Zaren til hest

Peter den Store i Rundetaarn

Hesten og sneglen er ikke dyr, der har det helt store med hinanden at gøre i naturen. Men i Rundetaarn har de mødtes fra tid til anden lige fra tårnets tidligste dage.

Sneglen har som bekendt givet navn til et af de mest karakteristiske træk ved Rundetaarn, nemlig dets sneglegang, der er opkaldt efter det snoede indre i et sneglehus. Sneglegange fandtes også på en række tyske renæssanceslotte, hvor de gjorde det muligt for fyrsterne at blive befordret mellem etagerne til hest eller i hestevogn.

De tyske slottes såkaldte ridesneglegange udgør en af Rundetaarns mange inspirationskilder, og i nogle af de tidligste omtaler af Rundetaarn nævnes da også muligheden for at køre eller ride op i tårnet, for eksempel i Jens Lauridsen Wolfs (1583-1660) Diarium sive Calendarium ecclesiasticum politicum et occonomicum (En evigvarende Kircke, politisk oc Huuszholdings Calender) fra 1648.1 

Den er god nok
Også hundrede år senere er der omtale af heste i forbindelse med sneglegangen. Denne gang nævnes de firbenede dyrs besøg dog ikke kun som en mulighed, men som noget, der virkelig har fundet sted. ”Denne Snegle-Hvelving er af den Styrke og Brede, at man endog med Heste og Vogn kand kiøre op og ned ad Taarnet,” skriver således arkitekten Lauritz de Thurah (1706-59) i sit værk Hafnia hodierna (København i dag) fra 1748 og fortsætter: ”hvilken Prøve det er bekiendt, at adskillige af vore Konger, og ligesaa den Russiske Czar PETER ALEXEWITZ Anno 1716 har giort, da Hans Majestet ofte reed op og ned”.2 

Det med de danske konger ved man nu ikke ret meget om, men den er god nok med den russiske zar, selv om hans ridetur i nogle overleveringer er blevet til en hestevognstur. ”Gulvet er af Muursteen, satte paa Kant, og endnu af de mange Fodgængeres Spadsering i saa mange Aar ei synderlig medtaget;” skriver præsten Jacob Nicolai Wilse (1736-1801) om sneglegangen i slutningen af 1700-tallet, ”men om flere, end den store Czar Peter har kiørt derop, tvivler jeg paa; og da maatte vel Vognen og Hestene have været derefter.”3 

Snærende etikette
Rusland og Danmark-Norge var allierede under Store Nordiske Krig, som Danmark især deltog i fra 1709 til 1720, og Peter den Store opholdt sig i København i tre en halv måned fra midten af juli til slutningen af oktober 1716 i forbindelse med en planlagt invasion af Skåne, som Danmark havde tabt til svenskerne 58 år tidligere. Rundt om den befæstede hovedstad lå 28.000 russere og 23.000 danske soldater i lejr,4  mens selve byen svirrede af krigsforberedelser og rygter om både det ene og det andet. 5 

Midt i september besluttede zaren imidlertid, at han alligevel ikke ville hjælpe Danmark-Norge med at tilbageerobre Skåne, Halland og Blekinge. Forholdet mellem Peter den Store og den enevældige danske konge, Frederik IV (1671-1730), som indtil da ikke havde været det bedste, blev nu en tak værre, men dog ikke slemmere, end at zaren blev en måned længere i København. Tiden brugte han til forskellige forlystelser som en maskerade på kongens fødselsdag,6  en præstevielse i Vor Frue Kirke7  – og så altså et besøg i Rundetaarn, hvortil han kom ridende på en russisk hest fra sit logement i det nuværende Prinsens Palæ.

Der er flere eksempler på, at Peter den Store havde svært ved at finde sig til rette i den omfattende etikette, der prægede det danske hof,8  og det er tænkeligt, at det skal ses som et udslag af hans mere bramfri opførsel, at han fortsatte på sin hest op ad sneglegangen. En senere behandling betragter den usædvanlige visit som et eksempel på, at ”Hans sære Luner kunde visselig tidt vække Morskab”,9  og i hvert fald blev ridtet bemærket i en grad, så det i perioder har været en af de mest fortalte historier om Rundetaarn.

Fire hjul og seks heste
Det begyndte den allerede så småt at være i 1700-tallet. Lauritz de Thurahs beskrivelse fra 1748 bliver således næsten ordret overtaget af den topografiske forfatter Nicolai Jonge (1727-89), der dog kun mener, at ”nogle af de Danske Konger” tog turen i hestevogn,10  og selv baserer de Thurah sig på astronomen Peder Nielsen Horrebows (1679-1764) latinske tekst i tredje bind af værket Opera mathematico-physica (Matematisk-fysiske værker) fra 1741.11 

Horrebow må have vidst, hvad han talte om, for han var til stede som nytiltrådt leder af observatoriet på toppen af tårnet, da zaren og zarinaen var på besøg. Ja, Peter den Store, der havde stor interesse i astronomi,12  forsøgte ligefrem at overtale ham til at tage med tilbage til Skt. Petersborg,13  der få år forinden var blevet udnævnt til hovedstad i Rusland. Desværre er Horrebows beskrivelse af besøget ret summarisk, men han får dog nævnt, at zarina Katarina (1684-1727), som Peter den Store var blevet officielt gift med fire år tidligere, og som også var med i København, lod sig transportere i en vogn med fire hjul og seks heste for (”vecta curru qvatuor rotarum a sex eqvis tracto”).

En vis mystik
Det sidste har eftertiden dog haft svært ved at tro på, og det synes at være symptomatisk, at den senere observator G.F. Ursin (1797-1849) simpelthen oversætter Horrebows beskrivelse forkert, når han i sin Historisk Beretning om Universitæts-Observatoriet paa Rundetaarn fra 1826 anfører, at ”P. Horrebow, som Øienvidne, fortæller, at Peter den Store, der oftere besøgte Observatoriet, reed op til samme og atter ned, ja endog eengang ledsagedes af sin Gemalinde Catharina, der kjørte i en fiirspændt Vogn”.14 

Flere af de nærmere omstændigheder omkring zarens og zarinaens besøg i Rundetaarn er omgærdet af en vis mystik. Man kan både møde datoen den 1. og 2. oktober, tidspunktet passer ikke rigtig, og for at gøre forvirringen komplet påstås det i et håndskrift, der senere er blevet udgivet under prædikatet ”samtidigt”,15  men vistnok er blevet stykket sammen lidt senere,16  at zarinaen kørte ”i een Cariol”,17  altså en tohjulet vogn med en enkelt hest foran.

Mest tiltro lader man dog til at kunne have til avisen Den Kiøbenhavnske Post-Rytter, der udkom i oktober 1716. Avisen undlader klogeligt at tage stilling til antallet af heste foran zarinaens vogn, men giver til gengæld et, som det synes, redeligt resumé af besøget. ”Danmark. Kiøbenhavn”, begynder artiklen og skifter så straks over til selve beskrivelsen: ”Den første Dag i denne Maaned haver det sær behaget deres Czariske Majestæter hen ved Klokken eet udi høje Aasyn at tage det her paa Trinitatis Kirke skiønne Biblioteqve/ og derefter paa det Astronomiske runde Taarn/ hvor Hans Czariske Maj. reed og Hendes Czariske Majest. lood sig køre op/ at beskue Stiernernes Løb/ og i sær Planeterne Venus og Jupiter/ igiennem de Mathematiske Instrumenter/ deres Majestæter til al Fornøjelse.”18 

Flere besøg
Også en anden førstehåndsberetning, et brev skrevet af en orlogspræst, hæfter sig ved Peter den Stores interesse for det videnskabelige arbejde i observatoriet. ”Paa det runde Taarn kiørte han samt Czarinden op og ned og besaae alle de astronomiske Sager”, hedder det således i brevet.19  Men ikke engang i spørgsmålet om hovedårsagen til zarens besøg er der enighed. Det er nemlig også blevet foreslået, at hans virkelige grund til at stige til tops var, at han ønskede at ”holde Hærskue” over sine mange tropper uden for Københavns volde.20 

Besøget sammen med zarinaen var ikke Peter den Stores eneste i Rundetaarn, men om det var en, to eller flere gange,21  han kom igen, står heller ikke ganske klart. At det var ham, Ruslands zar, der red op og ned, er der dog ingen grund til at strides om, selv om tegneren Storm P. (1882-1949) i en af sine vittighedstegninger lader følgende ordveksling udspille sig: ”Deres Hukommelse er der intet i Vejen med. – Ork nej – jeg husker tydeligt, da Frederik den Syvende red op ad Rundetaarn!”22 

Rasmus Agertoft

Noter:
Jens Lauridsen Wolf: Diarium sive Calendarium ecclesiasticum, politicum et occonomicum. Det er: En evigvarende Kircke, politisk oc Huuszholdings Calender. 2. forkortede udgave. København, 1648.

Lauritz de Thurah: Hafnia hodierna, Eller Udførlig Beskrivelse om den Kongelige Residentz- og Hoved-Stad Kiøbenhavn, med en Forklaring om alle de Merkværdigheder, som denne store Stad nu omstunder indbefatter. Kiøbenhavn, 1748, s. 270.

Jacob Nicolai Wilse: Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande. Tredie Deel, København, 1792, s. 109-10.

Thomas Lyngby: ”Peter den Stores besøg i Danmark”. I Thomas Lyngby (red.): Danmark og zarernes Rusland 1600-1900. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, 2013, s. 43.

M.R.E.K. Rasmussen (red.): ”Et Brev fra 1716”. I Orion. Historisk-geographisk Maanedskrift. 4de Bind, 1841, s. 61.

Thomas Lyngby: ”Peter den Stores besøg i Danmark”. I Thomas Lyngby (red.): Danmark og zarernes Rusland 1600-1900. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, 2013, s. 68.

M.R.E.K. Rasmussen (red.): ”Et Brev fra 1716”. I Orion. Historisk-geographisk Maanedskrift. 4de Bind, 1841, s. 62.

E. Holm: ”Studier til den store nordiske Krigs Historie”. 1. del: ”Frederik IV og Czar Peter i Aaret 1716”. I Historisk Tidsskrift. Femte Række, Tredje Bind, 1881, s. 65. Jf. f.eks. ”Peter den Stores Ophold i Kjøbenhavn 1716. Af et samtidigt Manuscript”. I Orion. Historisk-geographisk Maanedskrift. 4de Bind, 1841, s. 170-71.

E. Holm: ”Studier til den store nordiske Krigs Historie”. 1. del: ”Frederik IV og Czar Peter i Aaret 1716”. I Historisk Tidsskrift. Femte Række, Tredje Bind, 1881, s. 67.

10 Nicolai Jonge: Kiøbenhavns Beskrivelse. Bind 2: Den hidtil utrykte Part. Selskabet for Dansk Kulturhistorie, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1945, s. 30.

11 Peder Horrebow: Opera mathematico-physica. Bind 3. København, 1741, s. 16.

12 Charles Hutton: Philosophical and Mathematical Dictionary. Vol. II. London, 1815, s. 127.

13 October-Maaneds Nye Tidender/ som Kiøbenhavns Post-Rytter fremførde Aar 1716. S. 74.

14 [G.F. Ursin:] Historisk Beretning om Universitæts-Observatoriet paa Rundetaarn. Kjøbenhavn, 1826, s. 15.

15 ”Peter den Stores Ophold i Kjøbenhavn 1716. Af et samtidigt Manuscript”. I Orion. Historisk-geographisk Maanedskrift. 4de Bind, 1841, s. 168-80. Karriolen nævnes s. 175.

16 E. Holm: ”Studier til den store nordiske Krigs Historie”. 1. del: ”Frederik IV og Czar Peter i Aaret 1716”. I Historisk Tidsskrift. Femte Række, Tredje Bind, 1881, s. 65.

17 ”Angaaende Czaren og Hans Gemahls Ankomst til Kiøbenhafn Ao 1716”. Det Kongelige Bibliotek, Thott 1669, 4º.

18 October-Maaneds Nye Tidender/ som Kiøbenhavns Post-Rytter fremførde Aar 1716. S. 73.

19 M.R.E.K. Rasmussen (red.): ”Et Brev fra 1716”. I Orion. Historisk-geographisk Maanedskrift. 4de Bind, 1841, s. 62.

20 Henry Hellssen: Kapitler af Købmagergades Historie. L. Levison Junr., 1950, s. 92.

21 Jf. October-Maaneds Nye Tidender/ som Kiøbenhavns Post-Rytter fremførde Aar 1716. S. 74, og M.R.E.K. Rasmussen (red.): ”Et Brev fra 1716”. I Orion. Historisk-geographisk Maanedskrift. 4de Bind, 1841, s. 62.

22 Storm P.: ”Dagens Flue”. 5. september 1945. Storm P. Museet.

Del historien // Share this storyShare on FacebookTweet about this on TwitterPin on PinterestEmail this to someone

Måske kan du også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Du er vel ikke en robot? *