Akademiske værger

Universitetet havde patronatsretten over Trinitatis Kirke. Konsistoriet udpegede en embedsmand – kaldet procurator templi, patronus templi eller akademisk værge, hvis opgave var at føre tilsyn med kirkens overordnede økonomi og ledelse. Ofte havde han indflydelse på udnævnelse af kirkens funktionærer, bl.a. han han også væsentlig indflydelse på udnævnelsen af den “borgerlige værge” – kirkeværgen, som var kirkens daglige tilsynsmand og kasserer. Den borgerlige værge valgtes i 1817 af Købenavns Magistrat.

Den 1. januar 1869 overgik patronatsretten til Københavns Magistrat.

 

Akademiske værger i Trinitatis Kirke:

1656-1657 Petersen, Søren

I kirkens første tid fungerede magister Søren Petersen (Severinus Petræus) som Universitetets tilforordnede. Det var ham der førte forhandlinger og aftalte igangsættelse af arbejder, samt betalte regninger.  7. marts 1657 besluttedes at kirkens regnskaber skulle fremlægges i konsistoriet første lørdag efter trinitatis. (Acta Consistorii)

Søren Petersen er ikke omtalt i Biografisk Lexicon. Han døde omkring årsskiftet 1657/58 og efterlod kone (Kirsten) og 2 sønner og 1 datter.  (Mandtalsliste 10. Januar 1659. Kraks forlag 1920)

 

1658-1672 Vinding, Rasmus

(1615-1684) Professor i Historie og Geografi. Han var meget aktiv i tidens lovgivningsarbejde og var en af hovedforfatterne til Christian d.V’s lov, der kom i 1683.

Den 14. april 1658 indstillede konsistoriet Rasmus Vinding til “ædeli” for Trinitatis Kirke. Allerede 20. marts var det på tale om udnævnelsen, men da manglede en skriftlig tilkendegivelse på at Universitetets havde Jus Patronatus på kirken.

Vinding fratrådte som procurator på et konsistoriemøde den 4. oktober 1672. Læs referatet.

Fra 1660 til kort tids før sin død var han tillige procurator templi for Vor Frue Kirke. Netop i 1660 bliver han fritaget for at eksaminere i theologien pga. hans arbejde som værge (ac 30/7 1660)

Gift 1. gang 1649 med Margrethe Fincke, d. 1650, Gift 2. gang 1653 med Ingeborg Matthiesen.

Læs om Vinding i Dansk Biografisk Lexicon

 

1672-1686 Eilersen, Jørgen

(1616- 22. september 1686) Fra 1672 professor i Matematik ved Københavns Universitet. 1672 og 1677 rektor ved Universitetet.

Eilersen overtog procuratorembedet den 6/10 1672. Læs referatet.

I a.c kaldes han Georg Hilarius. I flg. konsistoriebeslutning fik han d. 4/9 1686 Caspar Bartholin som medkollega på grund af sin svaghed og høje alder. Læs hans ansøgning fra 2. juli 1686.

Jørgen Eilersen skyldte Trinitatis Kirke mange penge, som Magistraten, efter hans død, forsøgte at inddrive i hans bo. I 1693 blev der udstedt en obligation på restgælden i hans efterladte bolig.

Eilersen blev begravet i korets venstre side, ved siden af Schack epitafium. Eilersen fik et mindre epitafium i Trinitatis Kirke (se nedenfor).

Læs om Eilersen i Biografisk Lexikon

Epitafium i Trinitatis Kirke

Epitafium i Trinitatis Kirke

 

1686-1694 Bartholin, Caspar

1655-1738. Udnævt til professor allerede i 1674, Dr. med. 1678, 1680 medl. af det medicinske fakultet. Rektor ved Universitetet første gang i 1687. Fik utallige akademiske tillidshverv, bl..a. også værge for Trinitatis Kirke.

1691 fik han sæde i højesteret, 1694 udnævnt til justitsråd, 1708 til Etatsråd og i 1719-24 betroede kongen Bartholin posten som generalprokurør. 1722 konferensråd og præses i Rentekammeret. I 1731 bliver han adlet. Han døde i 1738 som Senior Universitatis.

Han var desuden vicebibliotekar i en periode.

Læs mere om Caspar Bartholin i Biografisk Lexicon

Caspar Bartholin

Caspar Bartholi

 

1694-1708 Rømer, Ole

Observator, Politimester, Etatsråd mm. 1644-1710

Justitsråd Bartholin fremførte på konsistoriemøde den 17. november 1708 Ole Rømer ønske om at fratræde som procurator templi for Trinitatis Kirke efter 14 års virke. Bartholin havde endvidere fungeret som Ole Rømers betroede mand ved aflæggelse af regnskab for kirken. I sommeren 1807 havde Rømer aflagt regnskab for Trinitatis Kirke fra 1702 til 1707.

Læs mere om Ole Rømer i Biografisk Lexicon.

Se også under Rundetaarns observatører og på Rundetaarns hjemmeside.

Ole Rømer

Ole Rømer

 

1708-1720 Bircherod, Johannes (Hans, Jens)

1663-1720. Professor. Joh. Bircherod påtager sig opgaven at være prokurator templi for Trinitatis Kirke på konsistoriemødet den 17. november 1708. Han sad i 1708 i konsistoriet og kaldtes Pronotarie Magister. Fra 1709 er han Professor. I 1709 foranlediger han at huse bliver revet ned ud mod Springgade, således at kirkegården kunne udvides. I 1710 kaldtes han Prefectibus in Consistorio Secretario Universitatis.

Bircherod var desuden Universitetbibliotekar fra 1712-1720

Fra 9/4 1712 var han desuden akademisk værger for Vor frue Kirke efter Etatsråd Vinding.

Da Johannes Bircherod døde ved et slagtilfælde den 20. december 1720, blev hans efterfølgere valgt på konsistoriemødet den 23. december. Holberg overtog hans plads i Konsistoriet. Som eterfølger som Vor Frue kirkes værge valgtes professor Steenbuck. Assessor Gram overtog prokuratorjobbet for Runde Kirke trods det at han var den sidst indkomne i konsistoriet og efter at konsistoriet indtrængende bad ham om det. Bircherods stilling som “Proto Bibliothecarius” skulle eftr senium Academicum overtages af Etatsråd Bartholin, som undslog sig og i stedet tilfaldt stillingen Hans Bartholin

Han er nævnt i Dansk Biografisk Lexicon under navnet Hans.

 

1720-1748 Gram, Hans

Filolog og historiker 1685-1748.  I følge Kbhs Universitet, Consistiriets circularia 1761 side 422, havde hans regnskaber for Trinitatis Kirke ikke været ført tilstrækkelig minutiøst efter 1738, hvilket bevirkede at man i 1761 overvejede at dødsboet var blevet snydt for 100 rb., som var pålagt Trinitatis Kirke at betale.

Læs om Gram i Biografisk Lexicon.

Hans Gram

Hans Gram

 

1748-1765 Anchersen, Hans Peder

1700-65, Filolog og Historiker, er født 4. Okt. 1700 i Bork Præstegaard i Ribe Stift. Forældre Sognepræst Ancher Sørensen og Marie Hansdatter Curtz.

I 1736 blev han Professor og Assessor i Konsistoriet, samme år Dr. Juris, 1737 Professor eloqventiæ. Han var to Gange Rector magn., ni Gange Dekanus. 1752 blev han virkelig Justitsraad. Han døde 22. April 1765. Han blev 1737 gift med Catharine Wiel, Enke efter Raadmand Herman Høyer.

Anchersen var nær ven med Holberg i hvis embedsbolig han boede en overgang. Han var den første der udgav sin professordisputats på dansk.

Anchersen blev Procurator Templi for Trinitatis Kirke, Rundetaarn og Vejle kirke. En opgave han beholdt til sin død.

Kirkens regnskaber blev godkendt efter hans død i 1767 (acta consistorii (29 Mai). Tilsyneladende var der ikke så stort et krav til årlig afrapportering, hvilket gav visse problemer for konsistoriet, da det diskuterede forbedringer for observatoriet og dettes økonomi, som i hvis grad var sammenblandet med kirkens.

Læs mere om Anchersen i Biografisk Lexicon.

 

1765-1776 Horrebow, Christian Peder

se Rundetaarns observatører

 

1777-1788 Rottbøll, Christian Friis

Christian Rootbøll var læge og botaniker. Født 3. april 1727. I 1755 medicinsk doktorgrad og underviste i anatomi og botanik. 1763 bliver han medlem af Videnskabernes Selskab. 1770 justitsraad, 1776 Professor ordinarius og dermed medlem af konsistoriet i nogle år.  1779 etatsråd og 1784 konferensråd. Meget engageret i Botanisk Have. Efter Horrebows død bliver han midlertidig tilsynsførende for Trinitatis Kirke i 1776, hvorefter han fra 1777 omtales som procurator templi. .Døde 15. juni 1797.

Frasagde sig opgaven at føre tilsyn med Trinitatis kirke på et konsistoriemøde den 26/4 1788. Hans lillebror Christian Michael Christensen Rottbøll var præst i Trinitatis Kirke i perioden 1766-71.

Læs mere om Rottbøll i Dansk biografisk Leksikon

Christian Friis Rottbøl

Christian Friis Rottbøl

 

1788-1797 Hornemann, Claus Frees

Claus Hornemann blev født i Næstved 17. februar 1751. Bestod teologisk embedseksamen allerede i 1768. 1776 blev han ordinær professor. Han blev rektor for universitetet adskillige gange, første gang i 1779. Dr. i 1779. Gift 1777 med Helene Elisabeth Crane, død 1823. Hornemann døde den 11. Februar 1830.

Læs mere om Hornemann i Dansk Biografisk Leksikon

Claus Frees Hornemann

Claus Frees Hornemann

 

1797-1823 Kall, Nicolaj Christoffer

Nicolaj Christoffer Kall er søn af J.C. Kall og blev født dem 25. september 1749 i København. I 1771 Dekan ved Kommunitetet. 1775 Magister i orientalske sprog og rektor i to perioder 1792-94 og 1804-05. Var i 1775-77 på en stor udenlands tur, bl.a. med sin bror Abraham i Göttingen, hvor de lærte nye bibliotekssystemer at kende, hvilket fik betydning for Universitetsbiblioteket ovenover Trinitatis Kirke, der fik indført et helt nyt opstillingssystem, og fik indrettet læse- og katalogværelse i 1777.  N.C.Kall fik stor betydning for Trinitatis Kirke på mange måder; bl.a. var oprettelsen af butikkerne på hjørnet af Købmagergade og Landemærket hans initiativ. Han blev udnævnt til etatsråd. Han døde den 4. oktober 1823.

Læs mere om Kall i Biografisk Lexicon.

Nicolaj Christoffer Kall

Nicolaj Christoffer Kall

 

1823-1826 Thorlacius, Børge Riisbrigh

Børge Riisbrigh Thorlacius blev født 1. Maj 1775 i Kolding. Doktorgraden i Filosofi og senere også i Theologi. I 1801 blev han lektor i de gamle sprog ved det pædagogiske Seminarium og derefter også ved Universitetet. I 1802 blev han ekstraordinær Professor i græsk og latinsk Filologi, 1803 ordinær Professor i det latinske Sprog og Assessor i Konsistorium. 1807 udnævntes han til Medlem af Kommissionen for de nordiske Oldsagers Opbevaring. 1809 medlem af Direktionen for det med det kongl. Bibliothek forbundne Musæum og 1811 Medlem af den Arnamagnæanske Kommission. 1813-14 var han Universitetets Rektor. Han deltog 1814 i Stiftelsen af det danske Bibelselskab og blev medlem af dets styrelse. Siden 1810 havde han været Medlem af Videnskabernes Selskab og af dettes Ordbogskommission, hvis formand han blev i 1822. Desuden var han Medlem af en række andre litterære og videnskabelige selskaber såvel i Danmark som i Udlandet. 1826 begav han sig på ny ud på en videnskabelig Rejse, til Tyskland, Italien og Frankrig, hvorfra han  vendte hjem i Sommeren 1828. Han døde i København 8. Okt. 1829.

Thorlacius var venlig og godgørende mod de studerende, men som Universitetslærer temmelig tarvelig, i det hans Lærdom vel havde en vis Bredde, men var spredt, overfladisk og løs; hertil kom, at hans Hukommelse tidlig svækkedes. 4. Maj 1803 ægtede han på sin faders foranledning Marie Benedicte Sophie Hedevig Kall (1777-1835), næstældste datter af Professor Abraham Kall. Den lærde og adspredte mand havde på sin bryllupsdag nær glemt, at han havde giftet sig. (Fra Dansk biografisk Lexikon)

Læs mere om Thorlacius i Biografisk Lexicon.

 

1826-1829 Hurtigkarl, Frederik Theodor

Frederik Theodor Hurtigkarl blev født i Sorø 3. november 1763. Ugift. Han fik en juridisk embedseksamen, blev professor og gjorde sig gældende som inspector quæstoræ. Hans praktiske sans var til stor nytte for Universitetets økonomi. I konsistoriets forhandlingsprotokol optræder han hyppigt, som en meget aktiv mand på vidt forskellige områder. I perioden fra 1820- 26 udtaler han sig flittigt om sagerne i Rundetaarn, Biblioteket og i kirken. Han døde 1. december 1829 og testamenterede sin formue til et at af Universitetet styret legat, der bl.a. gik til rejsestipendier for studenter ved det juridiske fakultet.  Han blev udnævnt til Etatsråd og professor. Det eneste billede der eksisterer af ham er et barneportræt, som er gengivet i Biografisk Haandleksikon. Hans gravsten er bevaret og ses i det lille anlæg mellem Trinitatis Kirke og præstegården.

Læs mere om Hurtigkarl i Biografisk Lexicon.

Frederik Theodor Hurtigkarl

Frederik Theodor Hurtigkarl

 

1829-1840 Saxtorph, Johan Sylvester

Sylvester Saxtorph blev født i København 27. oktober 1772. Gift 1821 med Ulrikka Eleonore Swane-Hansen. Han var læge og leder for Fødselsstiftelsen i København. Han  nød ikke stór anderkendelse som fødselslæge og i hans embedsperiode var fødselsstiftelsen i en nedgangsperiode, med faldende sundhedstilstand og øget dødelighed. Ikke desto mindre nød han en vist agtelse som akademiker, han blev rektor for universitetet i to perioder og blev udnævnt til etatsråd i 1826 og til konferensråd i 1836.  Han døde 22. april 1840.

Læs mere om Saxtorph i Biografisk Lexicon.

Johan Sylvester Saxtorph

Johan Sylvester Saxtorph

 

1840-1845 Hohlenberg, Mathias Hagen

Mathias Hohlenberg blev født i København 18. marts 1797. Gift 1826 med Johanne Malling. Dr. Theol. fra 1831 Professor. Han døde 22. juni 1845. “Han ville gøre alt fra nyt af og gjøre det alene”, skrev Mynster i ligprædiken holdt ved hans begravelse. At han var en grundig og en mand der undersøgte tingene helt til den mindste detalje, ses af hans rapporter og indberetninger til konsistoriet. Bl.a. en meget minutiøs rapport over ligbærerlaugets historie, udfærdiget da den gamle ligbærerforordning skulle fornyes i 1838. Den fylder 39 sider. Fra hans hånd findes mange indberetninger og rapporter i forbindelsen med kirkens økonomiske problemer i årene 1842-45. Af sine kollegaer blev han betragtet som en ene, der aldrig fik afsluttet sine undersøgelser og svær at samarbejde med.

Mere om Hohlenberg kan læses i Dansk biografisk Lexikon.

 

1845-1861 Bornemann, Frederik Christian

Frederik Christian Bornemann blev født i København den 18. oktober 1810. Gift 1. 1839 Mette Marie Engelstoft, gift 2. gang i 1849 med Elvire Marie Anne Adolphine Préalle. Juridisk licentiatgrad 1839, Professor extraordinair i lovkyndighed fra 1844. Ordinær professor efter Ørsteds død i 1851. Mellem af Konsistoriet, valgt til rektor i 2 perioder. Bornemann døde den 6. oktober 1861.

Læs mere om Bornemann i Biografisk Lexicon.

Frederik Christian Bornemann

Frederik Christian Bornemann

 

1861-1879 Aagesen, Andreas

Andreas Aagesen blev født i København den 5. august 1826. Gift 1862 med Thora Alvilde de Neergaard. Dr. juris. og professor ved Københavns Universitet fra 1856. Overtog jobbet som akademisk værge efter sin kollega Bonnesen, efter hans død i efteråret 1861. Aagesen skriver en rapport til konsistoriet den 5. maj 1865 om Kirkens nødvendige hovedreparation, heri opsummerer han resultaterne af de forskellige komitebetænkninger 1841-1846, skulle afhjælpe Trinitatis Kirkes økonomiske ansvar og placere ansvaret herfor. Hans første opgave som akademisk værge var at rede problemerne ud, skabt af den borgerlige værges dispositioner i 1860 med at sætte en arkitekt på at udfærdige en plan for hovedreparationen, uden at Universitetet blev spurgt. Den borgerlige værges arkitekt Sørensen, “der ikke stor i noget særligt forhold” til Universitetet, måtte betales for udført arbejde og arbejdet blev overdraget til justitsråd, kgl. bygningsinspektør Hansen. Trods at patronatsretten overgik til Magistraten vedblev professor Aagesen at virke som akademisk værge og det var således under hans tilsyn at kirkens hovedreparation blev gennemført i perioden 1869-1871. Aagesen døde som 53-årig den 26. oktober 1879 af et slagtilfælde.

Læs mere om Aagesen i Biografisk Lexicon.

Andreas Aagesen

Andreas Aagesen