Hele verden går gennem Rundetaarn

0

Universet på grønlandsk

Man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. På den anden side kan man jo komme til at kaste ikke bare grus, men stjernestøv og månesten i det store kosmiske maskineri, hvis man forsøger at gøre det begribeligt for en bredere kreds. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte i hvert fald en del af astronomen og matematikeren Georg Frederik Ursins (1797-1849) populærvidenskabelige virksomhed, som blandt andet omfatter populære foredrag om astronomi. Dem begyndte han at holde i 1820’erne, mens han var observator i Rundetaarn, og han fortsatte med at udbrede kendskabet til verdensrummet, efter at han...

0

At flytte Rundetaarn

Kunstig sne og skihop i sneglegangen er der så vidt vides ingen, der har lagt seriøse planer for, men bortset fra det er det svært at få en vild idé om Rundetaarn, uden at nogen allerede har fået den. Der var jo for eksempel ingeniør Lorenzen fra Baden i det sydlige Tyskland, som en tidlig søndag morgen i juli 1902 kørte op og ned i sneglegangen med sin bil.1  Der var planen om en personelevator i den hule kerne midt i tårnet, som nåede så langt, at to andre ingeniører, Hein og Møller-Holst fra København, lavede en projekttegning af elevatoren...

0

Den første turist

I en af sine optegnelser opregner den berejste læge Holger Jacobæus (1650-1701), hvad forskellige danske lokaliteter er berømte for. Ringkøbing er for eksempel, skriver Jacobæus, berømt for sine østers, Kerteminde for godt øl og skidne kvinder og Herlufsholm for såvel drankere og tyve som for sin frugthave. Landets hovedstad har derimod, ud over sin snustobak, ifølge Jacobæus især ry af sine bygningsværker, nemlig tøjhuset, havnen og så naturligvis byens ”Turris Astronomica” eller ”astronomiske tårn”.1  Med andre ord Rundetaarn. Kongelig bevågenhed Jacobæus er ikke den eneste, der har sat Rundetaarn højt blandt Københavns attraktioner. Også den anerkendte franske astronom Jean Picard...

0

Alle kirkegårdens dyr

Rundetaarn står så solidt plantet på den københavnske jord, at man næsten skulle tro, det altid havde stået der i lige præcis den skikkelse, som det har nu. Man skal imidlertid ikke forveksle urokkelighed med uforanderlighed, for der er skam sket ændringer både på og omkring tårnet, siden det blev indviet i 1642. Størst er ændringerne omkring Rundetaarn. Året efter at Trinitatis Kirke, der er bygget op og ned ad tårnet, blev indviet i 1656, begyndte man således at bruge området omkring kirken som kirkegård. Kirkegården blev omkranset af en mur med porte ud mod Købmagergade og det nuværende Pilestræde,...

0

Bombe mod Rundetaarn

Når nu det var Christian IV, der grundlagde det danske postvæsen, virker det egentlig oplagt, at Rundetaarn, som også blev bygget på hans initiativ, skulle optræde på et frimærke. Alligevel gik der en rum tid, fra postvæsenet blev grundlagt i 1624, til Rundetaarn faktisk kom på mærkerne. Det skyldes først og fremmest, at man de første par hundrede år af postvæsenets historie slet ikke anvendte frimærker. Det første danske frimærke er fra 1851, og det bærer intet tårn, for det er en del af en såkaldt dagligserie, hvor hovedformålet med det lille stykke papir er at angive dets værdi.1  Ikke...

0

Øjne så store

Da H.C. Andersen (1805-75) som 21-årig rejste fra Slagelse til Helsingør for at fortsætte sin skolegang dér, beskrev han sine rejseiagttagelser i et brev. Brevet syntes han var så velskrevet, at han straks kopierede det og sendte det til flere af sine bekendte. Også litteraturprofessoren Rasmus Nyerup modtog et eksemplar. Han kom ligesom Andersen fra Fyn og havde nogle år forinden taget imod den nyankomne digterspire i København og givet ham lov til at benytte bøgerne på Universitetsbiblioteket i salen over Trinitatis Kirke med adgang fra Rundetaarns sneglegang – blot han satte dem ordentligt på plads efter brug.1  Nyerup syntes...

0

Vejr og vind

Det var ikke på Rundetaarn, at meteorologien opstod. Allerede den græske filosof Aristoteles skrev omkring 340 f.Kr. et værk med titlen Meteorologika, som handler om vejr og vind, og i hvert fald siden dengang har generation efter generation forsøgt at forstå, måle og forudsige vejrliget på lige netop deres plet af jordkloden. Det var imidlertid på Rundetaaarn, der rigtig kom skred i den systematiske indsamling af meteorologiske data på dansk grund. Det skete fra 1751, da astronomen Peder Horrebow den yngre (1728-1812) begyndte at foretage flere daglige observationer af temperatur og lufttryk samt af regn, tåge, torden og vind på...

0

Et godt glas vand

”Alligevel saa elsker vi Byen”, sang revysangerinden Lulu Ziegler i 1937 om København,1  og det forbehold ville der også have været god grund til at tage et århundrede tidligere, i hvert fald når det gjaldt forsyningen af rent drikkevand i hovedstaden. Den var nemlig ikke værd at skrive hjem om, medmindre man da ville skrive en klagesang. Det stod slemt til, så slemt faktisk, at københavnerne, der alle dage har haft sans for prægnante omskrivninger, døbte det vand, der kom ud af deres pumper, ”Den bekendte lunkne Aalesuppe”. Og det skulle tages ganske bogstaveligt. Rådne fisk Ifølge en samtidig beskrivelse...

0

Det skæve tårn

I 2009 kunne man i gratisavisen Urban læse, at Rundetaarn var begyndt at hælde som følge af det jordskælv, der havde ramt det sydlige Skandinavien tidligt om morgenen den 16. december 2008. ”Efter det store jordskælv i Danmark for nylig”, blev en professor fra Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet således citeret for at udtale, ”satte vi en undersøgelse af specielt de ældre bygninger i København i gang, og resultaterne her viser, at Rundetaarn ikke stod som før jordskælvet”. Ifølge professoren er jorden under Rundetaarn meget sandet, og derfor havde man været særlig bekymret for det gamle tårn....

0

Runesten i Rundetaarn

Oplysningspræsten  Jacob Nicolai  Wilse  (1735-1801)  var åbenbart også en fornuftig mand, når det gjaldt udnyttelse af plads. I 1792 udgav han tredje del af sine Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande, og her omtaler han blandt andet Rundetaarn, som han kender særdeles godt, fordi han i sin studietid er vandret op og ned ad sneglegangen på vej til og fra Universitetsbibliotekets mere end 40.000 bind. Selv om Wilse, der i 1792 har været præst i Norge i næsten 25 år, indrømmer, at han ”stedse siden har savnet” biblioteket,1  ville han være en dårlig oplysningsmand, hvis han lod nostalgien løbe...