Kategori: Historien

0

Handel i alle højder

En gammel vits handler om en norsk turist, der står og betragter Rundetaarn. “Et saadant taarn har I vel ikke i Norge?” spørger en dansker, hvorpå nordmanden svarer: “Nej, men havde vi haft et, ville det have været baade højere og rundere.”1  Nu skal man ikke være for firkantet, når det gælder spørgsmål om rundhed, men i hvert fald det dér med højden er ikke helt rigtigt. For Norge har faktisk et ”Runde Tårn”, som imidlertid er en hel del lavere end sin navnebror i København. Til gengæld kan det gennem sin funktion være med til at kaste lys over...

4

Kongen kommer tilbage

Hvis man overhovedet kan sige, at Rundetaarn er nogens, så må det være Christian IV’s (1577-1648). Ham var det, der allerede i februar 1637, knap et halvt år før nedlæggelsen af grundstenen til tårnet, lavede en aftale med en borger i den vigtige nordtyske reformationsby Emden om at levere skibsladninger af mursten til byggeriet.1  Og ham var det, der fem år senere, i juli 1642, satte sig ned på Rosenborg og skrev i et brev, at han havde tegnet en plan af den øverste platform på ”tarnit ued Regendtzen”, altså ”tårnet ved Regensen”, som nu åbenbart stod færdigt, men endnu...

0

Porten til Rundetaarn

Et tårn er som en historie: Der er en begyndelse, en midte og en slutning. I Rundetaarns tilfælde er midten sneglegangen og slutningen platformen for oven med sit observatorium. Og netop disse to dele er løbet med størstedelen af opmærksomheden igennem tårnets historie. Rundetaarns begyndelse, dets indgangsparti med porten til tårnet, har været mere upåagtet. Porten til Rundetaarn er imidlertid for interessant til at blive affærdiget som noget, man passerer for at nå noget andet. Porten er begyndelsen, også i mere overført betydning. Den rummer nemlig intet mindre end Rundetaarns dåbsattest, gavmildt krydret med spor af skiftende konger, der har...

0

Lys i lygten

Der er noget med Rundetaarn og fyrtårne. For nu bare at begynde i periferien af tilknytningspunkter blev Rundetaarn i 1870-71 gennemgribende restaureret af arkitekten N.S. Nebelong (1806-71), der plastrede størstedelen af dets facade til med gråt cementpuds. Samme Nebelong havde en halv snes år tidligere bygget et fyrtårn i Skagen, som med sine 46 meter var Danmarks højeste fyr, indtil fyret i Dueodde hundrede år senere overgik det med en enkelt meter. Nebelongs fyrtårn, der er fra 1858, er opført i blank mur, men fik alligevel tilnavnet Det Grå Fyr. Formentlig kommer navnet af, at man på den måde kunne...

0

Bondestuer på Ringerloftet

Det kostede 50 øre at komme ind, 5 øre at sætte sin stok i garderoben, og hvis man stadig havde penge tilovers på det nye Dansk Folkemuseum, der åbnede i Panoptikonbygningen på Vesterbrogade i København i august 1885, kunne man formedelst 30 øre anskaffe sig et katalog med nærmere beskrivelse af museets stuer, som indeholdt møbler og genstande fra borger- og bondehjem i det nuværende og tidligere Danmark. Et par år efter indvielsen blev kataloget sat op til 35 øre, men så kunne man til gengæld også læse, at ”Dansk Folkemuseum grundlagdes i Sommeren 1879 ved Landbostandens Afdeling paa Kunst-...

0

Sneglegang med forhindringer

Det har alle dage vakt opmærksomhed, at Peter den Store (1672-1725) red op og ned ad Rundetaarns sneglegang i oktober 1716, men omtalen af den berømte ridetur har formentlig aldrig været større end i det 20. århundredes avisartikler. Når journalisterne skulle skrive om Rundetaarn, nævnte de gang på gang den russiske zar, hvis besøg på den måde blev sammenligningsgrundlag for al færdsel i tårnet. ”Der går ikke en uge uden forespørgsler fra folk, der vil gøre Peter den Store bedriften efter,” fortalte Poul Sørensen, der var inspektør i Rundetaarn fra 1968 til 1982, således på et tidspunkt til en avis....

0

Folkets kærlighed

I den danske kongerække er tilnavnet ”Folkekær” normalt forbeholdt Frederik VII (1808-63), der havde valgsproget ”Folkets Kjærlighed, min Styrke”, og som få måneder efter sin tronbestigelse i 1848 gav afkald på sin enevældige magt og i stedet blev overhoved for et konstitutionelt monarki. Hvis man skal tro en historie, der blev fortalt i tiden omkring Frederik VII’s regeringstid, var der imidlertid endnu en Frederik Folkekær. Historien, der udspiller sig på Rundetaarn, har nemlig Frederik VII’s navnebror, den enevældige Frederik IV (1671-1730), i den ene af de to hovedroller. I den anden ses den russiske zar, Peter den Store (1672-1725), der...

0

Bag beskyttende mure

Et ildfast fad er de fleste fortrolige med. Mere usædvanligt er det straks at tale om ”et ildfast Hus”. Det er ikke desto mindre, hvad Rundetaarn er blevet kaldt.1  Og med god ret, for gennem århundreder har dets robuste mure ydet beskyttelse til københavnere, der søgte ly mod bål, brand og bomber. En del af sidstnævnte faldt under Anden Verdenskrig. Da Danmark blev besat i 1940, meldte spørgsmålet sig derfor hurtigt, hvor man skulle gøre af folk under de allieredes luftangreb. I København gik man i gang med at lave dækningsgrave og foranstalte beskyttelsesrum i parker, på grønne områder, og...

1

En skudsikker forbindelse

Et af de mest charmerende træk ved Rundetaarn er dets karakteristiske sneglegang, der løber godt 200 meter fra indgangen på Købmagergade og næsten op til opgangen til observatoriet på tårnets top. Sneglegangen er imidlertid også en af de største gåder ved det gamle tårn. For hvorfor i alverden bygge sådan en sælsom anordning midt i København? Det er der mange, der har forsøgt at svare på, og svarene stritter i flere retninger. Som det tit er tilfældet, når man har med Rundetaarn at gøre, skal man dog være varsom med at lade det ene udelukke det andet. Sneglegangen er lang...

0

Kongens hjerte

Der er ikke grænser for, hvilke brugsgenstande der i tidens løb har maskeret sig som Rundetaarn. Der findes juletræspynt formet som det gamle tårn, der er sparebøsser og lysestager, og det let genkendelige ydre er sågar blevet lånt af så forskelligartede ting som et salt- og pebersæt, en børnebog, en kakkelovn og et paraplystativ. Fælles for mange af disse effekter er imidlertid, at Christian IV’s rebus, der skinner gyldent ud mod København på facaden over indgangsportalen, ikke altid er gengivet lige nøjagtigt. Ofte er den fremstillet som noget værre krimskrams, der gør den umulig at læse og endnu mere umulig...