Sognepræster

Sognepræster i Trinitatis Kirke:

1656-1684 Berg, Jens Justesen

Jens Justesen Berg blev født den 28. april 1610 på en gård i Gjøttrup sogn, hvor faderen var bonde. Gården, som Berg senere tog navn efter, hed Øster Bjerre. Han var et begavet barn med stor lyst til at læse. Som 14årig kom han i Thisted skole og efter 6 års forløb videre til Slagelse, hvorfra han blev student i 1633. Han var uhyre flittig og biskop H. P. Resen blev tidligt opmærksom på ham. Universitetsstudierne blev ledsaget af stor kristelig alvor, og i 1640 blev han præst ved Regensen. 1643 blev han magister og i 1656 blev han den første sognepræst ved den nyopførte Trinitatis kirke. Han beskrives som yderst tarvelig og simpel i sin levemåde; alvorlig, streng, samvittighedsfuld og djærv i sit embede. Han blev derfor til anstød for nogen, til trøst for andre. En ”studiosus” Kjeld Olssøn skulle således have ladet en stor mursten falde ned på Bergs hoved efter en prædiken. Under Københavns belejring, da den vilde kongesøn Ulr. Chr. Gyldenløve lå på sit yderste, var det imidlertid Jens Justesen, der blev hans sande sjælesørger og trøster. Berg skænkede penge til kirken og oprettede et testamente hvis årlige renter skulle gives til tre ”finmarkiske” seminarister. Jens Justesen Berg forblev ugift og døde den 11. februar 1684. Han ligger begravet i en muret grav i kirkens gulv. Der findes ikke nogen gravsten over ham.

 

1684- 1715 With, Albert Foghsen

Albert Fochsen de With blev født den 29. januar 1640 i Horsens. Faderen var Foch Albertsen de With, købmand og rådmand i Horsens. Han nedstammede fra den berømte hollandske familie de With. Moderen var Lene Clemensdatter, født 1600. Albert Fochsen de With blev student fra Århus 1657, og var udenlands fra 1664-67. I 1671 blev han rektor i Vordingborg ved latinskolen og magister samme år. 1673 blev han sognepræst ved Sverdborg Meenighed i Hammer Herred, Sjælland, og siden Vice-Provst samme sted. I 1684 blev han sognepræst ved Trinitatis Kirke. Han var gift med Barbara Henriksdatter Mule. Sognepræsten havde bopæl på Regensen, og de With skulle efter sigende lægge beslag på over 1/3 af Regensen. Albert Fochsen de With døde den 29. marts 1715 og blev begravet i en muret grav i kirkeskibets gulv. Her blev også hans datter, bispinde Helene Cathrine Thura, nedsat 1760. Året før, den 13. september 1759, var hendes berømte søn, arkitekten Laurids de Thura, blevet bisat her som den tredje kongelige bygmester i Trinitatis kirke. En datter, Elisabeth Mule de With blev gift med Christen Sørensen Lemvig.

På tavlen i kirken står 1684-1703, men efterfølgeren kom aldrig i embede i Trinitatis.

 

1703-1715 Lemvig, Christen Sørensen

Christen Sørensen Lemvig blev født den 14. juli 1672. Han blev student fra Køge 1690 og kandidat 1693. Derefter var han udenlands. I 1698 blev han magister og den 15. december 1703 blev han udnævnt til Vice-pastor med succession i Trinitatis, men kom dog aldrig til at succecedere som sognepræst fordi han den 23 marts 1715 blev kaldet af Kong Frederik den Fjerde til at være kongelig Konfessionarius og første Hof.prædikant.  Den 1. marts 1707 blev han gift med Elisabeth Mule de With, datter af sognepræst With i Trinitatis. Han døde den 15. oktober 1724.

 

1715-1726 Rodriques, Frederik Christian Carlsen

Frederik Christian Carlsen Rodriques blev født i København i 1668. Faderen, Carlos Rodriques, var født i Madrid og var professor i fransk, spansk og italiensk, samt auktionsdirektør. Moderen hed Magdalene Sybille Pedersdatter. Han blev student i København i 1688, og kandidat i 1690. I 1698 blev han sognepræst i Nakskov- Branderslev. Året efter holdt han bryllup med den 16årige Ida Sophie Hofman, der døde i 1722. Hun var datter af justitsråd, overkrigskommissær Hofman i Norge.  I 1705 skulle han have fulgt med Frederik IV´s yngre bror, Prins Wilhelm, som konfessionarius på en udenlandsrejse, men prinsen døde uventet i København, og Rodriques måtte vende tilbage til Nakskov. Her havde han ofte lejlighed til at prædike på tysk for enkedronningen på Nykøbing slot. Den 11. november 1712 blev han dansk og tysk præst ved Christiansborg Slotskirke, og den 1. april 1715 blev han forflyttet til sognepræst ved Trinitatis. Efter sin første kones død giftede han sig med Louise de Buchwald, datter af etatsråd Johannes de Buchwald. Rodriques døde den 25. april 1726. Ifølge kilderne skulle han være ”lærd og vel øvet i adskillige fremmede Sprog; ved Hoffet ei vel lidt, fordi hans Prædikener ikke vare ”angenemme”; nærig og rig.”

 

1726-1731 Anchersen, Mathias

Mathias Anchersen blev født den 16 marts 1682 i Kolding, hvor faderen, Ancher Anchersen var sognepræst. Senere blev faderen biskop i Ribe. Mathias Anchersen dimitterede fra Ribe skole i 1698. Ved universitetet studerede han særligt østerlandske sprog. I 1701 sørgede faderen for at han blev rektor i Fredericia, hvor han fik lejlighed til at udbygge sine kundskaber i hebraisk gennem omgang med de jødiske rabbinere i byen. I 1704 blev det til en disputats, hvor han redegjorde for betydningen af hebraiske ord, der ikke fandtes i datidens ordbøger. 1705 blev han udnævnt til professor i det filosofiske fakultet med ret til at rykke op i det teologiske, når der blev et professorat ledigt. De følgende år besøgte han universiteter i udlandet, Tyskland, Holland og England, hvorefter han atter vendte tilbage til Københavns universitet, stadig i håb om, at der ville blive et professorat ledigt i teologi. I 1720 kaldtes han til sognepræst i Tårnby på Amager, og i 1726 forflyttedes han til Trinitatis. Ved Københavns brand 1728 mistede han næsten alle sine ejendele. I 1731 blev han udnævnt til biskop i Ribe, og her blev han til sin død, den 26. februar 1741. Tiden i Ribe var præget af heftige sammenstød med pietisterne. Anchersen selv var ortodoks. Ved sin død efterlod han enke og syv børn i nød og boet i bundløs gæld.

Mathias Anchersen

Mathias Anchersen

 

1731-1736 Mossin, Hans Hansen

Hans Mossin blev født i 1678 eller 1680 i Randers. Faderen var provst Hans Dinesen Mossin.

Han tog teologisk attestats 1701 og blev 1709 sognepræst i Skuldelev og Selsø og 1727 provst i Horns Herred. I 1731 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke, hvorfra han i 1736 forflyttedes til Nicolai kirke. Her fik Hans Mossin, der selv var ortodoks, mod sin vilje, to pietistiske kateketer. Det førte til voldsomme stridigheder, og i sommeren 1737 gik han i rette med de to fra prædikestolen, på trods af, at han som byens øvrige præster i 1734 havde skrevet under på, at de ikke måtte bringe klager over falsk lære frem på prædikestolen. En kommission blev nedsat til at undersøge og dømme i sagen. Ifølge dommen (1738) var der intet væsentligt at udsætte hverken på den lære Mossin stod for, eller den kateketerne stod for. Mossin dømtes alligevel fra sit embede og fik en større bøde for at have forset sig mod konges forbud. Mossin fik dog atter embede i 1740, hvor han blev sognepræst i Køge. Her døde han den 29. september 1755. Han var gift med Anna f. Wissing (f.1690, d. 1759).

 

1736-1764 Leth, Christian Langemach

Christian Langemach Leth blev født den 20. august 1701 i Store Heddinge hvor faderen, Magister Jørgen Leth var sognepræst. Navnet Langemach fik han efter moderen, Judithe L. Farfaderen var konfessionarius Hans Leth. Christian Langemach Leth´s far døde da han var 12 år. I 1719 dimitteredes han fra Frederiksborg skole og begyndte samme år på universitetet. I årene 1721–26 var han alumn på Borchs kollegium og var kendt som en fortrinlig latinist og en stor disputator. Han var fra ungdommen af ivrig pietist. Efter nogle år som huslærer hos adskillige familier blev han i 1732 sognepræst i Sandeherreds præstegjæld i Larviks provsti i Norge. Her begyndte en religiøs vækkelse, som bredte sig vidt. I foråret 1736 udnævnte Christian VI ham til sognepræst i Trinitatis kirke og professor i kateketik, således at han sammen med de ordinære teologiske professorer skulle tage del i censuren. Hans position gav ham stor indflydelse, bl.a. når der skulle besættes embeder. Han var fra ungdommen af nær ven med Stiftsprovst Gerner, hvis selvbiografi er en kilde til oplysninger om Leths liv og gerninger. Leth havde et svagt helbred. Han var gift 3 gange: 1) (1733) med Dorothea Sophie f. Mørch, d. 1739; 2) (1740) med Charlotte Margrethe f. Hübsch, d. 1752; 3) (1753) med Christine f. Estenberg. Leth selv døde den 18. august 1764. Han ligger begravet i Trinitatis kirkes krypt sammen med en række familiemedlemmer.

 

1765-1765 Treschow, Gerhard Hermansen

Gerhard Hermansen Treschow blev født den 5. juli 1703 i Lejse i Norge, hvor faderen Herman Treschow ejede Lesje jernværk. Senere blev faderen generaltoldforvalter i Trondhjem. Moderen Mette Margrethe f. Krenchel døde 1727. Gerhard Treschow blev student i 1720. 1723 kom han på Borchs kollegium som alumn, hvor han var i 5 år. Mens han boede på kollegiet udgav han 1726 under pseudonymet ”Michel Hansen, brændevinsbrænder og øltapper i Kalundborg” et versificeret angreb på Holbergs ”Metamorphosis”, som digteren tog meget unådigt op og anså for under sin værdighed at besvare. 1730 fik han Attestats og året efter blev han kaldt til sognepræst i Birkerød af Dronning Sophie Magdalene. Her blev han i 34 år til han den 29. marts 1765 blev sognepræst ved Trinitatis kirke. Han døde allerede den 20. november samme år. Treschow nød stor anseelse som prædikant og lærd. Han var en heftig modstander af den Klopstockske Odedigtning og gav overhovedet gerne sin mening til kende. Treschow var gift to gange. Første gang den 7. oktober 1734 med Marie Dorscheus, der døde allerede året efter, nemlig den 4. december 1735 i en alder af kun 32 år. Marie D. var datter af stiftsprovst Hans D. Anden gang giftede Treschow sig den 25. maj 1740 med den kun 17-årige Marie Berg, der var datter af vinhandler Hans B, en af Københavns 32 mænd. Gerhard Treschow ligger begravet i Trinitatis kirkes krypt. (Løs kisteplade med inskription findes i krypten.)

Gerhard Hermansen Tre

Gerhard Hermansen Treschow

 

1766-1771 Rottbøll, Christian Michael Christiansen

Christian Michael Rottbøll blev født den 12. april 1729 på Hørbygaard. Faderen døde 2 måneder før hans fødsel. Han blev student fra Roskilde 1745 og tog attestats i 1747. Derefter var han 4 år huslærer hos en købmand i Nyborg og blev i 1752 Hører ved Nyborg skole. I 1755 drog han til København, hvor han blev alumn på Borchs kollegium og dekan på kommunitetet. 1756-57 var han medredaktør af ”Lærde Tidender”. 1759 blev han professor theologiæ i Sorø og sognepræst samme sted samt Herredsprovst. 1760 forflyttedes han til Århus som sognepræst ved Frue kirke og provst i Ning Herred. Han bistod stiftsprovst Chr. Pontoppidan, og efter hans død i 1765 overtog Rottbøll hans embede ved Domkirken i Århus. Kun tre måneder senere, nemlig den 28. februar 1766 forflyttedes han til København som sognepræst ved Trinitatis kirke. I forbindelse med Christian VII´s salvning fik han den teologiske doktorgrad ved en afhandling om 2. Og 3. Johannes´ brev.  I 1770 blev han biskop i Viborg, hvor han døde den 8. december 1780. Rottbøll beskrives som en kundskabsrig, dygtig og samvittighedsfuld mand i alle sine embeder.  Han fik udgivet 3½ årgang af sine prædikener (1768-71) Han var en flittig prædikant også i sin bispetid og gjorde meget ud af katekisationerne under visitatserne. Han var ven med P.F. Suhm. Rottbøll blev kun lidt over 50 år, og hans stærke fedme fremskyndede ifg. kilderne måske hans tidlige død. I 1760 var han blevet gift med Kirstine Hedvig Brix, som døde 1792 i København.

Hans storebror Christian Friis Rottbøll, blev akademisk værge for Trinitatis Kirke i perioden 1777-1788.

Læs hans prædiken Trinitatis Søndag 1769.

Christian Michael Christiansen Rottbøll

Christian Michael Christiansen Rottbøll

 

1771-1782 Schönheyder, Johan Christian

Johan Christian Schønheyder blev født den 9.august 1742 i København som søn af kirurg Johan Franciscus Schønheyder og Mette Mossin. Han blev privat dimitteret til universitetet 1756 og tog 1760 teologisk embedseksamen. 1763-65 virkede han som dekan ved kommunitetet. Med flid og en usædvanlig tilegnelesesevne fortsatte han i disse år sine studier inden for især teologi, musik og sprog. Til sidst skal han have mestret 11 sprog og kunnet tale seks foruden sit modersmål. Han tog på en treårig studierejse til Leipzig og Göttingen. 1768 blev han rejsepræst hos Christian VII, 1769 hjælpepræst ved slotskirken i Rendsborg og samme år slotspræst ved Christiansborg. 1771 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke, og 1782 stiftsprovst og sognepræst ved Vor Frue kirke i København. 1774 fik han den teologiske doktorgrad på en eksegetisk undersøgelse ”Annalist ad theologiam propheticam”. I 1788 forflyttedes han som biskop til Trondhjem. Som teolog var Schønheyder en typisk repræsentant for den yngre supranaturalisme. I alt væsentligt fastholdt han den overleverede kreds af dogmer, særlig forsoningen. Han byggede på skriften som absolut norm for troslivet, men identificerede ikke bibel og åbenbaring, og var i høj grad optaget af at godtgøre åbenbaringens indre overensstemmelse med fornuftens vidnesbyrd. Af hans litterære arbejder kan fra hans danske tid nævnes ”Undervisninger i Christendommen I-II”,, 1774-78 og ”Indhold af Høimesse-Prædikener holdne i Aaret 1775-81 I-VII”. Vigtig er også hans skarpe anmeldelse (i Alm. Dansk Litteratur-Journal I 1779 466-74) af et skrift af den radikale A. Hennings, hvorved han indledte den såkaldte ”Olavidesfejde” om tænkefrihedens berettigelse og udstrækning. I den forbindelse kan også nævnes, at Schønheyder var den præst, der i 1783 påtog sig at give forfatteren af ”Mine Fritimer”, T. C. Bruun, fornyet undervisning i kristendommen. Schønheyder var personlig human og retskaffen. Han var en slags formynder for digteren Johannes Ewald, som han efter evne forsøgte at hjælpe, men Schønheyders usmidige personlighed vanskeliggjorde i nogen grad dette. Ewalds ”Levnet og Meeninger” er dog dediceret til bl.a. Schønheyder. Schønheyder var gift to gange. Første gang den 21. februar 1772 med Charlotta Reinholdina v. Jessen. Hun døde 28. april 1784. Han giftede sig igen den 9. maj 1785 med Joachime Cathrine Bentzon. Hun døde den 9. februar 1836 i Trondhjem Selv døde Schønheyder den 14. april 1803. Han ligger begravet i Trondhjem.

Læs hans prædiken Trinitatis Søndag 1776.

Johan Christian Schönheyder

Johan Christian Schönheyder

 

1782-1807 Holst, Christian

Christian Holst blev født i Trondhjem 14. november 1731. Han var søn af krigsråd og krigskommissær Peter Lorents Holst og Rebecca f. Frost (død 1743). Han dimitterede fra sin fødebys skole til universitetet 1747, tog attestats 1750, men først 11 år efter modtog han gejstlig ansættelse, idet han 1761 blev udnævnt til res. kapellan ved Roskilde Domkirke. Her var han i 21 år. 1782 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke. Her døde han den 3. oktober 1807. Holst sad i kraft af embedet som sognepræst i en ledende funktion i Trinitatis sogns plejekommission frem til dens nedlæggelse i 1799. Plejekommissionen havde det overordnede tilsyn med den daglige ledelse af Trinitatis Arbejdshus. Werlauff siger om ham i sine erindringer, at han ikke gjorde sig synderlig vel bekendt hverken i den ene eller den anden retning, mens Fallesen, der efterfulgte ham som sognepræst, i en nekrolog siger, at han i ordets strengeste forstand var en værdig religionslærer, djærv og højagtet. Ifølge Hundrup havde han altid talrige tilhørere, var åben og frimodig i sin færd, kaldte enhver ting ved rette navn og ”hyklede for Ingen”. Han var gift med sit søskendebarn, Inger Marie Holst. Datter af provst Jacob Hersleb, Stod i Trondhjem Stift. Jacob Hersleb var bror til biskop Hersleb. Inger Marie H. døde 1795.

 

1808-1824 Fallesen, Lorenz Nicolai

Lorenz Nicolai Fallesen blev født den 20. april 1757 i Binderup, Bjert sogn, Nørre Tyrstrup Herred. Forældrene, Niels F. og Anna Sophie Lauridsdatter, var vist nok bønder. Han dimitterede fra Haderslev skole 1777, blev teologisk kandidat 1784 og samme år residerende kapellan i Tikøb. 1790 blev han præst i Citadellet, 1793 præst i Søborg og Gilleleje. 1797 blev han kapellan ved Vor Frue kirke, samme år som også ungdomsvennen Henrik Georg Clausen blev kapellan ved Vor Frue. 1808 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke. Han tog sin afsked i 1824 på grund af svagelighed og døde 11. juli samme år.

Fallesen var en typisk liberal oplysningspræst, der livet igennem arbejdede utrætteligt til gavn for de menigheder han var præst for, men også for kirken som sådan. I bredere forstand har han især haft betydning som udgiver af en lang række teologiske tidsskrifter, ”Magasin” og ”Nyt Magasin for Religionslærere” (12 bd., 1803-08), ”Theologisk Kvartalsskrift” (2 bd. 1809). De mange prædikener og afhandlinger han offentliggjorde fra egen og andres hånd, var helt i tråd med, hvad der var almindeligt i den rationalistiske tid. Vægten blev lagt på første trosartikel og morallæren. Han fremhævede dog ”religiøsitetens” betydning. Som personlig kapellan havde Fallesen i årene 1822-24 Jørgen Thisted, som vakte stor opsigt i hele København. Thisted kunne fylde kirken; dels udtrykte han sig med stor lethed, dels tilfredsstillede hans ortodokse prædiken den trang, der så småt var ved at vågne hos folk. Han havde langt flere tilhører end både Fallesen og J. P. Mynster, som også prædikede i Trinitatis ind til Vor Frue kirke blev genåbnet i 1829. Fallesen var dog ikke nogen dårlig prædikant, og som præst vandt han sig ifølge kilderne sin menigheds agtelse og hengivelse. Fallesen var gift to gange. I 1784 ægtede han Louise f. Povelsen (f.1744, d.1803) Hun var datter af gartner Jørgen Fred. P., Jægerspris. I 1804 giftede han sig igen, denne gang med Sara Hammer (f. 1776, død 1855) Hun var datter af sognepræst Morten H. i Helsinge. En søn af Fallesen, professor Ludvig Sophus Fallensen, ligger begravet ved siden af faderen på kirkens søndre side, hvor en mindetavle over hver af dem sidder i kirkens mur.

Fallesen

 

1824-1830 Øllgaard, Nicolai Esmark

Nicolai Esmark Øllgaard blev født den 5. oktober 1775 som søn af Niels Rasmussen Ø. og Margrethe Hedvig f. Fabricius på Sneumgård i Ribe Stift. Efter forældrenes tidlige død blev N.E. Øllgaard opdraget af en farbror, Terman Øllgaard, og 1792 dimitteret til universitetet af Ole Hieronymus Mynster, og da han var nøjagtig lige gammel med dennes broder, den senere biskop, er der vel tidligt blevet et bekendtskab, men Mynsters breveveksling viser dog ikke noget om, at de stod hinanden nær. 1796 blev han cand. teol. Som ung blev han nær ven med den siden kendte skuespiller og Shakespear-oversætter P. Foersom; begge var stærkt optaget af tidens teaterliv. 1799-1801 studerende Ø i Kiel og Göttingen. Derefter blev han præst ved Frederiks hospital og fødselsstiftelsen i København.1805-07 var han feltpræst i Holsten, 1808 blev han præst ved Kastellet og 1809 lærer i psykologi ved pastoralseminariet. Han havde i høj grad vundet Frederik VIs tillid og blev i 1811 sognepræst i Asminderød og slotspræst ved Fredensborg samt amtsprovst for Fr.borg amt. På grund af svagelighed vendte han 1824 tilbage til København som sognepræst ved Trinitatis kirke; 1830-54 var han biskop i Viborg, men tog afsked på grund af en dyb depression som formørkede hans sidste år. Øllgaard satte sig ikke dybe spor i stiftet, men var en yderst samvittighedsfuld embedsmand som energisk skaffede orden til vej i den forsømte stiftsadministration og ikke mindst i bispearkivet. Som teolog var han ortodoks, blev karakteriseret som en solid prædikant og var til stor støtte for præsterne. Vækkelsen stod ham fjernt, men han anlagde over for den en mild kurs og mente at alle stod sig bedst ved at lade de vakte i fred. Øllgaard var medlem af den jyske stænderforsamling fra 1836, men spillede her ikke nogen stor rolle. 1818 udgav han Foersoms digte i to bind, indledt med en smuk og troværdig biografi, der også kaster et interessant lys over Øllgaards egen livshistorie. Han blev den 12. August 1811 gift med Juliane Marie Charlotte Louise Frederikke Hansen (f. Bie), der var enke efter Christoffer H. Hun døde den 16. feb. 1858. Øllgaard selv døde den 4. marts 1863 i Viborg, hvor han også ligger begravet.

Nicolai Esmark Øllgaard

Nicolai Esmark Øllgaard

 

1830-1857 Rothe, Valdemar Henrik

Kapellan 1822-1830

Valdemar Henrik Rothe blev født den 6. marts 1777 i Urup ved Horsens. Forældrene var Etatsråd, landsdommer i Jylland, ejer af Urup Moldrupkrog, Caspar Peter Rothe og Edle Cathrine Severine Soelberg. Han blev student fra Århus 1794, teologisk kandidat 1800. Fra 1801-07 var han på studierejse. Den 18. august 1809 blev han sognepræst i Helsinge, og den 11. december 1818 præst ved Vartov. Den 1. november 1822 blev han residerende kapellan ved Trinitatis, og den 13. oktober 1830 sognepræst her. I 1836 blev han doktor theol. på en afhandling om læren om treenighed og forsoning. Rothe var en lærd mand, han havde studeret i Tyskland, var Daubs discipel og spekulativ teolog. Han udgav flere skrifter, men var ingen stor prædikant og samlede ikke mange i kirken. Han var medlem af direktionen for Døvstumme-Instituttet fra 1823-1856. I 1840 blev han ridder af Dannebrog. Den 6. juni 1810 blev han gift med Elise Cathrine Fransisca Weidemann. En søn Peter Conrad Rothe blev sognepræst ved Vor Frue kirke og Stiftsprovst i København. Valdemar Henrik Rothe døde den 20. februar 1857.

Valdemar Henrik Rothe

Valdemar Henrik Rothe

 

1858-1878 Nielsen, Christian Vilhelm

2. residerende kapellan 1845-1858.

Christian Vilhelm Nielsen blev født den 18. september 1808 i København. Forældrene var Hans Vilhelm Nielsen, sekretær i højesteret, og Soph. Charl. Seeger. Han blev student fra Borgerdydskolen i København 1828, og teologisk kandidat den 22. oktober 1833. Den 23. maj 1835 blev han prædikant ved Harboes Fruekloster. Denne institution er beskrevet nærmere i Nationalmuseets store værk om Danmarks kirker i bindet om Forsvundne kirker i København. Den 20. april 1837 blev han kateket ved Helligåndskirken, og den 8. december 1845 2. residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Den 29. august 1858, det år sognet deltes i Søndre og Nordre sogn, blev han sognepræst. Den 4. november 1837 var han blevet gift med forfatteren Augusta Nielsen. Hendes far, provst Nicolai Clausen Schack, havde i øvrigt været kateket ved Trinitatis kirke. En af hendes brødre blev siden kendt som forfatteren Hans Egede Schack, der med sin roman Phantasterne gav liberalismen dens første litterære udtryk. En søster Marie Rovsing blev formand for Dansk Kvindesamfund. I 1840’erne og 1850’erne var Trinitatis præstegård et kulturelt mødested med Augusta Nielsen som midtpunkt. Her kom bl.a. H.C. Andersen, Jonas Collin, Adam Oehlenschläger, Fr. Paludan-Müller, J.L. og Johanne Luise Heiberg samt August Bournonville. Præstekonen var også kendt for at tage sig af de dårligst stillede, hun søgte bl.a. at skaffe penge og symaskiner til fattige enker. I 1868 udgav hun ”Haandbog for Husmødre af Bondestanden”, der fik mange anmelderroser. I 1869 udgav hun ”Enken og den Faderløse”, en moraliserende fortælling, hvis pointe var, at når “et ungt Menneske ret fra Begyndelsen holder sig til sin Daabspagt og tidlig og silde i barnlig Tro beder sit Fadervor, da vil Herren nok hjælpe det at stride den gode Strid”. Augusta Nielsen tænkte den anvendt som konfirmationsgave til piger, der skulle ud at tjene, og derved ville blive langt mere udsat for “Fristelser” end piger fra højere samfundsklasser.  Christian Vilhelm Nielsen døde 30 marts 1878.

Christian Vilhelm Nielsen

Christian Vilhelm Nielsen

 

1858-1883 Nielsen, Jens

Jens Nielsen blev født den 2. oktober 1811 i Viborg. Forældrene var handelsmand Niels Nielsen og Christine Stantenmacher. Nielsen blev student fra Viborg 1832 og kandidat 1839. Samme år blev han insp. ved gratistskolen. Den 11. marts 1848 blev han ordineret kateket ved Trinitatis kirke, og da Nordre sogn blev oprettet i 1858, blev Jens Nielsen sognepræst der. Jens Nielsen skal have gjort et stort pionerarbejde i forbindelse med det nye sogn, og han huskes også for at have været særdeles virksom i koleraåret 1853, hvor det store fattige kvarter i Trinitatis sogn var hårdt ramt.  Han tog sin afsked 1883 og blev samme år ridder af Dannebrog. Jens Nielsen var gift med Jacobine Haraldine Ludovica; han døde 24. juni 1894.

Jens Nielsen

Jens Nielsen

 

1878-1895 Schepelern, Georg Sophus Frederik

Residerende kapellan i Nordre sogn 1869-1873. Residerende kapellan i Søndre sign 1873-1878.

Georg Sophus Frederik Schepelern blev født den 26. februar 1839. Forældrene var lærer, senere toldforvalter Frederik Anton S. og Juliane Frederikke Christiane Elisabeth Heilmann. 1857 blev han student og læste først jura. I 1859 blev han forlovet med biskop Laubs datter og blev inspireret til at læse teologi. 1864 blev han kandidat og derefter hjælpepræst i Kirke Helsinge og Alsted. 1869 var han feltpræst i lejren ved Hald og samme år blev han residerende kapellan for Trinitatis Nordre sogn (nuværende St. Pauls). 1873 kom han til Søndre sogn, og 1878 blev han sognepræst ved kirken. Mens han var præst ved Trinitatis igangsatte han et omfattende menighedsarbejde, en organiseret syge- og fattigpleje, der var Danmarks første egentlige menighedspleje, og han søgte efter bymissionens principper at forene forkyndelsen med karitativt arbejde, også for på den måde at styrke kirkens stilling under tidens antikirkelige strømninger. Herved kom han i konflikt med Vilh. Beck og de missionske uden for København, som helt forkastede byernes kirkeligt-sociale arbejde. Schepelern sad i mange år i bestyrelsen for Københavns Indre mission, og han var en ivrig deltager og taler ved de tværkirkelige Bethesda-møder. 1895 blev han provst og sognepræst ved Holmens kirke. Han var medlem af den komite´, som 1885 udgav ”Forslag til Salmebog for Kirke og Hjem”; fra 1897 var han lærer i kateketisk ved pastoralseminariet, fra 1895 overdirektør for de Massmann´ske søndagsskoler. Schepelern har udgivet et par prædikensamlinger og flere lejlighedstaler. Han var en solid prædikant og samlede mange tilhørere. Som så mange andre ængstedes han i 1890erne over romerkirkens fremstød og ville i en række skrifter – især ”Romerkirkens Hovedvildfarelser I-XI”, 1889-92, påvise dens brist og fare for dansk kirkeliv. Sammen med F. L. Mynster udgav han 1886-87 andet bind af biskop Otto Laubs brevveksling. Schepelern døde den 16. april 1900.

Georg Sophus Frederik Schepelern

Georg Sophus Frederik Schepelern

 

1895-1901 Jensen, Lorenz Ferdinand

Kapellan 1878 – 1895.

Lorentz Ferdinand Jensen blev født den 16. november 1845 i Trinitatis sogn. Forældrene var urtekræmmer Jens Ancher Ferd. J. og Caroline Petrine Gensen. Han blev student fra Borgerdydskolen i 1864 og kandidat i 1870. I 1873 blev han kateket ved St. Johannes kirke i København. I august 1878 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke efter at Schepelern var blevet udnævnt til sognepræst. L. F. Jensen var en myreflittig mand, han var grundtvigsk, men arbejdede godt sammen med Schepelern og Københavns Indre Mission. Ved sit 25 års jubilæum skal han have sagt, at han havde haft sine bedste venner og sine lykkeligste timer blandt de små i Trinitatis sogn. Han samlede da også en trofast menighed, deltog i gademissionen og underviste på skoler. I 1895 oprettede han Trinitatis sogns menighedskreds, hvor grundtvigske præster talte. Han var medstifter af Kirkelig ungdomsforening, hvor han gjorde et godt arbejde. Han skrev ikke meget, men brugte i stedet kræfterne på mennesker i sognet. Da hans kræfter begyndte at svigte, søgte han til Søllerød. Hans flytning fra sognet betød at en del udensogns bidragydere til menighedsplejen trak sig tilbage, også selv om han selv fortsat besøgte sin gamle menighed og forsøgte at støtte dens arbejde. L. F. Jensen var den 30. maj 1882 blevet gift med Gudrun Eline Margrethe Møller, og de blev de sidste præstepar, der beboede den gamle præstegård i St. Kannikestræde før den blev revet ned.  L.F. Jensen døde den 12. maj 1925.

Lorenz Ferdinand Jensen

Lorenz Ferdinand Jensen

 

1901-1916 Petersen, Peter Nielsen

Peter Nielsen Petersen blev født den 11. oktober 1846 i Jejsing ved Tønder. Forældrene var gårdejer og sognefoged Peter Nielsen Petersen og Anna Nielsen. Peter Nielsen Petersen blev student i 1866 fra Ribe og kandidat i 1872. Derefter blev han manuduktør til teologisk embedseksamen til 1877, hvor han den 17. september samme år blev sognepræst i Alslev-H. I 1878 blev han gift med Anna Susanne Cathrine Fog. Den 5. marts 1886 blev han sognepræst i Ågerup, og den 27. december 1901 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke. Peter Nielsen Petersen var en meget lærd teolog, og var ikke mindst kyndig på Det nye testamente, bl.a. hjalp han Skat Rørdam med oversættelsen af NT. Til sin død var han en meget påskønnet lærer på Niels Daels menighedsskole i Liselund. I 1930 blev rejst en mindesten over ham i Liselund, og på stenen er der en opslået bibel med citat fra Johannes-evangeliet. Peter Nielsen Petersen er blevet beskrevet som et sjældent menneske og en ejendommelig præsteskikkelse, præget af barnligt sind og from enfold, og af rig, varm menneskelighed. Han var påvirket af Brorsons salmer og var optaget af Grundtvig og Kierkegaard. Han skrev flittigt i Dansk kirketidende og var også medlem af bestyrelsen for Kirkeligt samfund af 98. Fra 1880-86 var han formand for Jernbanekonventet og det sydvestjyske Konvent, i 1890 var han formand for det frie Broderkonvent på Sjælland, og i 1901 blev han medlem af bestyrelsen for Sjællands stiftsbibliotek. Han var også formand for Teologisk samfund. Af udgivelser findes der nogle foredrag af P.N. Petersen. Om sit arbejde i sognet skriver P. N. Petersen i Trinitatis Menighedsplejers Festskrift i anledning af 25-års jubilæet, at meget af menighedsplejens arbejde udførtes af forskellige medhjælpere, men at det var sognepræsten, der stod for uddeling af penge til de fattige, og på skift med de andre præster for afholdelsen af ”Sognefolkemøder” i vinterhalvåret. Han nævner også, at der var månedlige sammenkomster i hans hjem, også i vinterhalvåret, og at hans kone holdt ugentlige møder derhjemme for kvindelige konfirmander og andre unge piger, som ønskede at være med. Præsteboligen i St. Kannikestræde var blevet nedlagt, for at gøre plads til den nye fløj af Regensen, og den nye præstebolig i Landemærket var endnu ikke opført, så Petersen boede Nørre Voldgade 38,3. P.N. Petersen døde den 18. august 1916.

Peter Nielsen Petersen

Peter Nielsen Petersen

 

1917-1921 Geismar, Eduard Osvald

Eduard Osvald Geismar blev født den 12. februar 1871 i Randers. Forældrene var fabrikant Christian Frederik Geismar og Anna Margrethe Bøggild. Han blev student 1888 fra Øster Borgerdydskolen i København, og kandidat 1894. Fra 1897-99 var han på studierejse, og den 29. december 1899 blev han sognepræst i Veggerslev. Den 24. september 1908 blev han sognepræst ved Sct. Mortens kirke i Randers, og den 5. maj 1917 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke. Med Geismar fortsattes de lærde traditioner ved Trinitatis kirke, men Geismar var ikke grundtvigsk som sine to forgængere. Med sin forkyndelse blev han i særlig grad akademikernes præst, men han arbejdede også samvittighedsfuldt i sognet og i den Indre bys kristeligt- sociale arbejde, som han var formand for, ligesom han var næstformand i Teltmissionens bestyrelse. I 1921 blev han doktor teol. og professor i teologi i Etik. Mens han var professor, blev hans værk om Søren Kierkegaard, Livsudvikling og forfattervirksomhed, udgivet. Geismar havde livet igennem beskæftiget sig med Kierkegaard, og hans tolkning af ham lå tæt op ad den tyske idealisme i modsætning til Tidehvervs tolkning, hvor evangeliet var et nej til idealismen i alle dens former. Om sig selv har Geismar skrevet, at grundtemaet i hans liv har været spørgsmålet om, hvordan de samme ordninger kan være Guds skabervilje og menneskets syndige vilje. Geismar anså de etiske problemer i samtiden for at være vigtigere end de dogmatiske. Foruden udgivelsen om Søren Kiekegaard, udgav Geismar en række skrifter om forskellige emner, en sproglig analyse af Genesis, religionsfilosofi, etik, om religiøse brydninger, artikler, foredrag o.a. E. O. Geismar døde den 14. maj 1939.

Eduard Osvald Geismar

Eduard Osvald Geismar

 

1921-1936 Christensen, Anders

Anders Christensen blev født den 18 marts 1880 i Dallerup. Forældrene var gårdejer Anders Christensen og Dorthe Marie Sørensen. Anders Christensen blev student fra Aarhus 1898 og kandidat i 1904. Samme år blev han sekretær for KFUM i Randers. I 1911 blev han sekretær for samme i Aarhus, og i 1913 sekretær for KFUMs missionskomite´ i København. Efter en kort periode som sekretær for Kirkelig forening for Indre Mission i København blev han den 9. juni 1916 hjælpepræst ved Sct. Andreas kirke. Den 20. november 1918 blev han ordineret kateket ved Trinitatis kirke, og den 25. maj 1921 blev han sognepræst her. Anders Christensen var gift med Astrid Ohrt. Anders Christensen var mere en praktisk arbejdede præst frem for en lærd teolog. Han betegnes som flittig, mild, og en mand med mange gode ideer. Han sad i bestyrelsen for Københavns Indre Mission og KFUK i København, og i 1933 blev han formand for Københavns Indre Mission, ligesom han var formand for Indre Missions præstekonvent i København og sekretær i Almindelig dansk præstekonvent. Han har udgivet enkelte prædikener og foredrag om ydre mission i Københavns Indre Missions søndagsblad 1916-21. De sidste år hæmmedes han af sygdom, og han døde 10. februar 1936 kun 56 år gammel. I gården i Store Kannikestræde 8 findes en mindeplade over ham.

Anders Christensen

Anders Christensen

 

1936-1956 Pedersen, Christian Peder

Christian Peder Pedersen blev født den 20. maj 1886 i Torslev, Hjørring amt. Forældrene var gårdejer Jens Christian Pedersen og Maren Christensen. C. P. Pedersen var som ældste søn egentlig udset til at arve gården, men han ønskede kun at blive præst. Da forældrene døde tidligt, fik han råd til at læse. Han blev student fra Frederiksborg i 1908 og kandidat i 1913, hvorefter han straks blev hjælpepræst i Holbæk. Samme år som han blev kandidat, den 13. juli, blev han gift med Kristine Marie Nørholm, f. 1883 på Læsø. Den 17. april 1914 blev han sognepræst i Kettrup-G og den 18. februar 1922 blev han sognepræst i Stenderup. Den 11. juni 1927 blev han sognepræst ved Domkirken i Haderslev, hvorefter han den 30. maj 1936 blev sognepræst ved Trinitatis kirke. Om begrundelsen for at flytte fra Haderslev, hvor der var stor velvilje, og hvor han var glad for at være, skal han selv have sagt, at det var for at skaffe økonomisk mulighed for at hans 7 børn kunne få en højere uddannelse. I det socialt belastede Trinitatis sogn var velviljen over for kirken i 1930erne ikke stor, hvilket C. P. Pedersen havde svært ved at komme overens med. Han var dog en glimrende prædikant, og han holdt sine gennemarbejde prædikener fri af manuskriptet. På den måde fik han samlet, hvad han selv kaldte en ”sporvognsmeninghed”, bestående af mennesker fra andre sogne, som værdsatte hans prædikener, som han fremførte med klang af sit jyske mål. C. P. Pedersen beskrives som en samvittighedsfuld og pligtopfyldende mand. Under krigen hjalp han jøderne med at skjule tora-rullerne i Trinitatis kirke. Han var fra 1925-33 bestyrelses medlem af kirkeligt landsforbund, ligesom han også i en periode var i bestyrelsen for Sct Lukas stiftelsen. Ved kirkens 300 års jubilæum i 1856, det år hvor han gik af, fik han dannebrogsorden. C. P. Pedersen døde den 26. november 1973.

Christian Peder Pedersen,

Christian Peder Pedersen,

 

1956-1976 Kemp, Svend Carl Hartvig

Svend Carl Hartvig Kemp, der underskrev sig S. C. Kemp, blev født den 2. december 1906 i Endingen am Kaiserstuhl nær Freiburg  i Baden, søn af garveritekniker Niels Daniel Kemp, senere direktør for FDBs garveri i Roskilde,  og frue Helene Kemp, født Hartvig Møller. Hans farfar var stiftsprovst Axel Kemp i Nykøbing Falster, men ingen af dennes mange sønner blev præster. Der var en atmosfære af munter og liberal kristendom i hjemmet i Valby, men det var konfirmandundervisningen og prædikenerne ved den unge hjælpepræst Viktor Østfeldt i Jesuskirken, der inspirerede ham til at ville være præst. I gymnasietiden og de første studenterår fik fællesskabet om kultur og kristendom med andre studenter (især ingeniørstuderende) i Frederiksberg KFUM afgørende betydning for ham. Hele denne baggrund gav ham forståelse for pietismen, men også indsigt til at undgå snæverhed og puritanisme.  Teoretisk teolog blev han dog aldrig, selvom han i studietiden blev meget optaget af det gamle Testamente og det hebræiske sprog. Det var det praktiske liv, der mest engagerede ham. I 1933 blev han hjælpepræst i Tyrsted og Uth, og da han i 1935 var blevet gift med Birgitte Gøtzsche, datter af biskop Johannes Gøtzsche i Viborg, blev han sognepræst i Vindum sogn og det unge ægtepar flyttede ind i Brandstrup Præstegaard nær Rødkærsbro, hvor han fik sine to ældste sønner. Her lærte han at være præst for kristne af forskellig observans: grupper af Indre Mission, stærkt bibeltroende fra Evangelisk luthersk Missionsforening og grundtvigske familier. Han oplevede den skarpe modsætning mellem den pietistiske Oxford-bevægelse og de unge præstekolleger i nabosognene, der var præget af den Kierkegaard-inspirerede Tidehvervs-bevægelse. Midt under krigen 1940-45 besluttede han sig for at søge til København og blev kapellan ved Kingos kirken på det ydre Nørrebro og blev leder af den hemmelige forsyningstjeneste for frihedskæmperne. Som præst var han meget energisk med husbesøg og nye initiativer, bl.a. foredrag om ”Kristendom og kønsmoral”, der udkom som bog i 1945. I 1946 påtog han sig midlertidigt at være fængselspræst for ca. 800 landssvigere i Horserød-lejren, og i 1948 blev han sognepræst ved Enghave kirke, hvor det lykkedes ham at forsone en splittet menighed og samle den om opførelsen af en ny kirke. Inden den blev færdig blev han imidlertid sognepræst ved Trinitatis kirke fra 1956-76. I disse år lykkedes det ham at få oprettet en heltidsstilling for en studenterpræst. Desuden fik han indført korte gudstjenester hver lørdag kl. 12.15 og en forenklet form for eftermiddagsgudstjeneste om søndagen. Han arbejdede i mange år for at få et menighedshus på kirkepladsen, som da også blev opført efter hans afgang; han fik i 1960 indrettet huset i Gothersgade 141 til plejehjem for 25 beboere. Han endte selv sine dage i dette hjem i 1992 som den sidste beboer, da kommunen havde tvunget det til  lukning. Fra 1958 blev hans gudstjenester udsendt i radioen en gang om året; og påskedag i 1971 blev den første gudstjeneste på TV fra Trinitatis kirke udsendt. Desuden skrev han i perioder prædikener for Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende. Fra 1969-71 var han medlem af Præsteforeningens bestyrelse. Han forberedte altid meget omhyggeligt sine prædikener og skrev dem fuldt ud, næsten hele sit liv. Det var en engageret, enkel og sober forkyndelse, uden moralisme og uden tom begrebsgymnastik.

Svend Carl Hartvig Kemp

Svend Carl Hartvig Kemp

 

1977-1998 Dinesen, Palle

f. 20.7.1933 i Næstved. Forældre: Rektor cand. theol. et mag. Eiler Dinesen og Gerda Dinesen f. Lange. Student fra Rønne Statsskole 1951, cand.theol. fra Aarhus Universitet 1957.

3.1.1958 gift med Ruth Jensenius, f. 24.2.1935, sygeplejerske 1957 (Bispebjerg Hospital), cand.phil. 1974, lic.phil. 1986 (tysk) fra Københavns Universitet, ansættelser ved samme og ved Odense Universitet, omfattende videnskabelig produktion.

2 børn, Grete Elisabeth, f.11.5.1967, og Karen Marie, f.13.3.1970.

Efter embedseksamen aftjente Palle Dinesen sin værnepligt som værnepligtig teolog (uordineret præst) ved Søværnet på uddannelsesstedet Margretheholm.

1958-1966 ansat i Det Danske Missionsselskabs hjemmearbejde, de sidste tre år som landssekretær.

1960-61 orlov til studieophold ved universitetet i Heidelberg.

december 1965 ansat i det nyoprettede embede som studenterpræst ved uddannelsesinstitutionerne i København, tilknyttet Trinitatis Kirke som kaldskapellan. Trinitatis Kirke med sognepræst S.C.Kemp og et aktivt menighedsråd betød fast grund under arbejdet, idet menighedsrådet stillede en lejlighed til rådighed i menighedsplejens hus i St.Kannikestræde 8 midt i ”latinerkvarteret”. Herfra fandt opsøgende, rådgivende og socialiserende arbejde sted, mens storslået rådighedstilladelse til kirkens faciliteter betød, at den vordende ”studentermenighed” fik kirkelig og gudstjenestelig forankring.

Som første danske studenterpræst havde stillingen mediernes bevågenhed, hvilket medførte en del PR-arbejde, både i aviser, radio og fjernsyn. Også engagementet i at skabe klarhed over og undertiden modarbejde (retssag mod Scientologerne) de hastigt voksende nyreligiøse bevægelser, der i særlig grad talte til de unge studerende, gav en del medieomtale. Samtidig skabte det en enestående mulighed for at formulere grundlaget for arbejdet og udbrede kendskabet til det.

Palle Dinesen betragtede gudstjenesten som hjertet i arbejdet som studenterpræst. Da stillingen var oprettet i tæt samarbejde mellem Danske Studerendes Fællesråd og Københavns Studenterråd og i samråd med Universitetets sociale- og psykologiske rådgivningscenter, Studenterrådgivningen, måtte Universitetet i bred forstand blive hans arbejdsplads. Han færdedes som studerende og opsøgende på Universitetet, med forskellige prædikesteder bl.a. i en årrække på H.C.Ørsted Instituttet for medicin- og  naturfagsstuderende. Der blev afholdt særlige ”studentergudstjenester” med vekslende prædikanter i Trinitatis Kirke på hverdagsaftner, og gudstjenester som studenterne havde ansvar for hverdagsformiddage. I Enghave kirke, der ligger tæt ved store kollegiekomplekser, blev der jævnligt afholdt gudstjenester med særligt henblik på kollegianerne. Under og efter studenteroprøret i begyndelsen af 1970erne blev flere forskellige former for alternative gudstjenester afprøvet, undertiden langt fra kirkerummet. Studenteroprøret satte også sit  præg på studentermenighedens hverdag.

Det sociale – og sjælesørgeriske arbejde for den udsatte ungdomsgruppe, som studenterne udgør, optog naturligt nok en stor del af præstens tid. De store kollegier var grobund for ensomhedsfølelse, der førte til flere selvmord blandt de unge. Men også almindelige problemer med kæresten, forældrene og studiet fyldte meget. Her kom samarbejdet med Studenterrådgivningen ved professor Lise Østergaard ind. Den løst formerede ”studentermenighed” blev et kreativt mødested med studiekredse, lejrophold, herunder en række økumeniske ungdomslejre i Øm ved Ry, og efterhånden fælles udlandsrejser (to gange til DDR, to gange til Assissi), der styrkede sammenholdet og ansvarligheden.

Som første og indtil videre eneste studenterpræst i Danmark var det naturligt at søge udenlandske kollegers erfaringer og opbakning, både i England og i Tyskland, hvor studenterpræsterne var meget synlige i det kirkelige landskab. European Student Pastors Conference tilbød et kollegialt fællesskab, der kom til at betyde meget for den danske studenterpræstelige identitet. Måske især under studenteroprøret, der antog aggressive former i Tyskland, og hvis første begyndelse i Paris 1968 fulgtes sammen med kolleger på et konferencested i Tyskland.

Det var glædeligt at være med til forberedelse og oprettelse af nye studenterpræsteembeder både på Danmarks Tekniske Højskole (Jens Brøndum) og i Århus (Viggo Lissner og Frederik Hjerrild).

Sognepræst 1. april 1977 til 1. november 1998, indtil Johannes Værge tiltrådte som studenterpræst ansvarlig også for dette embede.

Som sognepræst lagde Palle Dinesen hovedvægten på forkyndelsen, med stor omsorg for gudstjenestelivet ved hverdags- og helligdagsgudstjenester, børnehavegudstjenester, gudstjenester på plejehjemmet og med udstrakt undervisningsaktivitet både i og uden for sognet. Han underviste sygeplejeelever på Herlev Sygehus, underviste på Dansk Bibelskole, ind til denne tekstnære bibelundervisning efter færdiggørelsen af sognehuset overførtes hertil. Han medvirkede ved flere radio- og fjernsynsgudstjenester og fjernsynsserien I lyst og nød (TV 2, 1996).

Sjælesorg i alle aspekter videreførtes fra studenterpræsteembedet og voksede kraftigt med årene. Dels som en naturlig følge af de kirkelige handlinger, dåb, vielser og begravelser, dels som følge af et udstrakt engagement i byens kulturliv.

Spejderne kom med Gretes og Karens engagement i KFUK-spejdernes 1.division til at indtage en stor plads i Palle Dinesens hjerte. Han deltog i adskillelige lejre, både lokalt (Pilebo, Ganløse) og i lands- og korpslejre sammen med både pigerne og drengene. Han rykkede også ud, når der skulle skaffes penge eller lokaler til arbejdet. Han var formand for både KFUK-spejdernes og KFUM-spejdernes lokale råd.

Det specielle arbejde ved Trinitatis Kirke som citykirke omfattede en række kulturelle begivenheder. Ud over de mange koncerter ved kirkens organist Inge Bønnerup og – fra  1997 – kantor Per Enevold, fandt danske og udenlandske navne vej til kirken, herunder mindehøjtideligheden for Ole Sarvig 1982, præsentation af Jørgen Gustava Brandts Salmer, 1986, under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, og gudstjenester med ærkebiskop Helder Camara, Brasilien, 1985, Günter Wallraff, vesttysk forfatter, 1986.

Embedet indeholdt meget administrativt arbejde, foruden det gængse sognearbejde, solidarisk støttet af menighedsrådet under formændene Inger Reimer Jensen og Karsten Kynde, var sognepræsten født formand for Trinitatis sogns Menighedspleje, med administration af to beboelsesejendomme, ejendommen i St.Kannikestræde, to børnehaver, besøg hos sognets mest udsatte beboere og julehjælp, disse sidste hovedsagelig udført af ulønnet sognemedhjælper Astrid Sørensen. Der var på denne tid endnu en del slumlejligheder i sognet. Sognepræsten var desuden formand for sognets kongeligt protektionerede plejehjem, der 1965 var blevet flyttet fra ejendommen i St.Kannikestræde til Dronning Caroline Amalie Stiftelsen i Gothersgade, hvor det i 1992 nedlagdes, fordi Københavns Kommune fratog en række private plejehjem kommunalt tilskud. Nedlæggelsen foregik under stor offentlig bevågenhed med demonstrationer (bl.a. støttet af ældreoprøret kaldet C-Holdet) og pressepolemik  1979 bad Palle Dinesen pensioneret afdelingssygeplejerske ved Finseninstitutet, Elisabeth Laursen, om hjælp, og hun fungerede som værdsat ulønnet sekretær under resten af hans ansættelsesperiode.

Sognepræsten og kirkeværgen, Hans Frølich Nilsson, udgjorde menighedsrådets såkaldte byggeudvalg med ansvar for kontraktaftaler med arkitekter (Inger og Johannes Exner) og byggefirmaer, samt byggetilsyn: Under kirkens restaurering 1981-82,  hvorunder kirken var lukket ét år. Den blev genindviet 23.5.1982  ved en festgudstjeneste.  Under opførelsen af sognehuset 1982-83, der kunne finde sted efter vanskelige forhandlinger med Københavns Kommune ang. placering og udnyttelse af grunden. Sognehuset indviedes 2.9.1983. I Palle Dinesens tid som sognepræst blev desuden Rundetårn, Bibliotekssalen og Kirkepladsen restaureret.

Med sognepræsten som initiativtager blev der nedsat et lille udvalg som udarbejdede planerne for ”Projekt Gadepræst”, hvis formål var at  nå Citys unge med evangeliet. Ideen var, at præsten skulle færdes i de unges eget miljø uden for de traditionelle kirkelige cirkler og kirkerum. Arbejdet blev finacieret ved indsamlede midler og støtte fra  diverse fonde. Ellen Margrethe Gylling blev 1993 ansat som den første gadepræst og indsat af sognepræsten ved en søndagsgudstjeneste.

Orlov i tre måneder til studier ved Hebrew University, Jerusalem, sept.-nov.1987

 

Sognepræsten var aktiv i en række kirkelige og folkelige råd og bestyrelser:

Medlem af:

Det økumenisk Fællesråd, Det mellemkirkelige Råd, Kirkefondets repræsentantskab, Det danske Missionsselskabs repræsentantskab, Indre bys Lokalråd.

Bestyrelser:

Det danske Bibelselskabs bestyrelse fra 1972-2003  de sidste mange år som næstformand.

Det danske Selskab

Formand for Ældrepædagogisk Center

I en række år redaktør af Københavns Stifts årbog og sekretær for stiftets præstekurser .

 

Publikationer:

”Die Epiklese im Rahmen altkirchlicher Liturgien.“ Studia Theologica XV,1.1962.- „Fra sammendbrud til ny religiøsitet.“ Synspunkt nr.13, 1972, DMS-forlag.-  ”Hedonistisk livsopfattelse – en overvejelse af Christian Kampmanns Andre måder” KRITIK . Fremad nr. 38. 1976.

(RD-nov.2005)

Palle Dinesen

Palle Dinesen

 

1998-          Sandholt, Metha Kirsten

Studenterpræst 1989-98

M. Kirsten Sandholt er født den 7. september 1951 i Skads sogn ved Esbjerg. Forældrene er gårdejer Knud Sandholt og Else Pagh Sandholt. Efter realeksamen tog hun til England, vendte tilbage til Esbjerg og blev student fra Esbjerg statsskole 1972. Samme år påbegyndte hun teologistudiet ved Københavns Universitet. Hun blev teologisk kandidat 1981 og sognepræst i Avedøre, Helsingør Stift 1982. Den 1. april 1989 blev hun studenterpræst ved Trinitatis kirke og 1. december 1998 sognepræst samme sted. Kirsten Sandholt var i studenterpræsteårene næstformand for studenterpræsteforeningen 1990-93, og formand 1993-97. Mens hun var studenterpræst var området i vækst. Det udmøntede sig i en akademisk medarbejder stilling for studentermenigheden betalt af landskirkeskatten, lige som der blev oprettet yderligere studenterpræstestillinger ved Københavns Universitet. Hun foretog en række studierejser med de studerende til Nordengland, Tjekkiet, Finland/ Rusland, Italien og Sydengland. Kirsten Sandholt var også aktiv i det internationale studenterpræstearbejde og deltog her i konferencer i England, Norge og Estland. I 1995 skrev hun prædikenvejledninger i Præsteforeningens blad. I studenterpræstetiden holdt hun flere radiotransmitterede gudstjenester, ligesom hun skrev artikler, holdt foredrag og deltog i den offentlige debat i medierne.

Som sognepræst har hun skrevet en lille bog om Trinitatis kirke, og skrevet et bidrag i bogen ”Lad livet leve”. Mest intenst har hun dog beskæftiget sig med kirkens historie. Hun har oprettet et historisk arkiv ved kirken og været initiativtager til at få sognets historie nærmere beskrevet. I studietiden blev hun gift og fik to børn med Christian Juul Busch, der i dag er hospitalspræst ved Rigshospitalet. M. Kirsten Sandholt er den første kvindelige præst, der blev ansat ved Trinitatis kirke.

Metha Kirsten Sandholt

Metha Kirsten Sandholt