Hele verden går gennem Rundetaarn

0

Folkets kærlighed

I den danske kongerække er tilnavnet ”Folkekær” normalt forbeholdt Frederik VII (1808-63), der havde valgsproget ”Folkets Kjærlighed, min Styrke”, og som få måneder efter sin tronbestigelse i 1848 gav afkald på sin enevældige magt og i stedet blev overhoved for et konstitutionelt monarki. Hvis man skal tro en historie, der blev fortalt i tiden omkring Frederik VII’s regeringstid, var der imidlertid endnu en Frederik Folkekær. Historien, der udspiller sig på Rundetaarn, har nemlig Frederik VII’s navnebror, den enevældige Frederik IV (1671-1730), i den ene af de to hovedroller. I den anden ses den russiske zar, Peter den Store (1672-1725), der...

0

Zaren til hest

Hesten og sneglen er ikke dyr, der har det helt store med hinanden at gøre i naturen. Men i Rundetaarn har de mødtes fra tid til anden lige fra tårnets tidligste dage. Sneglen har som bekendt givet navn til et af de mest karakteristiske træk ved Rundetaarn, nemlig dets sneglegang, der er opkaldt efter det snoede indre i et sneglehus. Sneglegange fandtes også på en række tyske renæssanceslotte, hvor de gjorde det muligt for fyrsterne at blive befordret mellem etagerne til hest eller i hestevogn. De tyske slottes såkaldte ridesneglegange udgør en af Rundetaarns mange inspirationskilder, og i nogle af...

0

Det var på Rundetaarn

Rundetaarn er naturligvis et tårn, men det er også en munter danserestaurant med garderobedame, husorkester og jitterbugkonkurrence. I hvert fald i instruktøren Poul Bangs (1905-67) filmiske lystspil Det var paa Rundetaarn fra 1955, hvor to af hovedpersonerne både spiller trækbasun og harmonika i orkestret og fungerer som veloplagte sangere, blandt andet af den medrivende titelmelodi. Det var paa Rundetaarn er en komedie, og selv rollelisten, der vises, mens der i filmens begyndelse panoreres fra Rundetaarns udsigtsplatform en tidlig sommermorgen, er fuld af godt humør. Her fremgår det for eksempel, at skuespilleren Kjeld Petersen (1920-62) agerer landsretssagfører Viggo Hartsen, mens hans...

0

Tycho Brahe var her ikke

Der faldt både pæne og knap så pæne ord om Danmark og danskerne, da den engelske rejsebogsforfatter John Carr (1772-1832) i 1805 beskrev den rejse, han året før havde foretaget gennem landet som led i en større tur i Nordeuropa. Noget af det, han ikke ligefrem faldt på halen over, var det nyindviede monument på Holmens Kirkegård over de faldne i Slaget på Reden i 1801, som han mente var for småt til at kunne fungere som et nationalt mindesmærke.1  Mere positiv var han straks, når det gjaldt Rundetaarn. Det beskrev han nemlig som “a noble round tower, one hundred...

0

Intet er så skidt

Nogle gange skal man alligevel gå tilbage til en fuser. Det var i hvert fald, hvad den danske sekondløjtnant Andreas Anton Frederik Schumacher (1782-1823), der stammede fra Holsten, gjorde en septemberdag i 1807, og hverken militærhistorien, videnskabshistorien eller Rundetaarns historie ville have været den samme, hvis ikke han havde blæst på det gamle råd. Den fuser, han gik tilbage til, var en eller to af de såkaldte brandpile, som blev skudt ind over københavnerne under det britiske bombardement af byen fra den 2. til den 4. september 1807.1  Ud over de kugler, bomber eller granater, som man var vant til...

0

Bag beskyttende mure

Et ildfast fad er de fleste fortrolige med. Mere usædvanligt er det straks at tale om ”et ildfast Hus”. Det er ikke desto mindre, hvad Rundetaarn er blevet kaldt.1  Og med god ret, for gennem århundreder har dets robuste mure ydet beskyttelse til københavnere, der søgte ly mod bål, brand og bomber. En del af sidstnævnte faldt under Anden Verdenskrig. Da Danmark blev besat i 1940, meldte spørgsmålet sig derfor hurtigt, hvor man skulle gøre af folk under de allieredes luftangreb. I København gik man i gang med at lave dækningsgrave og foranstalte beskyttelsesrum i parker, på grønne områder, og...

0

Fjeld med indbygget skrue

Midt ude på det åbne hav er der intet fjeld. Det måtte to unge grønlændere konstatere, da de i 1724 drog ud på den lange og højst usædvanlige rejse fra de kendte, hjemlige kyster til Danmark. Hvis man skal tro den trommesang, den ene senere skrev om turen, klatrede han ligefrem op i skibets mast for at kigge efter land og fjelde. Men lige meget hjalp det.1  Overraskende nok fandt han præcis, hvad han søgte, da han ankom til København. Her lå nemlig det, han i sangen kalder ”det menneskegjorte fjeld”, og det besteg han og hans kammerat ”op igennem...

1

En skudsikker forbindelse

Et af de mest charmerende træk ved Rundetaarn er dets karakteristiske sneglegang, der løber godt 200 meter fra indgangen på Købmagergade og næsten op til opgangen til observatoriet på tårnets top. Sneglegangen er imidlertid også en af de største gåder ved det gamle tårn. For hvorfor i alverden bygge sådan en sælsom anordning midt i København? Det er der mange, der har forsøgt at svare på, og svarene stritter i flere retninger. Som det tit er tilfældet, når man har med Rundetaarn at gøre, skal man dog være varsom med at lade det ene udelukke det andet. Sneglegangen er lang...

0

Kongens hjerte

Der er ikke grænser for, hvilke brugsgenstande der i tidens løb har maskeret sig som Rundetaarn. Der findes juletræspynt formet som det gamle tårn, der er sparebøsser og lysestager, og det let genkendelige ydre er sågar blevet lånt af så forskelligartede ting som et salt- og pebersæt, en børnebog, en kakkelovn og et paraplystativ. Fælles for mange af disse effekter er imidlertid, at Christian IV’s rebus, der skinner gyldent ud mod København på facaden over indgangsportalen, ikke altid er gengivet lige nøjagtigt. Ofte er den fremstillet som noget værre krimskrams, der gør den umulig at læse og endnu mere umulig...

0

Universet på grønlandsk

Man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. På den anden side kan man jo komme til at kaste ikke bare grus, men stjernestøv og månesten i det store kosmiske maskineri, hvis man forsøger at gøre det begribeligt for en bredere kreds. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte i hvert fald en del af astronomen og matematikeren Georg Frederik Ursins (1797-1849) populærvidenskabelige virksomhed, som blandt andet omfatter populære foredrag om astronomi. Dem begyndte han at holde i 1820’erne, mens han var observator i Rundetaarn, og han fortsatte med at udbrede kendskabet til verdensrummet, efter at han...