Kategori: Vores viden

5 apr, 2017

Over åen efter vand

Ved at se nedad skuer jeg opad. Sådan beskrev astronomen Tycho Brahe (1546-1601) en af de allegoriske skulpturer, der udsmykkede hans herregård Uraniborg på øen Hven,1 men ordene passer også på Brahe selv. Uraniborg indeholdt nemlig ikke kun et observatorium, hvor han kunne følge med i himmellegemernes bevægelser, men var også centrum i en konsekvent udformet have, der blandt andet bestod af sindrigt anlagte bede, flere af dem i stjernemønstre.2 Her dyrkede Tycho Brahe urter, som han kunne lave kemiske eller alkymistiske forsøg med i Uraniborgs kældre. Brahe er især kendt som astronom, men i hans verden hang astronomien og...

Vores viden

17 nov, 2016

Sten, bronze, jern

Det var ikke kun guldet, der glimtede i den danske guldalder i første halvdel af 1800-tallet. Også mere beskedne materialer fik chancen for at brillere. De udgjorde nemlig selve fundamentet for den systematiske ordning af fortiden, der i 1820’erne blev foretaget i Bibliotekssalen med indgang fra Rundetaarn, og som var af så høj karat, at den ligger til grund for det system, der stadig anvendes internationalt. Der er tale om det såkaldte treperiodesystem, ifølge hvilket oldtiden kan inddeles i perioder opkaldt efter det materiale, der især blev brugt til fremstilling af våben og redskaber i et givent tidsrum. Først brugte...

Vores viden

6 sep, 2016

Intet er så skidt

Nogle gange skal man alligevel gå tilbage til en fuser. Det var i hvert fald, hvad den danske sekondløjtnant Andreas Anton Frederik Schumacher (1782-1823), der stammede fra Holsten, gjorde en septemberdag i 1807, og hverken militærhistorien, videnskabshistorien eller Rundetaarns historie ville have været den samme, hvis ikke han havde blæst på det gamle råd. Den fuser, han gik tilbage til, var en eller to af de såkaldte brandpile, som blev skudt ind over københavnerne under det britiske bombardement af byen fra den 2. til den 4. september 1807.1 Ud over de kugler, bomber eller granater, som man var vant til...

Vores viden

6 jun, 2016

Vejr og vind

Det var ikke på Rundetaarn, at meteorologien opstod. Allerede den græske filosof Aristoteles skrev omkring 340 f.Kr. et værk med titlen Meteorologika, som handler om vejr og vind, og i hvert fald siden dengang har generation efter generation forsøgt at forstå, måle og forudsige vejrliget på lige netop deres plet af jordkloden. Det var imidlertid på Rundetaaarn, der rigtig kom skred i den systematiske indsamling af meteorologiske data på dansk grund. Det skete fra 1751, da astronomen Peder Horrebow den yngre (1728-1812) begyndte at foretage flere daglige observationer af temperatur og lufttryk samt af regn, tåge, torden og vind på...

Mysteriejagt i Rundetaarn

Hvis man stabler Rundetaarn fire gange oven på hinanden, svarer det til højden på den største af de ægyptiske pyramider. Er det tilfældigt, eller skyldes det, at nogen har ført en mystisk viden fra det gamle Ægypten til Christian IV’s København? Hvad tror du? Tag med på mysteriejagt i Rundetaarn og bliv ført rundt ved hjælp af teorier så mærkværdige, at du bliver helt svimmel, indtil du (måske) finder løsningen til sidst. Mysteriejagten for voksne og børn er en del af årets Golden Days-festival, der vender historien på vrangen og fokuserer på alt det, vi ikke ser ved første øjekast. Med andre ord: historiens B-sider. Hver dag fra 10 til 20 og gratis, når entréen er betalt.

Kategori: Vores viden

Over åen efter vand

Sten, bronze, jern

Intet er så skidt

Vejr og vind

Kom og se historien udstillet

Mysteriejagt i Rundetaarn

Abonner

Bag om historien

Din score:

Din rangering:

Sider