Kapellaner

Kapellan var oprindeligt betegnelsen for en præst, der havde ansvaret for et kapel, men brugtes frem til 1. maj 1981 også som et udtryk for en hjælpepræst, altså en der bistod en sognepræst i hans arbejde. Den øverste kapellan kaldes også den residerende kapellan. Fra 1858 til 1877 hørte det senere Skt. Pauls sogn til Trinitatis Sogn med en tilknyttet kapellan.

 

Øverste kapellaner:

1660-1665 Halland, Bent Olufsen

Bent Olufsen Halland var, før han blev præst ved Trinitatis, præst ved Kirken uden for Københavns Nørreport. Denne kirke var blevet indviet 1628 og kirkegården omkring den var helt fra 150-tallet blevet benyttet som fattig- og pestkirkegård, ligesom henrettede forbrydere blev begravet her. Fra 1650 gik det tilbage for forstadsbebyggelsen mellem Nørreport og søerne. I 1654 var Halland blevet præst ved kirken. Da København i 1658 forberedte sig på belejring, blev forstæderne stukket i brand for at hindre fjenden i at søge dækning i bygningerne, og Kirken uden for Nørreport brændte ned til grunden. Kirken blev ikke genopført, og Halland blev den 16. oktober 1660 præst ved Trinitatis tillige med sognepræst ved Hvidovre kirke.

 

1665-1697 Holm, Poul Andersen

Poul Andersen Holm blev præst ved Trinitatis den 7. juni 1665. Han døde 1696 eller 97 og efterfølgeren ægtede hans hustru, Anna Mogensdatter (eller Anna Margrethe Poulsdatter Holm). Af Ramsings bog ”Københavns ejendomme 1377-1728 oversigter over skøder og adkomster, Kbh. 1996” fremgår at ”Hr. Poul Andersen Holm, medtjener til Trinitatis kirke” ejede en række ejendomme i Tornebuskgade, Rosenborggade og Gothersgade.

 

1697-1706 Danchel, Folkmar Poulsen

Folkmar Poulsen Danchel blev født den 24. december 1672 i Kjøbelev præstegård på Lolland. Forældrene var sognepræst Poul D. og dennes anden kone, Anna Cathrine v. Støcken. Han blev student 1691 fra Nykøbing skole på Falster. Da kapellan Holm ved Trinitatis kirke døde 1696, giftede Danchel sig samme år med Holms enke, og overtog hans embede. 1698 fik han magistergraden. 1705 forflyttedes han til det øverste kapellani ved Frue kirke og blev provst i Sokkelund Herred. 1711 blev han sognepræst i Tårnby på Amager, og i 1720 blev han sognepræst ved Helligåndskirken, hvor han blev til han døde i juli 1726. Hans kone overlevede ham i 12 år. Ikke én linie foreligger trykt fra Folkmar Danchels hånd, så vi må nøjes med ordene om ham fra den pietistiske lærer ved Vaisenhuset, Edv. Schwartzkopf, der siger, at han var ”en englemand så vel af ansigt som væsen, hvis lige ikke var i byen på den tid”. Hans prædikener var ”nervøse (kraftfulde), nette og åndrige” og hans poesi ”ugemen”. Han var meget eksemplarisk i sit levned og forstod sig både på kobberstiker- og drejerkunsten.

I hast udnævnt til sognepræst i Tårnby på et konsistoriemøde den 1. oktober 1711 (acta consistorii 1. oct. 1711). Pesten havde taget livet af forgængeren og mange af sognets indbyggere.

Folkmar Poulsen Danchel

 

1707-1719 Blicher, Didrik Jensen

Didrik Jensen Blicher blev født den 16. august 1677 I Bælum sogn, Viborg Stift, hvor faderen Jens Ove Poulsen (eller Nielsen) Blicher (eller Horsens), var sognepræst. Moderen var Maren Pedersdatter Tornsen Blücher ”Blicher”.  Didrik Blicher blev student 1693 fra Ålborg, og kandidat 1697.  I 1706 blev han magister, og den 25. januar 1707 blev han kapellan ved Trinitatis kirke. Den 14. februar året efter blev han gift med Marie Sybille Høppener (Høfner), som senere blev gift med P.L. Hunderup (se nedenfor). Didrik Blicher døde den 24. (eller 29.) november 1719, 42 år gammel. Wiberg beskriver ham på følgende måde: ”Bekendt for lærdom, gode gaver og skikkelighed.”

 

1720-1726 Hunderup, Peder Lauritsen

Peder Lauritsen Hunderup blev født den 23. juli 1687 i København. Han blev student 1704, kandidat 1709 og magister 1710. I 1714 blev han provst på Regensen, og den 19. januar 1720 residerende kapellan ved Trinitatis. I oktober 1728 blev han sognepræst ved Nicolai kirke. Han blev gift med sin forgænger, Didrik Jensen Blicher´s enke, Maria Sybille Høppener (Høppner, Høfner). Hun var født omkring 1682, og døde først den 11. maj 1769. Hunderup selv døde den 1. august 1733. Om Hunderup skriver Kirkerupdegnen Frederik Fæderhof i sine dagbogsoptegnelser fra 1728-63: ”Den gode magister Hunderup er nu død, han lod sig og forføre for et halvt år siden til at prædike imod pietisterne eller rettere pietet, thi ellers havde han ikke kunnet begå sig for andre, og han var noget i frygt for selv at holdes for pietist, hvis han det ikke gjorde…”

 

1726-1730 Dorscheus, Christian Johansen

Christian Johansen Dorscheus blev født i 1698. Faderen, Johannes Pedersen Dorcheus, var på det tidspunkt sognepræst ved Vor Frue Kirke i København. Moderen hed Dorothea Anchersdatter. Flere af C. J. Dorscheus brødre blev præster, og en søster blev gift med G.H. Treschow, der senere, efter hendes tidlige død, blev sognepræst ved Trinitatis. C.J. Dorcheus blev student i København 1716, kandidat 1720, og magister 1722. Han blev gift med Drude Margrethe Hermansdatter Høyer, hvis far var rådmand i København. De fik en søn. Anden gang han blev gift var med A. T. Borch i Vordingborg kirke. Embedet i Trinitatis gav kun ringe indkomst, og i Københavns diplomatarium finder vi en skrivelse af 24. oktober 1727, hvor kongen giver tilladelse til, at der hver fredag og søndag må samles ind i kirken til Dorscheus. Han døde 1730.

 

1730-1735 Holst, Peder Nicolai Hansen

Peder Nicolai Holst blev født den 21. januar 1699 i København. Faderen var Hans Pedersen Holst, grynmåler på den kongelige proviantgård. Moderen var Anne Chthrine Sylvers. Faderen døde da Peder Nicolai Holst var 16 år, og moderen giftede sig derefter med Hans Gram. Da han var 20 år døde også moderen, og P.N. Holst boede derefter i sin stedfaders hus. Han blev student 1717 fra Fr.borg, fik attestats 1723. 1730 blev han 1. kapellan ved Trinitatis kirke. Allerede inden han fik embede var han involveret i byens pietistiske kredse og havde deltaget i de gudelige forsamlinger hos madam Wulf, vajsenhuspræsten Enevold Ewalds svigermor. I 1733 erklærede Holst i en prædiken, at han ville forlade det ”Sodoma”, som især skriftestolens fordærvelse var. Holst fik en reprimande for sin ”besynderlige” prædiken, men fik lov at beholde embedet og fik tilladelse til at give syndsforladelse ”med Vilkår” og bortvise folk fra nadveren, hvis de ikke ansås for bodfærdige nok. Han bad sig derefter fritaget for at forrette kirkelige handlinger mod selv at holde en kapellan til denne del af arbejdet. Også det fik han lov til, men i 1734 afgjorde en kommission efter at Holst nu kritiserede hele kirken, at han skulle fradømmes sit embede. Dommen blev stadfæstet i begyndelsen af 1735 og Holst blev landsforvis efter offentligt at have fået kjole og krave afført i Vor Frue kirke. Han slog sig derefter ned i Büdingen ved Frankfurt am M., et eldorado for datidens separatister. Senere fik han efter ansøgning tilladelse til at vende tilbage til Danmark. Han slog sig derefter ned i Ribe, hvor han ernærede sig som skoleholder.  Her døde han den 11. september 1774. Han var ugift hele sit liv og ligger begravet i Ribe.

 

1735-1766 Olrog, Jens Pedersen

Nederste kapellan 1733-1735

Jens Pedersen Olrog blev født i København den 28. april 1698. Faderen, brygger P. Clausen Olrog, var en af byens 32 mænd. Moderen hed Anna Seyersdatter Hald. Olrog blev student 1717, teologisk kandidat 1720, og magister 1726. Han var gift med Anna Svendsdatter eller Thomasdatter Behr. Den 29. januar 1729 blev han sognepræst i Torslunde og Ishøj, og den 28. december 1733 blev han 2. residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Han blev kaldet til Trinitatis af professorerne ved Universitetet, fordi kapellan Peder Nicolai Holst efter ansøgning havde fået tilladelse til at tage en kapellan, som han skulle aflønne med 500 rigsdaler om året af sin indkomst. I 1735 rykkede Olrog op som Øverste kapellan ved Trinitatis, hvor han blev til sin død. If. Wibergs ”Almindelig dansk Præstehistorie” fik han fire sønner og seks døtre. En af sønnerne var Peder Olrog, der mens Jens Olrog levede, var uordineret prædikant ved det Harboeske Fruekloster i København. Han holdt nogle ”Hellige Taler” i klostret, men også i Trinitatis kirke. Talerne blev udgivet på tryk i 1769, samme år som han blev sognepræst i Store Magleby på Amager. Jens Pedersen Olrog døde den 4. september 1766.

 

1766-1781 Myhre, Hans Hansen

Hans Hansen Myhre blev født den 25. august 1734. Faderen var tolder i Molde, Hans Myhre, og moderen hed Anna Margrethe Munthe. Myhre blev student fra København 1754 og kandidat i 1757. 11. oktober 1766 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke, og den 24. august året efter blev han gift med Mette Kölichen. Hans Myhre døde den 28. april 1781 og blev begravet i Trinitatis kirkes krypt. Tilbage af hans grav er i dag en kisteplade af tin, som er ophængt i krypten. I flg. Vejviseren 1772-77 bor han i Landemærket no. 90.

 

1781-1785 Drejer, Andreas Lorentsen

Andreas Lorentsen Drejer blev født på Fyn, hvor faderen, Lorents Andreas Dreyer, var sognepræst. Han blev døbt den 4. august 1752. I 1768 blev han student fra Odense og i 1776 kandidat. Den 4. juli 1781 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke, og den 11. juni 1783 giftede han sig med Johanne Marie Hassing. Den 10. juni 1785 blev han sognepræst i Faxe. Han døde den 20. maj 1788.

 

1785-1791 Bruun, Lambert Daniel

Lambert Daniel Bruun blev født den 8. oktober 1755 på Bonderupgård på Sjælland, hvor faderen, Jens Bartholomæussen B., var forpagter. Han blev konfirmeret 1769 i Stenmagle og derefter sat i Slagelse lærde skole. Han blev student 1775 og teologisk kandidat 1781. (Stemmer ikke med oplysninger i Wiberg) Den 24. september 1784 blev han præst i Buddum og Udbye, og den 27. juli 1785 kom han til Trinitatis kirke. Han ejede en lille gård i St. Kannikestræde, men efter seks års forløb søgte Bruun til Tårnby for at komme på landet. Den 23. Maj 1791 kom han så til Tårnby på Amager. Den 24. september 1834 kunne han fejre, at han havde været præst i 50 år, og han udnævntes i den anledning til Konsistorialråd. Bruun var gift 3 gange. Første gang med Regize Elisabeth Sophie Wilgaard fra Slagelse. Hun døde 1787 og blev den 21. august begravet fra Trinitatis kirke. Han giftede sig igen i maj 1788 med Dorthea Marie Mossin. Hun var datter af Isenkræmmer Berthel Mossin og døde i maj 1798. Oktober samme år giftede han sig for tredje gang med Anna Margrethe Mackeprang, som døde 1831 i Tårnby. Selv døde Lambert Daniel Bruun den 24. februar 1839, også i Tårnby. Han fik i alt 16 børn. Der findes i dag et legat der bærer navnet ”Konsistorialråd Lambert Daniels Bruuns Familielegat”.

Poul

Lambert Daniel Bruun

 

1791-1822 Paludan, Jørgen Lomborg

Johan Lønborg Paludan blev født den 11. september 1757 som søn af sognepræsten i Thorslunde og Ishøj, Jens Hansen Paludan og hans anden kone Mette Christence Hansdatter Lønborg. Han blev student fra Roskilde 1776, og kandidat i 1782. Fra september 1788 var han residerende kapellan i Taarnby, og samme måned blev han gift med Anna Paludan. den 15. juli 1791 blev han øverste kapellan ved Trinitatis kirke. Johan Lønborg Paludan var en fremtrædende skikkelse i Fattigvæsnet og i forbindelse med Trinitatis Arbejdshus. Han gik af den 19. juli 1822, og døde den 28. september 1840.

 

1822-1830 Rothe, Valdemar Henrik

Se under sognepræster

 

1831-1845 Gad, Peter Christian Stenersen

Peter Christian Stenersen Gad blev født den 27. april 1797 i Pedersker hvor faderen, Elieser Gad, var sognepræst. Moderen var Søster Christiane (Bruun) Stenersen. Året efter Peter Christian blev født, blev faderen sognepræst i Rø, hvor præstegården nedbrændte efter lynnedslag den 23. august 1800. Peter Christian Stenersen Gad blev student fra Frederiksborg lærde skole i 1813. I 1817 blev han cand. teol. og i 1821 adjunkt ved sin gamle skole. 1825 residerende kapellan ved Frue kirke i Ålborg og sognepræst i S. Tranders. 1828, 2.residerende kapellan ved Vor Frue kirke i København, og 1831 residerende kapellan ved Trinitatis kirke. I 1822 var Gad blevet gift med Sophie Georgia Clausen, datter af den senere stiftsprovst H. G. Clausen. Gad var meget påvirket af både sin svigerfar og sin svoger professor H. N. Clausen, og var som dem kritisk over for kirkeritualet. Gad forandrede således formuleringen for præstens ønske for kommunikanterne efter altergangen i reformert retning, hvilket han i 1831 fik en alvorlig irettesættelse for af biskop Müller. Sagen affødte en heftig strid med J.C. Lindberg. I det hele taget var Gad en skarp modstander af den grundtvigske retning.

Politisk og kulturelt var Gad en særdeles aktiv mand. Han var medlem af Komiteen for Københavns forskønnelse og af bestyrelsen for Samfundet til den danske litteraturs fremme. Politisk tilhørte han det liberale parti, og han talte ofte i Selskabet for trykkefrihedens rette brug hvis formand han var i tre år. Stor betydning fik Gad for Københavns skolevæsen, som han engagerede sig meget i. I 1844 blev mange af hans reformforslag på skoleområdet gennemført, hvilket fik stor betydning for eftertiden.

1840 fik han den teologiske doktorgrad på en afhandling om Luthers opfattelse af liturgien. I 1845 blev han biskop over Lolland-Falsters stift, hvilket vakte stor opsigt og gav ham tilnavnet ”Badutspringeren”, fordi han sprang fra at være kapellan til at være biskop. I 1848 blev han forflyttet til bispeembedet i Odense. Som biskop havde han det vanskeligt med de grundtvigske præster og blev kort før sin død indblandet i en sag mod præsterne V. Birkedal og K.F. Viborg. Gad var ikke nogen dybtgående ånd, men handlekraftig, praktisk og en dygtig administrator. Han døde den 12. oktober 1851, kun 54 år gammel, og blev begravet i Odense. En af hans sønner Gottlieb Ernst Clausen Gad grundlagde G.E.C. Gads boghandel. Et barnebarn blev senere kapellan i Trinitatis kirke.

Peter Christian Stenersen Gad

Peter Christian Stenersen Gad

 

1845-1858 Hammerich, Peter Frederik Adolph

Peter Frederik Adolph Hammerich blev født den 9. august 1809 i København. Forældrene var grosserer Johannes Hammerich og Meta Magdalene f. Adolph. Begge forældre var født i Sønderjylland, og faderen var et fremtrædende medlem af Brødremenigheden i København. 1825 blev han student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. I sin skoletid hørte han jævnligt Grundtvig prædike, og han sluttede sig som teologisk student til kredsen af unge grundtvigianere. 1830 tog han teologisk attestats, og i 1834 blev han magister på en afhandling om Ansgars discipel Rimbert. Derefter tog han på en længere udenlandsrejse i Skandinavien og Europa. I efteråret 1835 vendte han hjem, og i 1836 blev han gift med Julie Augusta f. Scheuermann. De blev viet af Grundtvig i dennes hjem. 1839 blev han sognepræst i Starup-Nebel ved Kolding. Hans prædikener var varme og livlige, og det lykkedes ham at samle en trofast kreds omkring kirken. En usund præstegård og en anstrengende gerning førte dog til at han søgte sin afsked i 1843. Han kom tilbage til København, og i december 1845 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Her tog de historiske studier meget af hans tid, han holdt foredrag i skandinavisk selskab og udgav en skildring af ”Danmark i Valdemarernes Tid” på opfordring af Trykkefrihedsselskabet. Så brød Treårskrigen ud, og Hammerich meldte sig som feltpræst ved hæren i Sønderjylland, han avancerede til feltprovst og deltog bl.a. i slaget ved Isted. Han kom derefter tilbage til Trinitatis. I 1846 foreslog han, at der blev udarbejdet en ny salmebog, og han blev valgt til den komite, som forestod det arbejde, der førte til den autoriserede Konventssalmebog 1855. Hammerich skrev selv salmer, men bearbejdede også andres salmer. Også i den nyeste salmebog fra 2003 er han repræsenteret. Vinteren 1852-53 stiftede Hammerich en Luthersk Forening, der holdt møder hver søndag aften i Opfostringshusets kirke. Uenighed fik ham dog til at trække sig. Han var medstifter af de skandinaviske kirkemøder og i det hele taget en ivrig fortaler for det skandinaviske. 1854-61 var han valgt til rigsdagen for Vejle-kredsen, men i rigsdagen følte han sig aldrig hjemme. Selv under de mest spændende politiske forhold gav han sig tid til de historiske studier, og som en fortsættelse af Valdemartidens historie udgav han ”Danmark under de nordiske Riges Forening” 1849-54, og ”Danmark under Adelsvælden” 1854-59.  Sammen med F. Fenger havde han i 1848 udkastet planen til Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, og i 1859 blev han så professor i kirkehistorie. Her blev hans hovedværk ”Den kristne Kirkes Historie” 1868-71. Der ud over udgav han en række monografier om kirkehistoriske personligheder fra nordisk middelalder. Sin hengivenhed over for Grundtvig bevarede han livet igennem, men han var en selvstændig discipel, der ikke altid var enig med de grundtvigske. Det sidste år af hans liv blev helbredet meget dårligt, men han nåede kort før sin død at skrive en selvbiografi. Han døde den 9. februar 1877.

Læs hans beretning om kolera-epidemien i Trinitatis Sogn fra 1853.

Læs også hans beretning om at være præst i Trinitatis Sogn.

Peter Frederik Adolph Hammerich

Peter Frederik Adolph Hammerich

 

1858-1873 Levinsen, Carsten

Carsten Levinsen blev født den 5. april 1812 i Holbæk ved Randers. Faderen, Henrik L. var skolelærer og sognedegn. Moderen hed Ane Kirstine Sørensen. I 1827 kom han i bogtrykkerlære i Randers og blev svend i 1832. Samme år kom han, understøttet af Borgmester Neckelmann, i Randers lærde skole og blev student 1836. 1842 blev han teologisk kandidat og derefter lærer i København. 1849 blev han præst ved Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen. 1858 blev han residerende kapellan for Trinitatis Søndre sogn. Som præst samlede han ikke nogen større menighed. Under pseudonymet ”Immanuel” udgav han 1844 ”Julen og Juletræet” og 1856 ”Mads Hansens mærkelige Levnedsløb”. 1845 oversatte han Tholucks ”Andagtstimer” og 1846-47 udgav han et udvalg af hans prædikener i oversættelse. Han bearbejdede evangelierne, apostlenes gerninger og Johannes breve til Dr. Kalkars ”Pragtbibel”. 1847 vandt han en præmie som Trykkefrihedsselskabet havde udsat for en populær fremstilling af den kristne kirkes historie. Samtidig bearbejdede han Georg Webers lærebog i verdenshistorien til brug for danske skoler. Størst betydning fik hans verbalkonkordans til Det nye testamenter 1856 og til udvalgte steder af Det gamle Testamente 1858. Han var gift med sin kusine Elise Hansine Levinsen, som han giftede sig med i 1847. Han døde den 9. august 1873.

Carsten Levinsen

Carsten Levinsen

 

1873-1878 Schepelern, Georg Sophus Frederik

Se under sognepræster
1878-1895 Jensen, Lorentz Ferdinand

Se under sognepræster

 

1895-1907 Gad, Peter Christian Stenersen

Peter Christian Stenersen Gad blev født den 10. juni 1859 i Sorø, hvor faderen, Christian Sophus Gad, på det tidspunkt var lektor ved Sorø Akademi. Faderen blev senere præst forskellige steder, bl.a. stiftsprovst i Ålborg. Også moderen, Hansine Marie Christiane Zöylner var af præsteslægt. Farfaderen, som bar samme navn som Peter Christian Stenersen Gad, havde også været kapellan i Trinitatis kirke, før han blev biskop i Viborg. P.C. S. Gad blev student fra Ålborg 1876 og cand. theol. i 1882. I 1885 blev han kapellan i Stauby og Hornum, 1889 hjælpepræst i Horsens, og 3 år senere residerende kapellan samme sted. 1895 blev han residerende kapellan i Trinitatis kirke. Den residerende kapellan havde på det tidspunkt bolig i Larslejstræde 19. Mens han var kapellan ved Trinitatis var han medlem af KFUM´s bestyrelse i København. Fra 1907 til 1929 var han sognepræst i Kundby på Sjælland. Mens han var her, var han i årene 1913-19 medlem af bestyrelsen for Santahl-missionen. Da han gik af som sognepræst, flyttede han til København og blev kateket ved Sct. Jacobs kirke. Han døde den 22. november 1934.

 

1907-1918 Nielsen, Vilhelm Marcus Philip Jørgen

Vilhelm Marcus Philip Jørgen Nielsen blev født den 20. november 1874 i København som søn af Linierer Vilhelm Emil Nielsen og Rasmine Caroline Adamsen. Han blev student fra Metropolitanskolen 1893, og kandidat i januar 1899. Han var som elev i latinskolens øverste klasse knyttet til søndagsskolearbejdet, og som student og kandidat deltog han sammen med missionær Wright i forskelligt missionerende arbejde i Nazarethkirkens distrikt og i St. Jacobs sogn. Han blev ordineret i december 1899 til at være hjælpepræst i Flade-G, og i 1902 blev han residerende kapellan i Nykøbing-L-E. Maj 1907 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Her blev han formand for Trinitatis menighedshus og Trinitatis Blå Kors. For Blå Kors tog han på foredragsrejse til Færøerne i efteråret 1908. Vilhelm Nielsen tilhørte ikke nogen bestemt kirkelig retning, men havde i det væsentlige samme arbejdssyn som Københavns kirkefond. En anden kilde siger: Nielsen var en varm og selvstændig IMs præst. Den 20.september 1918 blev han sognepræst i Zions kirke i Esbjerg, og den 26. oktober 1925 blev han sognepræst ved Rønne kirke, hvorfra han tog sin afsked den 10. juli 1935. Han døde den 23. oktober 1937. Nielsen blev den 30. oktober 1902 gift med Johanne Marie Rasmussen, der var købmandsdatter fra Kolding. På hendes moders side var der mange præster i slægten.

Læs hans indberetning til magistraten i 1917 omhandlende arbejdsforholdene for præst og kapellan.

Vilhelm Marcus Philip Jørgen Nielsen

Vilhelm Marcus Philip Jørgen Nielsen

 

1918-1939 Reeh, Carl Christian Frederik Oscar

Carl Christian Frederik Oscar Reeh blev født den 14. april 1874 i Binderup. Forældrene var lærer Fritz Ferd. Theophil Reeh og Jensine Henriksen. Han blev student 1895 og kandidat 1903, hvorefter han blev lærer ved Opfostringshuset. Den 4. oktober 1907 blev han hjælpepræst i Vejle-H, og den 26. april 1911 residerende kapellan i Rønne. Den 27. december 1918 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Fra 1929 var han desuden præst ved Sundholm. Den 4. juni 1909 giftede han sig med Charlotte Emilie Voss Schrader. Fra 1921-29 sad han i bestyrelsen for Landsforeningen af residerende kapellaner. Han rejste i Finland og Ukraine og skrev talrige artikler om kirkelivet der. Desuden oversatte han i 1927 A. Lehtonen: Finlands fromhedsliv. Reeh døde den 25. februar 1939 og i protokollen for Trinitatis menighedspleje står der i referatet af mødet kort efter Reehs død, at han ”har deltaget i Menighedsplejearbejdet og omfattet dette med Kærlighed og Omhu. Hans død er et smerteligt Tab for Menigheden og Menighedsplejens bestyrelse, som vil komme til at savne ham dybt.”

Carl Christian Frederik Oscar Reeh

Carl Christian Frederik Oscar Reeh

 

1939-1965 Zwicky, Georg Carlo

Georg Carlo Zwicky blev født den 15. august 1900 i København. Forældrene var maler ved DSB, Frederik Georg Zwicky, og Anna Marie Petersen. Han blev student i 1918 og kandidat 1925. Den 16. juli 1925 blev han hjælpepræst ved Anna kirke i København; den 14.april 1926 sognepræst i Hornstrup; den 28. november 1931 kaldskapellan ved Anna kirke i København; den 19. juli 1939 residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Den 20. september 1928 blev han gift med Anna Bjerth- Jensen. Zwicky var formand for Nørrebros KFUM i årene 1933-39. Fra 1934-17 var han formand for Den danske komite for nordiske studenter- og gymnasiastmøder på bibelsk grund. Fra 1934 var han teologisk manuduktør. Her fik mange stud. teoler hjælp til at lære det hebraiske sprog, hvilket bl.a. Johannes Møllehave har beskrevet i bogen ”Så forskellige sind”. I en nekrolog i Trinitatis kirkeblad hedder det bl.a. om Zwicky: ”I sogn og menighed var pastor Zwicky meget afholdt, han ejede troens besindighed og styrke, og så havde han sin egen stoute og djærve måde at komme mennesker i møde på.” Zwicky døde året efter at han havde haft 25 års jubilæum ved kirken. Han blev ramt af en hjerneblødning, og døde den 22. maj 1965. Den 26. maj blev han bisat ved professor Skydsgaard fra Trinitatis kirke.

Georg Carlo Zwicky

Georg Carlo Zwicky

 

1965-1988 Plum-Lykkesfeldt, Kaj

Kaj Plum Lykkesfeldt blev født den 17. september 1922 i Hjørring. Forældrene var repræsentant Kristian Ejnar Olesen og Eva Lilly Olesen f. Nielsen. Lykkesfeldt blev student 1940 fra Hjørring og kandidat 1951. Han blev hjælpepræst i Vangede den 14. februar 1952, og residerende kapellan ved Brorsons kirke den 28. marts 1957. Den 21. oktober 1965 kom han til Trinitatis kirke som residerende kapellan. Her blev han til han blev pensioneret, og kapellanembedet blev nedlagt i 1988. Lykkesfeldt var i bestyrelsen for Det Rolfske Legat, confessor for de økumeniske Mindre-søstre af Frans af Asissi-ordenen og medlem af bestyrelsen for Sct. Lazarus-ordenen af Jerusalem. Han var levende interesseret i Københavns og Trinitatis kirkes historie historie. Sit kontor havde Lykkesfeldt i forbindelse med plejehjemmet og menighedslokalerne i Gothersgade, og han havde en nær kontakt med beboere ved besøg og andagt. Han havde et lyst og venligt sind, samt en glæde ved at mødes og tale med andre mennesker. Han stod også for sognets ældremøder, og efter sin afgang fortsatte han nogle år frivilligt med onsdagsandagter i kirken, ligesom han fortsat deltog i sognets ældremøder. Kaj Plum Lykkesfeldt interesserede sig mere og mere for den katolske kirke og i 1997 konverterede han. Lykkesfeldt var gift to gange, i 1955 blev han gift med Edith Bagger Rasmussen, og i 1983 blev han gift med Grethe Mette Heinze. Som pensionist fortsatte han med at bo i sognet, og han færdes dagligt i sognets gader selv om gudstjenestelivet nu udfolder sig i den katolske kirke.

Kaj Plum Lykkesfeldt

Kaj Plum Lykkesfeldt

 

Nederste kapellaner:

1733-1735 Olrog, Jens Pedersen

Se under Øverste kapellaner.

 

1735-1744 Brøndlund, Lauritz Jensen

Laurits Jensen Brøndlund blev født den 6.september 1700. Faderen Jens Pedersen Brøndlund, var sognepræst i Brønderslev (Øster) i Ålborg stift. Moderen hed Maria Hansdatter eller Jensdatter Kjerulf. Forældrene fik 4 sønner, og alle blev præster. Laurits Jensen Brøndlund blev student fra Ålborg allerede som 12årig, og i 1716 blev han kandidat i en alder af kun16 år. 1726 blev han magister. Brøndlund var dekan i 6 år på Kommunitetet. Den14. marts 1737 blev han gift med Anna Marie Møller, ægteskabet var barnløst. Den 25. juni 1744 blev Brøndlund sognepræst ved Frue kirke i Odense. I Wibergs Almindelig dansk Præstehistorie står om ham: ”lagde sig efter astronomiske videnskaber og skrev i 4 år almanakkerne.” Brøndlund døde den 18. februar 1750.

 

1744-1750 Horsens, Anders Christian

Anders Christian Horsens blev if. Wiberg, Personalhistoriske, statistiske og genealogiske bidrag til en Almindelig Dansk Præstehistorie, udnævnt til nederste kapellan den 20. oktober 1744. Han giftede sig i Helliggeist kirke i november 1745 med Ester Johanne Pedersdatter, og Wiberg skriver om ham: ”Gjorde sig selv ulykkelig ved det, at han giftede sig med en Kvinde, som stod hans Hus for, der havde ellers sin egen Ægtemand, som var Rytter, hvilket Ingen vidste, siden han var fraværendes. Omsider kom han og forlangte sin hustru igen, men, efterdi Hr. H. havde hende saa kjær, at han ej kunne afstaa hende, blev sligt angivet for Øvrigheden, der dømte ham fra Embede og præstelig dragt, hvorpaa han offentligt i Vor Frue Kirke blev afført sine præstelige Klæder i Biskoppens og Andres Nærværelse, og han blev bragt i Spindehuset.” (Lkm. Kbh. 190)

 

1750-1759 Boye, Frederik

Frederik Boye blev født den 13. december 1715 i København, hvor faderen, Christian Boye, var guldsmed. Moderen hed Elise Marie Stuhr. Familien flyttede, og i 1736 blev Friderich Boye student fra Nykøbing Falster. I 1741 fik han teologisk attestats. Fire år senere blev han lærer ved Vajsenhuset. Den 4. september 1750 blev han udnævnt til kapellan og kateket i Trinitatis. Boye udgav efter herrnhutisk model sin såkaldte ”Lille Skatkiste”. Titlen var: ”Nogle faa udvalgte og med Blod besprængte Blomster, opsamlede under Jesu Kors og meddeelte i Besynderlighed dem, som i Sandhed elske vore Herres Jesu herlige Aabenbarelse”. Bogen bestod af et bibelord og et salmevers til hver dag i året. Bogen udkom i utallige oplag, først udgivet af Brødremenigheden i Christiansfeld, siden af både grundtvigianere og af Indre Mission. Sidste oplag kom i 1917. Helt glemt er Boye heller ikke i vor tid, idet én af hans salmer slap gennem nåleøjet og kom med i Den danske Salmebog fra 2003. Det drejer sig om nr. 429

Boye døde i 1759. Ifølge kirkebogen døde han af hovedpine. Boyes enke, Anne Lucie Marcusdatter f. Prahl, var 41 år da Boye døde. Den 10. april 1764 blev hun gift igen, denne gang med Jens Pedersen Høysgaard, (1698-1773), klokker ved Trinitatis kirke.

Frederik Boye

Frederik Boye

 

1759-1765 Juul, Jens Pedersen

Jens Pedersen Juul blev født i 1725 og døbt den 21. juli. Faderen var Peder Juul, kapellan i Assens og Kjærum. Moderen hed Birthe eller Birgitte Jacobsdatter Fugl. Jens Pedersen jJuul blev student 1746 fra Odense, og kandidat 1749. Han blev gift med Anna Margrethe Lange. 1759 blev han kapellan og kateket ved Trinitatis kirke, og den 7. juni 1765 blev han sognepræst i Bredstrup i Ribe stift. Her døde han i september 1779.

 

1765-1767 Bertelsen, Jens

Jens Bertelsen (Berthelin) blev født i Odense den 30.august 1721. Han blev student fra Køge 1742 og kandidat 1747. Den 12. marts 1751 blev han udnævnt til residerende kapellan i Aunslev og Bogense på Fyn. Den 16. august 1765 blev han nederste kapellan ved Trinitatis kirke. Han døde den 4. marts 1767.

 

2. residerende kapellan:

1845-1858 Nielsen, Christian Vilhelm

Se under sognepræster

 

Residerende kapellan ved nordre sogn:

Trinitatis Nordre sogn oprettet 2. maj 1858, fra 18. februar 1877: Sct. Pauls sogn

 

1858- 1869 Jessen, Peter

Peter Jessen blev født den 4. oktober 1818 i København. Forældrene var Peter Krogh Bonsach Jessen, Inspektør over de offentlige bygninger og Magd. Dorth. Willerup. Han blev student i 1836 og kandidat i 1846. Fra 1845 var han lærer ved Søetatens drengeskole, og den 29. august 1858 blev han residerende kapellan ved Trinitatis Nordre sogn. Den 12. august 1859 blev han gift med Marie Elisabeth Frederikke Haureberg. Han døde den 26. december.

 

1869-1873 Schepelern, Georg Sophus Frederik

Se under sognepræster

 

1874-1883 Møller, Christian Vilhelm Victor

Christian Vilhelm Victor Møller blev født den 29. maj 1845 i København. Faderen var sognepræst i Stenmagle-S. Christian Møller blev student fra Ålborg 1863 og kandidat i 1868. Den 9. august 1869 blev han hjælpepræst I Ringsted-B og kaldskapellan samme sted den 29. januar 1871. Den 10. januar 1874 blev han residerende kapellan ved Trinitatis Nordre sogn (som i 1877 blev til Sct. Pauls sogn), og den 27. august 1883 blev han sognepræst ved Sct. Pauls kirke. Christian Møller var pioner i børnegudstjenestearbejdet og indførte regelmæssig søndagsskole, først i Indre Missions sal på Østergade, senere i Bethesda. Unge teologer som Henry Ussing, E. With og F.E. Torm hjalp ham. Der kom omkring 400 børn til søndagsskolen, hvor der altid holdtes en forenklet gudstjeneste. Han var en engageret mand og havde stor interesse for religionsundervisning, der førte til, at han blev medlem af eksamenskommissionen for lærer- og lærerindeeksamen 1883, og af Roskilde konvents udvalg om religionsundervisning i de højere skoler. Han arbejdede også på at få indført salmebogstillæget af 1873, som Martensen dog var imod. Møller var medindbyder til det første Bethesdamøde, hvor han selv var taler. Hans folkekirkelige indstilling var meget bred, og hans rolige temperament gjorde, at han havde let ved at samarbejde til alle sider. Efterhånden kom han dog til at høre mest hjemme i det grundtvigske, bl.a. var han næstformand i Kirkeligt Samfund af 1898. De 17 år som præst i København var et slid og i sin afskedsprædiken fra Sct. Pauls sagde han, at han ikke ville optage pladsen for friskere og yngre kræfter i ”den store missionsgerning blandt de bølgende folkemasser”, han vedgik, at han ”ikke havde evnet at kunne fylde kirken ved almindelige gudstjenester” og kun havde haft ”kontakt med en lille del af sognets befolkning”.

Den 10. juli 1891 blev han sognepræst i Gamborg, provst i Slagelse herred 1904, og sognepræst ved Sct. Peders Kirke i Slagelse den 27. februar 1896. Den 8. november 1905 blev han biskop i Ålborg, og her fra tog han sin afsked den 30. oktober 1915. Christian Møller udgav prædikener, afhandlinger, taler, digte, fortællinger, ofte af opbyggelig natur, bibelhistorie på næsten ethvert niveau, salmer og udgivelsen ”Sædemanden”

Christian Møller var gift med Henriette Marie Groth, han døde den 12. januar 1925.

Christian Vilhelm Victor Møller

Christian Vilhelm Victor Møller