Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Hvis man vil bygge noget, der skal holde, kommer man sjældent langt ved at skære hjørner af. Heller ikke selv om det, man vil bygge, er et rundt tårn. Måske er det derfor, Christian IV (1577-1648) ikke sprang over, hvor gærdet var lavest, da han byggede Rundetaarn. Det oplagte valg havde været at lægge universitetets nye observatorium, som Rundetaarn skulle huse, i fornuftig afstand fra den pulserende hovedstad og den røg, der “overalt udspys fra byens brændeovne”, som det formuleres af astronomen Christen Sørensen Longomontanus (1562-1647).1 Men Christian IV ville det anderledes. Måske fordi det var praktisk at lægge observatoriet...