundetaarn højt blandt Københavns attraktioner. Også den anerkendte franske astronom Jean Picard...