Observatører indtil 1861

Ledende observatorer, 1. observatører, bestyrere og assistenter i Rundetaarn indtil 1861:

Kilder: Dansk Astronomi gennem 400 år (AH)

Rigsarkivet, Københavns universitet, Forhandlingsprotokollen (Acta Consistorii, her forkortet: acta c.)

 

1637-1647 Longomontanus, Christian Sørensen

Født 1562, død 1647

Longomontanus

Longomontanus

 

1648-1651 From, Jørgen

Ledende observator, født 1605, død 1651

 

1651-1682 Lange, Villum

Ledende observator, født 1624, død 1682

Lange blev udnævnt til landsdommer i Viborg i 1661 men beholdt sin titel som professor og observatorieleder. I hans fravær blev hans arbejde varetaget af vikarer. Han vendte tilbage i 1680. Da han vendte tilbage til København og optog sit arbejde på Universitetet, gjorde han krav på at efterfølge Thomas Bartholin som medlem af konsistoriet og som bibliotekar (se konsistoriets indstilling til kongen om ikke at følge Langes krav.

Læs om Villum Lange i Dansk biografisk Lexicon

 

Vikarer for Villum Lange:

1661-1676 Bartholin, Erasmus

Han blev efter studier i udlandet udnævnt til professor i matematik i 1657 og under ham kom der rigtig gang i observationerne.

I 1676 kaldes Rasmus Bartholin for Mathematus Regiæ i et kongeligt åbent brev, hvor Jelling Provstis indtægter tilføres Rundetaarn.

Sammen med Erasmus Bartholin fungerede Jørgen Eilersen. Eilersen var rektor for universitetet i 1672, bliver professor i matematik, og akademisk værge for Trinitatis Kirke (se biografien). Han gjorde sig især bemærket som lærebogsforfatter.

Erasmus Bartholin

Erasmus Bartholin

 

1676-1680 Bartholin, Christoffer

Nevø af Erasmus, der vides ikke noget om hvordan observatoriet fungerede under ham, han blev i 1680 udnævnt til landsdommer i Nørrejylland.

 

1680 Lauremberg, Sebastian

Fungerede kun i få måneder så vendte Villum Lange tilbage fra Viborg.

 

1685-1710 Rømer, Ole Christensen

Ledende observator, født 1644, død 1710

Ole Rømer bliver udnævnt til professor allerede i 1675. Først i 1685 overtager han opgaven som leder for observatoriet i Rundetaarn (ac 5/12 1685). Foruden at være professor havde Ole Rømer mange administrative opgaver, han var i flere perioder rektor og lang periode politimester, brandmester og højesteretsdommer. Mindre kendt er at han også var akademisk værge for Trinitatis Kirke i perioden 1694 – 1708, samt ledende bibliotekar for universitetsbiblioteket 1701-1710.

Læs om Ole Rømers rejse til Jelling Provsti

Læs om ham i Dansk Biografisk Lexicon

Ole Rømer

Ole Rømer

 

1710-1711 Schiwe, Laurids Thomsen

Ledende observator, født 1677, død 1711.

På konsistoriemødet den 1. oktober frygtede man at han ville dø af pesten. han var så svag at han ikke kunne holde talen ved orationen Jubilæum den 31. oktober. Derfor fandt konsistorium en anden til opgaven (acta con. side 537).

 

1712-1714 Rasch, Jørgen

Ledende observator, født 1665, død 1714.

Rasch blev i foråret 1712 kaldt til København fra styrmandsskolen på Møn. Efter eksamen bliver han antaget til matematum superior den 17. april.

P.gr.a. Schiwes død beregnede matematum studiosi Cornelius Lerche, alumne på Elers, almanakken for 1713.  Den 30/6 1712 anmoder Rasch om at overtage beregningen og udgivelse af Almanakken, som efter loven var hans opgave. (acta consistorii side 614).

Som assistenter på observatoriet fungerede Cornelius Lerche og Joakim Frederik Ramus.

Se forskelligt om hans udnævnelse i 1712

 

1714-1753 Horrebow, Peder Nielsen

Ledende observator, født 1679, død 1764

Peder Horrebow havde assisteret på observatoriet under Ole Rømer. I 1712 var han en af de 3 mulige efterfølgere til Observator Schiwe, men Horrebow ønskede da ikke at disputere mod Rasch. En kongelig befaling dat. 4. juni 1714 dikterede indirekte udnævnelse til filosofisk og matematisk professor. Horrebow måtte indgå kontrakt med Ludvig Holberg i 1714 før han den 1/12 1714 overtog embedet.

I oktober 1716 modtog Horrebow den russiske Zar på Rundetaarns observatorium, omtalt i Postrytteren.

Peder Horrebow

Peder Horrebow

 

1753-1776 Horrebow, Christian Pedersen

Ledende observator, født 15. april 1718. Hans far var ovennævnte Peder Nielsen Horrebow.

Allerede fra almanakken 1739 optræder Christian Horrebow på titelbladet som beregner af almanakken. Først som studerende i teologi og matematik, senere som magister og professor i matematik og astronomi. Sidste gang med almanakken 1770.

I 1741 fik Christian Horrebow kongelig tilladelse til at forbedre almanakken med rejseoplysninger mm.

I 1742 søgte han privilegiet at trykke og sælge almanakker efter at Hülle i Altona døde. Han fik ikke dette privilegie.

I 1743 blev han udnævnt til professor designatus, og som sådan arbejdede han som observator i Rundetaarn.

I 1748 søgte han aflønning som professor, men måtte dele 100 rdr. med Professor Munthe.

Fra 1753 overtager han faderens opgaver og ansvar, tilsyneladende pgra sygdom. Han blev ikke betragtet som nogen særlig god astronom, men levede på sin fars renommé. I 1761 blev han udnævnt til justitsråd og 1769 til etatsråd, han døde 19. Sept. 1776. Han giftede sig med Anna Barbara Langhorn (f. 1735 d. 1812) den 25. Okt. 1754.

Fra 1765 til sin død var han akademisk værge for Trinitatis Kirke og havde derved en dobbeltrolle.

Læs om Christian Horrebow i Dansk biografisk Leksikon

 

1763-1777 Horrebow, Peder

1. Observator, født 1728 (døbt 14. sept.) i København, og var søn af ovennævnte Peder Nielsen Horrebow. I 1763 blev han titulær professor og arbejdede som observator i Rundetaarns observatorium. Efter sin egen mening skulle han være kvalificeret til at blive broderen Christians efterfølger, men et syn over Observatoriet foretaget efter konsistoriets ordre, faldt ikke ud til hans fordel. Professorpladsen blev 1777 besat med Bugge og Horrebow blev sat på pension i en alder af 49 år. Hans astronomiske virksomhed skal have indskrænket sig til små disputatser. Derimod har han med stor flid samlet en oversigt over Danmarks vejrforhold (1780). Han døde 14. dec. 1812 i København, ugift.

I 1785 søgte han ekstra penge fra Almanakforpagtningen. Han fik ikke yderligere penge, men måtte nøjes med de 100 rigsdaler, som tidligere. Hans andel var 100 rigsdaler for hans meteorologiske arbejder.

I flg Husregisteret 1772, 1775 og 1777 boede han i Rundetaarn.

Læs mere om Peder Horrebow i Dansk biografisk Leksikon

 

1753-1776 assistenter:

I Christian Pedersen Horrebows embedsperiode arbejdede flere assisterende observatører: Peder Rødkier var 2. observator indtil sin død i 1767. Arent Aasheim (senere matematisk professor i medicin og fysisk, død 1800), Herman Brøndlund Celius, Ejolvor Johnsen, Henrik Frederik Schlegel, Johannes Høyer (død 1767), Adam Gottlob Horrebow og Berg, Ole Bytzou, (døde 1794 som prof. i matematik ved Odense Gymnasium), samt den senere ledende observator Thomas Bugge.

I slutningen af perioden frem til 1. januar 1777 arbejdede Karup, Sorøe, magister Samuel Henslin, Peder Horrebow jun. (Chr. Pedersen Horrebows søn) Peder Søeborg  (udgav i 1788, da han var præst i Hagested og Gislinge Menigheder, en “Stierne-Katekismus for almindelig Mand”. han døde 1818), Rasmus Jansen (død 1827 som Biskop over Aalborg Stift), stud.mag. Giørup, Georg Søeborg (død 1814 som sognepræst), Christoffer Femer, C. Tang (død 1811 som grosserer i Kbh), Magnus Horrebow og Rasmus Lievog. De fleste var studerende.

I flg. folketællingen 1787 boede i tårnet to observatorer:den 26-årige Andreas Søeborg og den 23-årige Laurits Pedersen.

Ud over de to der boede i tårnet, havde observatoriets behov for yderlig arbejdskraft.

I et Reskript af 26. september 1766 blev der både på Ehlers og Borks Kollegium reserveret til en af observatoriets assistenter. (Kilder: Rigsarkivet, KU, Acta Consistori 8. april 1795 og Rundetaarn 1637-1937, side 88)

 

1777-1815 Bugge, Thomas

Ledende observator, landmåler og mathematisk professor ved Købenavns Universitet, født 1740, døde  15. Jan. 1815.  Theologisk embedseksamen i 1759I perioden 1762 til 1765 forvaltede han observatoriet hver vinter, skriver han i 1776 i en indberetning om observatoriets tilstand (AH, bd. 3, side 451).1762 ansat ved den af Videnskabernes Selskab foranstaltede opmåling af landet, og dette arbejde, som han først som medarbejder, senere som leder deltog i lige til sin død.

I hans periode blev Danmark opmålt efter trigometrisk princip og de første korrekte landkort “Videnskabernes Selskabs kort” blev udarbejdet 1784 blev han Justitsraad og 1810 Etatsraad, var 3 Gange Universitetets Rektor (1789-90, 1801-2 og 1810-11). Fra 1801 til sin Død var han Sekretær i Videnskabernes Selskab, af hvilket han allerede var bleven Medlem 1775. Han var medlem af Brolægningskommissionen og Kommissionerne for Brandvæsenet og Havnevæsenet i København.- Hans hustru, Ambrosia f. Wedseltoft, f. 1742 d. 1795, var en Præstedatter fra Svallerup.

Læs om Thomas Bugge i Dansk biografisk Leksikon

Thomas Bugge

Thomas Bugge

 

1800-1819 Bugge, Matthias

Calculator ved længdekontoret på Rundetaarn fra 1800 og første observator i Rundetaarn fra 1802. Født 1782, død 1820. Søn af ledende observator Thomas Bugge. I Observatoriets journal læses hans beretning om det engelske bombardement i 1807, om forholdsregler for observatoriet og biblioteket, samt om de begrænsede skader de blev påført Rundetaarn og Trinitatis Kirke (AH, s. 446). Hans udnævnelse i 1800 var samtidigt med oprettelse af et “Længdekontor”, der var knyttet til observatoriet. Mathias Bugge var beregner/calkulator ved længdekontoret indtil 1818. Ved fratrædelsen i marts 1818 tildeles han pension, der svarede til hans ringe løn på 200 rd. om året. Han fortsætter som 1. observator indtil 1819, hvor han får sin afsked og må flytte fra 2 små værelser i Rundetaarn. Han tildeles titlen kammersekretær ved fratrædelsen.

Boede i tårnet i længere periode. Sikkert er at han boede der fra 1812 (Ildstedsskatten) til 1819. (Kilde: Acta consistorii 11. marts 1818, 19. maj 1819)

 

1777-1815 assistenter:

I Thomas Bugge periode arbejdede mange i tårnet som assisterende observatorer. Peder Søeborg, Lievog (som kom til observatoriet i Island), Georg Søeborg (indstillet som 2. observator af C.Horrebow og recomenderet af Acta Consistorii den 4/5 1776), Jørgen Søeborg  (overtog G.Søeborgs 2. observatorstilling i flg Acta Konsistorii 17/11 1779), Professor Ole Warberg (ekstraordinær professor i astronomi i 1800-1803 (?)), Ambrosius Bugge (død 1831 som krigsassessor og løjtnant ved vejkorpset), Halvor Søeborg (1794-1808 2. observator, beregner ved Længdekontoret. Søgte Klokkerembedet i 1807, men blev forbigået, men i 1808 udnævnt til 2. universitetspedel, død 1840), Andreas Pihl fra 1808 -1811 2. observatortitlen efter Søeborg), Jacob Pihl (Thomas Bugges svigersøn og fra 1811 2. observator efter sin bror). I 1784 var der også en Abraham Pihl, som Bugge forsøgte at sende til Norge, og som konsistoriet ikke sanktionerede, da han også skulle betride conrektoratet i Christianssand og manglede den akademiske baggrund dertil, kilde: Acta Consistorii, 6/3 1784)

I 1787 (Folketællingen) bor der to observatorer Andreas Søeborg (26 år) og Laurids Pedersen (23 år)

I 1801 (Folketællingen) bor der to observatorer: Halvor Søeborg (29 år) og Ambrosius Bugge (20 år)

I 1812 i flg. Ildstedsskatten boede to observatorer (Jacob) Phil, Mathias Bugge i hver sit værelse på ca. 10 m2

(Kilder: Rundetaarn 1637-1937, side 98, Acta Consistoriis forhandlingsprotokol, Rigsarkivet og Consistoriis Circularia div. år)

 

1815-1832 Schumacher, Henrich Christian

Ledende observator, født 3. Sept. 1780 i Bramstedt i Holsten, døde 28. dec. 1850 i Altona. Professor i ordinær Astronomi. Oprettede i 1816 observatorium i Altona, hvor han for det meste opholdte sig. Han beholdte sit professorat, men blev fritaget for sine pligter. Af Videnskabernes Selskab fik han til opgave at opmåle Holsten. Startede og udgav tidsskriftet “Astronomische Nachrichten”, som frem til midten af 1900-tallet var det vigtigste astronomiske tidskrift i Europa. Hans ophold i Altona betyder, at det var hans assistenter der forvaltede driften af Rundetaarn og ikke ham.

Der blev indrettet 2 værelser til ham i Rundetaarn, således at han kunne bo i Rundetaarn, når han var i København. (Se “Runde Kirke, Taarn og Sogn”)

Læs om Henrich Schumacher i Dansk Biografisk Leksikon

Henrich Schumacher

Henrich Schumacher

 

1819-1829 Ursin, Georg F.K.

1. observator under Schumacher. Georg Ursin fødtes 22/6 1797 i København.1814 Landmålereksamen, 1816 studerede han astronomi i Göttingen, 1820 erhverver han doktorgraden i astronomi, 1827 udnævnes han til professor i matematik ved Kunstakademiet, hvor han i 1944 har titel af inspektør og i 1849 som slotsforvalter. 1829 medlem af Videnskabernes Selskab. Ansat i Rundetaarn som konstitueret observator fra 1819 og i 1824-29 som 1. observator. 1829-32 var han den reelle leder af observatoriet.

Han udgav i 1826 “Historisk Beretning om Universitets-Observatoriet paa Rundetaarn”, heri kan læses om, hvordan den øverste af Rundetaarn blev sat i stand i 1822: Observatoriet blev hovedrepareret og forbedret med forskellige indretninger. Bl.a. blev et af de to små rum indrettet til arbejdes- og opholdsrum for observatorerne. Lejligheden blev renoveret og flyttet(?). Ursin var en dygtig formidler, bl.a. kendes han som forelæser i astronomi for håndværkere og kunstnere. Allerede i 1828 søger han konsistoriet om lov til at oprette en polyteknisk skole (Acta C, 9/1 1828), Udgav i 1830-42 “Magazin for Kunstnere og Haandværkere”. Gift 21/3 1823 med Helene Elisabeth de Thura (1797-1876). Han død den 4/12 1849 i København.

I flg. Præsteskattelisten boede Ursin i tårnet i 1819.

Georg Ursin

Georg Ursin

 

1817-1929 Thune, Erasmus Georg Fog

Thunø blev født 7. Juni 1785 på Lolland. Studerede Matematik og fysik. 1808 Theologisk embedseksamen.  1812 filosofisk doktorgrad, derefter lektor i matematik ved søetaten og universitetet, Medlem af Videnskabernes Selskab. Ekstraordinær professor i matematik. Beregnede almanakken fra 1823-29. Bliver den 14/5 1817 af konsistoriet udnævnt til stedfortræder for Schumacher i dennes fravær. (acta Consistorii 14/5 1817) Udnævnt som bestyrer af Observatoriet fra den1. juli 1823 i Schumachers sted. Fra 1823 er han den reelle leder af Observatoriet.  Døde ugift den 11. april 1829.

(Kilde: Ursis, Historisk Beretning om Universitets-Observatoriet paa Rundetaarn, København 1826, side 51)

Læs mere om Thune i Dansk biografisk Leksikon

 

(1832) 1850-1855 Olufsen, Christian Friis Rottbøl

Ledende observator, født 1802, død 1855. Han blev assistent ved observatoriet i 1824 efter guldmedaljeopgave om beregning af formørkelser. Efter studieture i Europa og i en periode som opmåler i Holsten for observator Schumacher og fra 1829 udnævnt som 1. observator i København, men under Ursin. I 1831 blev han udnævnt som lektor i astronomi med gage på 400 rd og med opgave at holde styr på almanakkens markeder (acta c. 19/10 1831) Fra 1832  blev han observatoriets bestyrer Han var reelt den ledende observatør i Rundetaarn selv om Schumacher stadig bestred titlen professor ordinarius astronomiæ og dermed øverste leder for astronomien i landet. . Ledende observator (professor ordinarius i astronomi) blev han først efter Schumachers død i 1850. Gift 21. december 1833 med Magdalene Frederikke Ernestine Sophie Münter. De fik ingen børn.

Olufsen flyttede ind i portnerboligen allerede i sommeren 1823. I flg. Husregisteret for København boede Olufsen i tårnet i 1829 – I 1833 bor han i Nørregade 26 & 27 i flg. Veiviseren.

Læs mere om Olufsen i Dansk biografisk Leksikon

Christian Olufsen

Christian Olufsen

 

1832-1846 Pedersen, Peder

1. Observator. Født 1806 og døde 1861, teologisk kandidat fra 1828. Fra 4/8 1829 assistent i observatoriet og fra 1832-1846 1. observator i Rundetaarn. Dr.Phil. på afhandling ”De Longitude Speculae Havniensis”, som han låner penge af Observatoriet til udgivelse. 1839-1840 Studierejse, 1841 medlem af en kommission til bedømmelse af Livrenteselskaber, 1843 medlem af Videnskabernes Selskab, 1845-47 medlem af komiteen bag den første Galathea-ekspedition, medlem ad selskabet mereologiske komite, 1846 titulær Professor, Medlem af den grundlovgivende Rigsdag.

Peter Pedersen var meget optaget af meteorologiske problemer og udgav i årene 1850-70 adskillige oversigter om temperaturmålinger på land og i havet, samt om vindforhold.

I 1848 passede den magnetiske Observatorium, som var et instrument placeret forskellige steder på Københavns Vold fra 1834 og var 1846 -1851 dets bestyrer.

Peder Pedersen flyttede ind i den gamle portnerbolig ved udnævnelsen til assistent i 1829. Han bliver boende i Rundetaarn indtil 1845. Pedersen opsagde sin job som førsteobservator og flyttede – i flg. Vejviseren 1846 – til Gothersgade 15.

I 1845 (i flg. folketællingen) boede Peder Pedersen i Rundetaarn, sammen med oppasseren Hans Rasmussen og hans plejesøn.

(Kilde: Dansk Astronomi gennem 400-år, side 115f)

Læs mere om Pedersen i Dansk Biografisk leksikon

 

1846-1850 Sievers, Christian

Observator Christian Sievers blev født i 1801 i Nordtyskland. Han var elev af Schumacher på hans observatorium i Altona. I Dansk astronomi beskrives Siever som en meget aktiv observator med kometer og småplaneter som særligt interesseområde. Han skrev en del artikler i Astronomische Nachrichten.

Sievers er den første, der bliver åremålsansat i 3 år. Efter indstilling fra Olufsen bev ansættelsen forlænget i 1849 ende 3 år, men da han led af tiltagende gigt og måtte i 1850 opgive sit arbejde og sin bopæl i Rundetaarn.

 

1851-1861 Schjellerup, Hans Carl Frederik Christian

Observator H.C.F.C. Schellerup blev født i 1827 i Odense. Han var i sin skoletid i urmagerlære, fra 1848 studerede han på polytekninsk læreranstalt, hvorfra han fik eksamen i 1850. I 1851 flytter han ind i Rundetaarn og bliver observator. Det var Schellerup der kom til at forestå instrumenternes flytning fra Rundetaarn til det nye observatorium på Østervold, der stod færdigt i 1861.

 

1857-1861 d’Arrest, Henrich Louis

Ledende observator, født 13. Aug. 1822 i Berlin., søn af den franske indvandrede embedsmand Louis d’Arrest., d’Arrest døde 1875. Som kendt forsker og leder for forskellige tyske observatorier bliv han udnævnt til professor ved Københavns Universitet i 1857, med opgaven at indrette det nye observatorium på Øster Vold. Han har således ikke haft funktioner ved Rundetaarn andet en at han forestod flytning af de få instrumenter der lod sig genbruge i det nye moderne observatorium.

Allerede i 1846 førte Olufsen underhandlinger D’Arrest (og Dr. Brunnow) i Berlin  om senere ansættelse. (Acta c. 7/10 1846)

Læs mere om d’Arrest i Dansk biografisk Leksikon

Henrich Louis d'Arrest

Henrich Louis d’Arrest