Næste levende billede

image

Da Den Store Danske Encyklopædi i 1996 udsendte sit sjette bind, var det stort anlagte nationalleksikon nået til opslagsordene ”Erna” og ”fraktur” og alt det, der lå imellem de to. Det gjaldt også opslagsordet ”farvefotografi”, hvis korte artikel var ledsaget af en udførlig grafisk fremstilling og et fotografi, der forestiller en mand omgivet af malerspande.1 

Fotografiet var udlånt fra Rundetaarns samling, og den kringlede vej hertil er i sig selv en god historie, der fører os tilbage til omkring 1910-12, da billedet formentlig blev taget. Det blev det i Rundetaarns Bibliotekssal, der dengang for længst var tømt for Universitetsbibliotekets bøger og i stedet blev brugt til skiftende formål, i denne periode som malersal for teatermaleren Carl Lund (1855-1940).

Kulisser og friluftsdekorationer
Carl Lunds malerværksted, der havde til huse i Bibliotekssalen fra 1905 til 1922 og i perioder også benyttede Ringerloftet en etage højere oppe for at få plads nok, forsynede næsten alle hovedstadens scener med bagtæpper og kulisser og stod desuden for fantasifulde friluftsdekorationer i blandt andet Tivoli. Hans dekorationer var så populære, at det blev en talemåde at sige, at ”Carl Lund har for Gud véd hvilken Gang overgaaet sig selv”,2  ligesom flere provinsteatre angiveligt reklamerede med hans navn, uden at det faktisk var ham, der havde malet kulisserne.

Carl Lund var leder af en blomstrende forretning, der omfattede adskillige ansatte, blandt andet farverivere og malere. På et fotografi fra 1907 af den store malersal over Trinitatis Kirke kan man således se flere nobelt klædte herrer i kittel stå jævnt fordelt på et enormt lærred, der er udspændt på gulvet, og som de ved hjælp af lange stangpensler i koncentreret ro er i færd med at forvandle til Christiansborg Slot.3  De mangler kun bowlerhatten for at kunne indgå i et surrealistisk værk af den belgiske maler René Magritte.

Kartoffelmel i tre farver
En af disse herrer hed Alfred Jepsen, og det er ham, der har fået lov til at sætte sig ned for en stund på farvefotografiet i Den Store Danske Encyklopædi. Han var født i 1859 og har altså omkring 1910-12 været en mand i sin bedste alder, hvilket dog ikke forhindrede ham i at følge med i den nyeste udvikling inden for farvefotografi, som han skal have været meget optaget af.

Fotografiet selv var blevet langt mere udbredt, siden billedhuggeren Bertel Thorvaldsen omkring 1843 fandt det nødvendigt at lave et tegn til afværgelse af det onde med den ene hånd, da han blev knipset til Nordens ældste portrætfotografi. Men farvefotografi havde indtil for nylig været en langsommelig proces, som kun lod sig gøre ved håndkolorering eller ved at fotografere det samme motiv med filtre i tre forskellige farver og lægge billederne sammen.

Det besluttede de franske brødre Auguste (1862-1954) og Louis Lumière (1864-1948) sig imidlertid til at lave om på. De eksperimenterede ihærdigt med forskellige metoder til at fotografere i farver og var i 1903 nået så langt, at de kunne tage patent på de såkaldte autokromplader. Autokromplader var glasplader påført først kartoffelmel, der på forhånd var farvet rødt, blåt og grønt, og dernæst kulstøv, og efter den behandling kom farven på den fotografiske plade så at sige af sig selv, som ordet ”autokrom” ordret betyder.

Autokrompladerne blev betragtet som en revolution inden for fotografiet, for helt almindelige fotografiapparater kunne nu tage farvefotografier med blot en enkelt eksponering. Pladerne blev sat i produktion i 1907, og som det første eksempel på den mageløse opfindelse blev samme år et farvefotografi af den danske kong Frederik VIII og dronning Louise på besøg i Paris offentliggjort i magasinet L’Illustration i et samlet oplag på ikke færre end 90.000 eksemplarer.4 

En historisk selfie
Få år senere var autokrompladen altså nået til Rundetaarn, hvor Alfred Jepsen brugte den til sin historiske selfie. Autokrombilledernes eksponeringstid var længere end for deres sort-hvide kollegers, så det grå hår, de rødmossede kinder og det udtryksfulde overskæg står en lille smule udvisket mod den knivskarpe baggrund. Om han blot har instrueret, hvordan billedet skulle tages, eller selv har taget det ved hjælp af selvudløser, ved vi ikke, men det er lige før, han stadig er i bevægelse.

På den måde er fotografiet af Alfred Jepsen, som skulle helt til Paris for at blive fremkaldt, et levende billede. Den betegnelse er normalt forbeholdt filmen, som brødrene Lumière også spillede en afgørende rolle i udviklingen af. I 1895 optog de nemlig en sekvens med de ansatte, der forlader familiens fabrik i Lyon,5  hvilket ofte betragtes som historiens første film. Brødrene troede dog ikke på filmmediets fremtid og kastede sig i stedet over farvefotografiet. Sammenligner man den tidlige filmsekvens og det tidlige farvefoto, er det da også et åbent spørgsmål, om ikke der udstråler mere fortættet liv fra teatermaleren i Rundetaarn end fra stumfilmfigurernes hastige bevægelser.

Alfred Jepsen levede helt til 1950’erne, længe efter at autokrompladerne i 1930’erne var blevet afløst af nye teknikker, og blev over 90 år. Han holdt sig ung ikke kun med den nye teknik, men også ved at gifte sig med yngre kvinde, da hans første kone var død. Inden denne kvinde selv døde som 109-årig i 1994, havde hun givet autokrompladen og historien om den videre til sin nevø og hans hustru, som igen sørgede for, at begge dele kom til Rundetaarn. Tilbage, hvor det hele startede.

Rasmus Agertoft

Noter:
Opslagsordet “farvefotografi” på Den Store Danske.

Niels Th. Thomsen: ”Hos Teatermaler Carl Lund. Et Interview paa Malersalen”. I Hver 8 Dag, 17. Aargang, Nr. 40, 2. Juli 1911.

Fotografi af Jul. Aagaard i Hver 8 Dag, 13. Aargang, Nr. 24, 17. Marts 1907, s. 464. Også gengivet i Masken, 1ste Aargang, Nummer 24, Søndag den 12te Marts 1911, s. 218.

Jean Paul Perrin: ”Une histoire haute en couleurs” på www.lillustration.com.

La sortie de l’usine Lumière à Lyon (Arbejderne forlader Lumière-fabrikken i Lyon).

Del historien // Share this storyShare on FacebookTweet about this on TwitterPin on PinterestEmail this to someone

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Du er vel ikke en robot? *