Rundetaarn passerer revy
I en af sine optegnelser forestiller filosoffen, teologen og forfatteren Søren Kierkegaard (1813-55) sig en velhavende bedsteborger, der tror, at han er en god kristen, bare fordi han betaler godt til præsten. Det er imidlertid ”i Sandhed lige saa latterligt som hvis Rundetaarn vilde udgive sig for at være en ung Dandserinde paa 18 Aar”, skriver Kierkegaard.1 Og nej, Rundetaarn er ingen danserinde, men det betyder ikke, at det gamle tårn aldrig har betrådt de skrå brædder. Faktisk stod det på scenen, da Danmarks første revy havde premiere nytårsaften 1849. Det har dog næppe taget sig så yndefuldt ud som...