Da yggenykkerne stjal Rundetaarn

Da yggenykkerne stjal Rundetaarn

Hvis man kigger ordentligt efter på Christian IX’s Palæ på Amalienborg, skal man kunne se nogle revner i muren. Revnerne, der ledsages af striber af melklister, stammer angiveligt fra dengang, en flok små trebenede fugle savede Hendes Majestæt Dronningens residenspalæ over, stjal det og gemte det i en skov, indtil de fik udbetalt en sækfuld af deres yndlingssmåkager som løsesum og satte det pænt på plads igen.

En tilsvarende revne har også været at se på Rundetaarns sokkel. Nogle årtier før tyveriet af Amalienborgs sydøstlige palæ havde det gamle tårn nemlig angiveligt været gennem den samme tur, hvilket revnen vidnede om, indtil Rundetaarns underste del i 1992 fik fornyet sit puds. Det er ikke hver dag, almindelige bygningsreparationer bliver omtalt i aviserne, men denne her var heller ikke helt almindelig, for som Berlingske Tidende skrev: ”Med det ny fundament forsvinder det sidste spor af yggenykkernes hærværk mod Rundetårn”.1 

Kirketårne i Amerika og Malling
Yggenykkerne er navnet på de trebenede fugle, hvis hyggenyggelige forbrydelser man kan læse om i børnebogsklassikeren Da Yggenykkerne stjal Rundetaarn, der udkom første gang i 1968 og siden er kommet i adskillige oplag og genoptryk, samt i opfølgeren Da Yggenykkerne stjal Amalienborg fra 1997. Begge er skrevet og illustreret af forfatteren Jørn Birkeholm (født 1937), der har udgivet en lang række børnebøger, siden han i 1967 debuterede med Historien om de små nullermænd, og også blandt andet er medforfatter til julekalenderen Jul i Gammelby fra 1979.2 

De små trebenede kræ, der også kendes på deres springvandslignende fjertot på hovedet, har tilsyneladende en forkærlighed for iøjnefaldende bygningsværker. I hvert fald fremgår det af Bogen om de særeste dyr i hele verden, der citeres i begge yggenykbøgerne, at de engang har savet et kirketårn over i Amerika, stjålet det og gemt det så eftertrykkeligt, at det aldrig siden er blev fundet.3  Netop et kirketårn spiller også en rolle, når Jørn Birkeholm selv skal forklare, hvor yggenykkerne stammer fra.

”Da jeg var en lille dreng og boede i Malling, måtte vi være ude, indtil kirkeklokken ringede,” fortæller han. Ofte var det dog svært at nå hjem i tide, og når han skulle forklare sin mor, hvorfor han kom for sent, opfandt han nogle forfærdelige uhyrer, der havde holdt ham tilbage. ”Min lyst til at lyve har været intakt, lige siden jeg var dreng,” siger han.

En familie af fantasivæsner
Da Jørn Birkeholm senere blev skolelærer og skoleinspektør, fortalte han eleverne om yggenykkerne, der holdt til i vejgrøfterne. Børnene tog ud og ledte efter dem, og da de ikke kunne finde dem, sagde han, at det var, fordi de var grønne som græsset. Hvorefter børnene slæbte deres forældre af sted igen – for nu måtte de da kunne se dem.

Siden blev historien om yggenykkerne skrevet ned og udgivet i bogform. Det var den ikke den eneste, der gjorde i de år. ”Ved siden af den realistiske tendens ser man i 60’erne en begyndende udvikling i retning af, at forfatter og illustrator i mindre grad bruger billedbogen som pædagogisk redskab og i højere grad som et fantasifuldt og personligt udtryk”, kan man således læse i en behandling af den danske billedbogs historie.4  Yggenykkerne er for eksempel i familie med de lidt yngre fantasivæsner skovserne, der bor i skoven og lever af dug på rødkål, og som forfatteren Carl Frederik Garde (1928-2008) har fortalt om i flere bøger.

Vi kan slet ikke undvære Rundetaarn
Yggenykkerne kan også godt lide grøntfoder, kan man læse i Da Yggenykkerne stjal Rundetaarn. ”De spiser mange mælkebøtter og brændenælder,” hedder det således, ”men det bedste, de ved, er vistnok småkager”.5  Småkagerne spiller som sagt en væsentlig rolle for, at Rundetaarn i dag står, hvor det skal, men medvirkende er nu også overtalelsesevnerne hos den lange bager Sørensen, der er det eneste øjenvidne til yggenykkernes tyveri af tårnet.

På yggenykkernes spørgsmål om, hvorfor han er interesseret i, hvor Rundetaarn er blevet af, svarer han nemlig, at ”vi vil så gerne have det igen. Alle folk, de kommer her til byen, plejer at gå op i Rundetårn for at nyde den dejlige udsigt. Vi kan slet ikke undvære det”.6  Da yggenykkerne har fået deres småkager, bliver Rundetaarn derfor sat på plads igen, godt hjulpet på vej af bageren, der iler til med en stor spand melklister.

Et godt råd
Småkagerne har været med til at udbrede kendskabet til de små væsner, der er lidt større end en høne, idet kagerne i en periode blev produceret af småkagemærket Kjeldsens under navnet Yggenyk Kager. I dag må man dog selv tage fat, hvis man vil smage yggenykkernes yndlingssmåkager. Opskriften står at læse i begge bøgerne om yggenykkerne7  og er i øvrigt, fortæller Jørn Birkeholm, der selv er bagersøn, oprindelig hans kones farmors julekageopskrift.

Når man tænker på, hvor glade yggenykkerne er for småkagerne, kan der dog godt være en vis risiko for at få sit hus savet over, hvis man selv begiver sig ud i småkagebageri. Hvis man vil være på den sikre side, gengives der derfor et godt råd fra den lange bager i Da Yggenykkerne stjal Amalienborg: ”Det vil nok være en god idé, at holde vinduerne lukkede, mens man bager. Hvis duften af småkagerne når ud i luften, kommer yggenykkerne måske igen, og hvad så?”8 

Rasmus Agertoft

Se og hør Jørn Birkeholm selv læse Da Yggenykkerne stjal Rundetaarn højt på Rundetaarns Ringerloft

Noter:
Nils Eric Boesgaard: ”Sidste spor af Yggenykkerne forsvundet”. I Berlingske Tidende, 12. november 1992.

Kari Sønsthagen og Torben Weinreich: Leksikon for Børnelitteratur. Branner og Korch, 2003, s. 47-48.

Jørn Birkeholm: Da Yggenykkerne stjal Rundetaarn. 5. oplag. CPH Press, 2011, s. 36.

Nina Christensen: Den danske billedbog 1950-1999. Teori, analyse, historie. Roskilde Universitetsforlag/Center for Børnelitteratur, 2003, s. 194.

Jørn Birkeholm: Da Yggenykkerne stjal Rundetaarn. 5. oplag. CPH Press, 2011, s. 36.

Jørn Birkeholm: Da Yggenykkerne stjal Rundetaarn. 5. oplag. CPH Press, 2011, s. 78.

Jørn Birkeholm: Da Yggenykkerne stjal Rundetaarn. 6. oplag. Hernovs Forlag, 1996, s. 95-96. Jørn Birkeholm: Da Yggenykkerne stjal Rundetaarn. 5. oplag. CPH Press, 2011, s. 4. Jørn Birkeholm: Da Yggenykkerne stjal Amalienborg. Hernovs Forlag, 1997, s. 95.

Jørn Birkeholm: Da Yggenykkerne stjal Amalienborg. Hernov, 1997, s. 126.

Del historien // Share this storyShare on FacebookTweet about this on TwitterPin on PinterestEmail this to someone

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Du er vel ikke en robot? *