Forfatter: Rundetaarn

En gammel vits handler om en norsk turist, der står og betragter Rundetaarn. “Et saadant taarn har I vel ikke i Norge?” spørger en dansker, hvorpå nordmanden svarer: “Nej, men havde vi haft et, ville det have været baade højere og rundere.”1  Nu skal man ikke være for firkantet, når det gælder spørgsmål om rundhed, men i hvert fald det dér med højden er ikke helt rigtigt. For Norge har faktisk et ”Runde Tårn”, som imidlertid er en hel del lavere end sin navnebror i København. Til gengæld kan det gennem sin funktion være med til at kaste lys over...

Hvis man overhovedet kan sige, at Rundetaarn er nogens, så må det være Christian IV’s (1577-1648). Ham var det, der allerede i februar 1637, knap et halvt år før nedlæggelsen af grundstenen til tårnet, lavede en aftale med en borger i den vigtige nordtyske reformationsby Emden om at levere skibsladninger af mursten til byggeriet.1  Og ham var det, der fem år senere, i juli 1642, satte sig ned på Rosenborg og skrev i et brev, at han havde tegnet en plan af den øverste platform på ”tarnit ued Regendtzen”, altså ”tårnet ved Regensen”, som nu åbenbart stod færdigt, men endnu...

Et tårn er som en historie: Der er en begyndelse, en midte og en slutning. I Rundetaarns tilfælde er midten sneglegangen og slutningen platformen for oven med sit observatorium. Og netop disse to dele er løbet med størstedelen af opmærksomheden igennem tårnets historie. Rundetaarns begyndelse, dets indgangsparti med porten til tårnet, har været mere upåagtet. Porten til Rundetaarn er imidlertid for interessant til at blive affærdiget som noget, man passerer for at nå noget andet. Porten er begyndelsen, også i mere overført betydning. Den rummer nemlig intet mindre end Rundetaarns dåbsattest, gavmildt krydret med spor af skiftende konger, der har...

Der er noget med Rundetaarn og fyrtårne. For nu bare at begynde i periferien af tilknytningspunkter blev Rundetaarn i 1870-71 gennemgribende restaureret af arkitekten N.S. Nebelong (1806-71), der plastrede størstedelen af dets facade til med gråt cementpuds. Samme Nebelong havde en halv snes år tidligere bygget et fyrtårn i Skagen, som med sine 46 meter var Danmarks højeste fyr, indtil fyret i Dueodde hundrede år senere overgik det med en enkelt meter. Nebelongs fyrtårn, der er fra 1858, er opført i blank mur, men fik alligevel tilnavnet Det Grå Fyr. Formentlig kommer navnet af, at man på den måde kunne...

Det kostede 50 øre at komme ind, 5 øre at sætte sin stok i garderoben, og hvis man stadig havde penge tilovers på det nye Dansk Folkemuseum, der åbnede i Panoptikonbygningen på Vesterbrogade i København i august 1885, kunne man formedelst 30 øre anskaffe sig et katalog med nærmere beskrivelse af museets stuer, som indeholdt møbler og genstande fra borger- og bondehjem i det nuværende og tidligere Danmark. Et par år efter indvielsen blev kataloget sat op til 35 øre, men så kunne man til gengæld også læse, at ”Dansk Folkemuseum grundlagdes i Sommeren 1879 ved Landbostandens Afdeling paa Kunst-...