Hele verden går gennem Rundetaarn

0

Runesten i Rundetaarn

Oplysningspræsten  Jacob Nicolai  Wilse  (1735-1801)  var åbenbart også en fornuftig mand, når det gjaldt udnyttelse af plads. I 1792 udgav han tredje del af sine Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande, og her omtaler han blandt andet Rundetaarn, som han kender særdeles godt, fordi han i sin studietid er vandret op og ned ad sneglegangen på vej til og fra Universitetsbibliotekets mere end 40.000 bind. Selv om Wilse, der i 1792 har været præst i Norge i næsten 25 år, indrømmer, at han ”stedse siden har savnet” biblioteket,1  ville han være en dårlig oplysningsmand, hvis han lod nostalgien løbe...

0

Næste levende billede

Da Den Store Danske Encyklopædi i 1996 udsendte sit sjette bind, var det stort anlagte nationalleksikon nået til opslagsordene ”Erna” og ”fraktur” og alt det, der lå imellem de to. Det gjaldt også opslagsordet ”farvefotografi”, hvis korte artikel var ledsaget af en udførlig grafisk fremstilling og et fotografi, der forestiller en mand omgivet af malerspande.1  Fotografiet var udlånt fra Rundetaarns samling, og den kringlede vej hertil er i sig selv en god historie, der fører os tilbage til omkring 1910-12, da billedet formentlig blev taget. Det blev det i Rundetaarns Bibliotekssal, der dengang for længst var tømt for Universitetsbibliotekets bøger...

1

Murværk i kongelige farver

Hvilken farve har Rundetaarn? Ja, hvis man betragter lidt ældre gengivelser af Christian IV’s ikoniske bygningsværk midt i Kongens København, så var det hovedsagelig gråt. Og billederne behøver såmænd ikke være så gamle endda. Det grå cementpuds, der senest blev smurt hen over store dele af tårnet under arkitekten N.S. Nebelongs restaurering i 1870-71, kom først af i 1950. En lille del af tårnets ydre, nærmere bestemt de såkaldte lisener eller altså de flade lodrette bånd mellem vinduesfelterne, stod dog allerede før 1950 i blank mur, og hvis man kiggede godt efter, kunne man se, at Rundetaarn er bygget af røde og gule mursten i...

0

Konfirmander i Rundetaarn

Der er 457 skridt til Rundetaarn fra Helligaandskirken i København, sølle 385 fra Vor Frue Kirke, og mellem Trinitatis Kirke og indgangen til den berømte sneglegang er der blot nogle få stykker. Det er dog næppe den korte afstand alene, der har fået generationer af nyslåede konfirmander til at bestige Rundetaarn, som de engang havde tradition for at gøre, når konfirmationen i en af de københavnske kirker var vel overstået. Der er også en dybere, eller måske tør man sige højere, mening. Når man først har nået toppen af tårnet, er man nemlig højt hævet over almindeligt gadeniveau og kan...

0

Sol over Rundetaarn

Rundetaarn ligger i Californien. Altså ikke det Rundetaarn, der blev indviet i 1642 og måler nøjagtig 34,8 meter fra gadeniveau til den øverste platform. Det Rundetaarn ligger skam, hvor det altid har ligget, på Købmagergade i København. Men i Solvang i USA er der bygget en kopi, kun en tredjedel af det oprindelige tårns størrelse og uden hverken sneglegang eller observatorium. Til gengæld kan man købe adskillige lokale favoritter til frokost og aftensmad, hvis man træder ind ad portalen. Her ligger nemlig pizzeriaet Tower Pizza, hvis menu i sagens natur fortrinsvis er italiensk inspireret. En dansk Carlsberg er det dog...

1

Vandtårnet i Købmagergade

En forblæst majdag i 2015 løste en mand med en let duvende gang og ansatser til truckerskæg billet til Rundetaarn og satte kursen mod udsigtsplatformen. Her forcerede han det sikkerhedshegn, der siden 1890 har suppleret Caspar Finckes gamle smedejernsgitter, drak en tår af en medbragt dåseøl, åbnede gylpen – og ladede sit vand ud over København gennem gitterets symmetriske snirkler. Performancekunstneren Uwe Max Jensen (for ham var det nemlig) var ikke bare almindelig tissetrængende, men ønskede efter eget udsagn at benytte Rundetaarn som ”sokkel for en vandkunst”, som han udtalte i et forklarende interview. Her lod han også forstå, at tisseriet var...

1

Ridset i ruden

Kilroy var her muligvis ikke, men til gengæld har både Mia og Gustaf, Charles Rasmussen og ”Skovridderen P. Petersen” besøgt Rundetaarn og sat sig et minde, der stadig kan ses. De har nemlig alle ridset deres navn i en af de små blyindfattede ruder, der skiller tårnets sneglegang fra resten af verden. Det er de ikke alene om. Hvis man kigger ordentligt efter, kan man opdage dusinvis af navne og årstal på ruderne. Især hvis det er solskin, for så står de særlig smukt frem. Nogle af navnene er ret ubehjælpsomt skrevet, andre er små kunstværker af sirlighed. Men de stammer også fra en tid,...